Kun få offentlige arbejdspladser tilbyder sund kost
Hele 70 procent af de offentligt ansatte FTF’ere har ikke mulighed for et sundt måltid gennem arbejdspladsen, viser en ny undersøgelse fra FTF. Et alt for højt tal, lyder det fra formanden for Forebyggelseskommissionen. I den private sektor er forholdene bedre, men her har 45 procent af de ansatte stadig ikke mulighed for at få sunde måltider på jobbet
Sund kost, motion og rygestop er tre vigtige parametre i forhold til at mindske risikoen for en række livsstilssygdomme og øge levetiden.
Derfor er det vigtigt, at folk har muligheder for at træffe sunde valg de steder, de færdes i dagligdagen – fx på jobbet. Det fastslår Forebyggelseskommissionen, som for nylig kom med 52 anbefalinger til et sundere liv for danskerne.
I rapporten hedder det således, at det er ”…nødvendigt at fremme tilgængeligheden af den sunde mad, så det sunde valg bliver til det lette valg i hverdagen.
Langt igen i det offentlige
Men der er langt igen i det offentlige på det område. En ny undersøgelse af trivsel og sundhed på jobbet foretaget blandt ca. 7.000 FTF-medlemmer, viser at hele 70 procent af de offentligt ansatte FTF’ere ikke har mulighed for at få et sundt måltid gennem arbejdspladsen i løbet af arbejdsdagen.
Kun 24 procent har adgang til et sundt måltid – for 18 procents vedkommende stilles det sundes måltid kun til rådighed mod fuld egenbetaling.
I den private sektor står det lidt bedre til med den sunde kost. Her har 46 procent af de ansatte mulighed for at få sunde måltider på arbejdspladsen - heraf 17 procent med fuld egenbetaling. Men 45 procent har stadig ikke muligheden for sund kost via jobbet.
Forkølet salatbar
Mette Wier, formand for regeringens Forebyggelseskommission, finder tallet for det offentlige ”alt for højt”. Kommissionen kom i slutningen af april med 52 anbefalinger til et længere og sundere liv – hvoraf de fleste blev skudt ned af regeringen.
”Arbejdspladserne skal påtage sig et ansvar for at tilbyde de ansatte adgang til sund kost. Og her er det ikke nok, at kantinen tilbyder en salatbar med seks bokse med optøede grøntsager – det er forfærdelig trist og uspændende. En salatbar skal kunne fungere som alternativ de andre retter; det skal være mættende”, siger hun.
Kost-infrastrukturen skal udnyttes
Formanden for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry er også overrasket over, at så stor en andel af FTF-grupperne i den offentlige sektor selv vurderer, at de ikke har adgang til et sundt måltid.
”De tal må de offentlige arbejdsgivere få gjort noget ved. Hvis de vil være attraktive arbejdspladser, så må de også gøre noget ved kosten. Mennesker, der skal tage vare på andre mennesker, skal netop have adgang til en sund kost – hele døgnet. Derfor vil det også være interessant at få afdækket, om det i høj grad er de, der arbejder aften og nat, som ikke har adgang til sund mad – og om der sker en forskelsbehandling”, siger Ghita Parry.
Ghita Parry mener, at der på mange offentlige arbejdspladser allerede i dag er køkkner, hvor det også er muligt at tilberede sund mad til medarbejderne. Det gælder fx både hospitaler, børneinstitutioner og plejehjem.
”Hvorfor ikke udnytte de eksisterende produktionsmuligheder til at også til at sikre sund mad til medarbejdere, der arbejder på alle tider af døgnet. Jeg taler ikke om en døgnåben kantine, men om at udnytte teknologien, så også nattevagten får mulighed for sund kost – fx give hende mulighed for at varme en god suppe i microovnen, siger Ghita Parry.
”Jeg mener, at medarbejderne skal betale for den mad, som de spiser på deres arbejdsplads. Så det behøver ikke at blive dyrt for arbejdsgiveren at tilbyde sund mad”, siger Ghita Parry.
Formanden for Kost & Ernæringsforbundet foreslår, at netop adgangen til sund mad bliver et punkt på dagsordenen i samarbejdsudvalgene fremover, så flere offentligt ansatte får mulighed for at spise sundere på deres arbejdsplads.
