Kommunerne øger konkurrencen - med uvis gevinst
Kommunerne er i fuld gang med at overhale regeringens mål for, hvor mange opgaver der skal i konkurrence med private leverandører, viser nye tal. Problemet er bare, at der kun findes meget lidt viden om, hvad det rent faktisk betyder for pris og kvalitet, at kommunerne bruger kræfter på at konkurrenceudsætte opgaver, påpeger professor
Kommunerne sender deres opgaver i konkurrence med private leverandører som aldrig før. Arbejdet med at sende i udbud og minutiøst regne ud, hvad ydelserne koster kommunen selv at udføre, koster millioner af skattekroner hvert år i arbejdstimer blandt kommunens egne medarbejdere, eksterne konsulenter, advokater mv. Men gevinsten er uvis: Der findes i dag kun meget lidt systematisk viden om effekterne af konkurrenceudsættelse, påpeger professor ved CBS, Carsten Greve.
Alligevel har konkurrenceudsættelsen været stigende i en årrække, og sidste år fik kurven et ekstra hak opad: Med en ekstra stor stigning fra forrige til sidste år har kommunerne allerede nu næsten nået målsætningen om at konkurrenceudsætte 26,5 procent af alle opgaver i 2010, som KL og regeringen aftalte ved sidste års økonomiaftaler.
Det viser de seneste kommunale nøgletal.
Men tallet kan blive endnu højere - det påpeger i hvert fald Konkurrencestyrelsen: I den nye Konkurrenceredegørelse beregner styrelsen, at kommunerne kan spare 6-700 millioner kroner, hvis alle kommuner konkurrenceudsætter lige så meget som landets mest konkurrence-ivrige kommune: Gribskov i Nordsjælland, som udsætter næsten 40 procent af sine opgaver for konkurrence fra andre leverandører.
Herfra er der langt ned til de kommuner, der konkurrenceudsætter mindst (16-18 procent af opgaverne). Den store variation i det kommunale landskab giver et gennemsnit på ca. 25 procent for alle kommuner under ét.
Usikkert regnestykke
Gribskov-regnestykket er baseret på resultaterne fra en ny EU-undersøgelse, som viser at offentlige myndigheder i Danmark sparer ca. fire procent ved EU-udbud. Den slags udbud finder man i dag foreløbig hovedsageligt kun på det tekniske område og ikke på de store velfærdsområder.
Dernæst har man regnet ud, at hvis alle kommuner konkurrenceudsætter lige så mange opgaver som Gribskov, har disse opgaver en værdi på ca. 16 mia. kr. Man regner så besparelsespotentialet ud ved at tage 4 procent af 16 mia. kr., som er 6-700 millioner kr.
Det er imidlertid usikkert at regne besparelsespotentialet ud i kroner og ører ved at konkurrenceudsætte offentlige opgaver. Det påpeger Konkurrencestyrelsen selv i sin redegørelse, men konkluderer stadig indledningsvist, at der alt andet lige er et ”væsenligt besparelsespotentiale”.
Dokumentation mangler
Det er imidlertid noget af en stramning af virkeligheden, mener professor ved CBS, Carsten Greve.
Han har tidligere i en rapport beskrevet, at der i dansk sammenhæng mangler dokumentation for, hvad konkurrenceudsættelse betyder for pris og kvalitet.
”Jeg er meget skeptisk overfor, at man begynder at generalisere ud fra en enkelt kommunes eksempel. Hvor stor gevinst, der er at hente, handler fx meget om, hvilket effektiviseringsniveau, den enkelte kommune har før en evt. udlicitering”, siger han.
Carsten Greve mener heller ikke, at centrale målsætninger harmonerer med det kommunale selvstyre.
”Når man har et lokalt demokrati, som vi har i Danmark, kan kommunerne have helt forskellige politiske målsætninger. Og så kan man ikke centralt bestemme, hvad der er det lokale optimale udliciteringsmål”, siger han.
Ny database over udbud
Carsten Greve peger på, at der især mangler systematik omkring de omkostninger, der er forbundet med at sende opgaver i konkurrence. Kommunerne har ingen fælles måde at opgøre på, hvor meget det har kostet at foretage udbudsrunden, beskrive opgaven, regne sin egen pris ud, tjekke udbuddene osv.
En ny database over kommunale udbudsprojekter udarbejdet i samarbejde mellem KL og Erhvervs- og Byggestyrelsen, viser da også, at konkurrenceudsættelse giver vidt forskellige resultater på bundlinjen fra udbud til udbud.
Et udbud på vejområdet i Gribskov Kommune giver således en markant besparelse på hele 3,2 mio. årligt, og en udgift på 100.000 kr. målt i interne timer. Samtidig har Holstebro på et udbud på samme område brugt hele 750.000 kr. og ingen gevinst scoret; her står et rundt nul på bonussiden i oversigten.
En række kommuner skriver, at de slet ikke kan opgøre gevinsten, fx i Odense, hvor man har brugt 724.000 kr. på en udlicitering på beskæftigelsesområdet.
Skaber innovation
Kontorchef i Konkurrencestyrelsen, Pia Ziegler, er enig i, at mere dokumentation og viden på området vil være nyttig. Men hun mener omvendt ikke, at der er nogen gode argumenter for at lade være med at konkurrenceudsætte så mange offentlige opgaver som muligt.
”Al erfaring fra det private viser, at selve det at konkurrenceudsætte skaber motivation og innovation og forandrer arbejdsprocesser - alt sammen noget, der er med til at forbedre kvaliteten og effektiviteten. Intet peger i retning af, at det ikke også skulle gælde det offentlige”, siger Pia Ziegler.
Ingen mirakelkur
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, er uenig i, at konkurrenceudsættelse altid vil gavne kvaliteten.
”Der kan være fordele ved at konkurrenceudsætte offentlige opgaver, men man skal passe på med at fremstille det som en ren mirakelkur. Det offentlige kan ikke bare uden videre sammenlignes med det private først og fremmest, fordi det offentlige er politisk styrede virksomheder, hvor opgaverne er komplekse, og hvor der er mange andre hensyn end blot prisen. Vi har brug for systematiske effektvurderinger af konsekvenserne for økonomi, kvalitet, medarbejdere, ledere og brugere”, siger Bente Sorgenfrey.
Ny viden på vej
Et nyt råd - Udbudsrådet - blev nedsat under Erhvervs- og Økonomiministeriet kort før jul. Rådet, som bl.a. skal udarbejde analyser og vejledninger på baggrund af erfaringer i Danmark og i udlandet, er netop gået i gang med at undersøge effekterne af konkurrenceudsættelse på ældreområdet herhjemme. Resultatet ventes klar inden udgangen af 2009.
