Krisetid er fagforeningernes mulighed for fornyelse
Redefiner solidariteten og få tunet fagforeningens værdier ind på den ændrede tidsånd. Sådan lyder opfordringen for sociolog og ledelsesrådgiver Emilia van Hauen, som tror på, at fagbevægelsen stadig har en berettigelse, hvis den ikke kun kærer sig om sine egne medlemmers problemer
Vi er ved lukke og slukke for det, som Emilia van Hauen kalder for ego-fester og på vej over i en tid, hvor vi i stedet er begyndt at invitere til samarbejde på alle leder og kanter. Nu handler det ikke længere kun om MIN identitet og MIN selvrealisering. I stedet handler det om, hvad vi kan opnå sammen.
Det er ikke bare en modreaktion på de seneste 30 års fokus på individets udvikling. Det er også en nødvendig arbejdsform for at få løst nogle af de problemer, som verden står overfor som fx klimaforandringer og finansiel krise. En ny og bredere arbejdsform vil også give bedre resultater i forhold til de udfordringer, som de faglige organisationer står overfor i Danmark.
Ikke kun solidaritet med egne medlemmer
Det mener sociolog og ledelsesrådgiver Emilia van Hauen. Hun har gennem det seneste halvandet år beskæftiget sig med den forandring, der er i gang, og hun har netop sendt bogen ”Farvel Egofest – Goddag til en verden af mening og fællesskaber”.
”Derfor er der brug for nye visioner. For fremtiden handler om samskabelse, og derfor skal vi også have fokus på, hvad vi kan være med til at gøre for andre. Den ændring skal fagbevægelsen også tage alvorligt – det er ikke længere nok at være solidarisk udelukkende med sine egne medlemmer. Hvis fagbevægelsen vil klare sig godt efter, at krisen er slut, bør den redefinere solidaritet, så det giver mening i den tid vi står i. Også selv om det kan betyde alliancer med nogen, der tidligere har været traditionelle modstandere”, siger Emilia van Hauen.
Få ”spin off ” af krisen
Den verdenskrise, som vi står midt i, er et godt udgangspunkt for fagbevægelsen til at ændre dets værdigrundlag og måske også tænke på, hvad dens eksistensberettigelse er i dag.
”Selvfølgelig kan de faglige organisationer også bare læne sig tilbage og konstatere, at krisen sikkert betyder, at de får flere medlemmer. Men hvad så når, krisen er overstået? Ja, så tror jeg, at der er endnu større behov for fornyelse end, der er i dag”, siger Emilia van Hauen.
”Da fagbevægelsen blev skabt, var den meget visionær og har opnået utroligt gode resultater. Men jeg synes, at der mangler visioner for en tid som vores. Hvad der det, der er fagbevægelsens kernekamp i dag? Jeg oplever, at de faglige organisationer hænger fast i de gamle visioner, som ikke længere er aktuelle. Fx kunne fagbevægelsen i dag måske kæmpe en kønskamp – for begge køn som hver især har nogle næsten modsatrettede problemstillinger – og lægge klassekamp lidt i baggrunden”, spørger Emilia van Hauen.
Nyt værdisæt skaber fremdrift
Hun mener, at klassekampen ikke nødvendigvis er død, men at fremtiden ligger i at kunne arbejde og skabe noget sammen på tværs af klasser, nationaliteter, køn, fag og meget mere, og derfor vil det være spændende, hvis fagbevægelsen melder klart ud, hvilken verden de ser som ideel i fremtiden.
Emilia van Hauen mener, at det ikke kun er inde i de traditionelle arbejderfag, at salgsdatoen for retorikken er overskredet. Det samme gælder for fx FTF-organisationerne, der har middelklassen som medlemmer.
”Fagbevægelsen som institution er ikke fulgt med tiden. Derfor har den brug for en ny vision, hvor den tager udgangspunkt i den tid, vi lever i. Det er ikke kun fagbevægelsen, der skal igennem den øvelse – alle institutioner bør spørge sig selv om, hvad deres eksistensberettigelse er, for at de kan stå stærkt”, siger Emilia van Hauen.
Tiden er til forandring
Ifølge Emilia van Hauen er det paradigmeskifte, vi er på vej hen imod, et rigtig godt udgangspunkt for at ændre værdigrundlaget for en række af samfundets institutioner som netop fagbevægelsen.
I forbindelse med sin kommende bog har hun arbejdet med, hvor vi står netop nu - i en tid, hvor fokuset er ved at blive flyttet fra det autonome, hvor individet er i centrum, og hvor det mest af alt handler om reproduktion af de eksisterende samfundsstrukturer til fællesskabstankegangen, hvor vi skal producerer ny viden og samarbejdsformer.
Fokus væk fra ego-festen
”Det betyder, at fokus flyttes fra ego-festen til såkaldt co-creation, hvor vi skaber i fællesskab. Samtidig skal der også være plads i fællesskaberne til, at vi er forskellige. Det betyder, at vi ikke længere har brug for guru’er, der har en enkelt løsning på problemerne, fordi vi netop skal løse problemer i fællesskab. Ikke kun for vores egen skyld, men også fordi vi gerne vil hjælpe andre”, siger Emilia van Hauen.
Obama er en co-creater
Den nyindsatte præsident i USA er et godt eksempel på en leder, der har forstået at samle i stedet for at stå fastlåst i sin position.
”Obama appellerede i sin valgkamp til co-creation, når han taler om, at der ikke er et ”Sort Amerika” eller et ”Hvidt Amerika”, men i stedet ”United States of America”. Han har set, at han er nødt til at arbejde på kryds og tværs for at kunne klare de opgaver, som han får”, siger Emilia van Hauen.
Hun peger på, at co-creation ikke er et nyt fænomen, men i høj grad lægger sig op ad FN-tankegangen om samarbejde på tværs af landegrænser og regioner. Det er første gang, at vi for alvor kan gøre det på alle niveauer fra individ til nationer.
”Vi er gået fra en egocentrisk tilgang til verden, hvor man kun løser egne eller ens egen stammes – eller sine egne fagforeningsmedlemmers – problemer til en mere ”verdenscentrisk” tilgang til tingene. Og det, tror jeg, er den måde, vi er nødt til at arbejde på fremover. Både for at den enkelte finder mening med tilværelsen, men også fordi vi kan nå længere i problemløsningen. Fx kan vi i Danmark ikke alene løse CO-2-problemerne. Det skal gøres i fællesskab”, siger Emilia van Hauen.
Selv om hun er en stor beundrer af Obama, så kan heller ikke han løfte opgaverne alene, men kun sammen i fællesskab med andre.
