Kommuner ser ikke potentiale i private partnere
En analyse foretaget for Erhvervs- og Byggestyrelsen har vist, at der er et potentiale på mindst 22 mia. kr. for Offentligt Privat Partnerskab(OPP) fra 2005-2010 i Danmark. Men halvdelen af kommunerne har ikke haft seriøse overvejelser om at gå i partnerskab med private virksomheder for at få løst kommunale opgaver, viser en undersøgelse fra FTF
Danske kommuner er ikke for alvor varme på ideen om at indgå større partnerskaber med private virksomheder for at få løst de kommunale opgaver. Halvdelen af kommunerne – 51 procent - har ikke overvejet at gå i partnerskab med private. 25 procent overvejer det, mens 17 procent har indgået i et eller flere Offentlige Private Partnerskaber (OPP). Det viser en undersøgelse til landets kommunaldirektører, som FTF har foretaget. I alt har 92 kommunaldirektører svaret – en svarprocent på 40.
En anden indikator for, at kommunerne endnu ikke har taget OPP til sig, kan ses fra de forsøgspuljer, der er blevet afsat til projektformen fra statens side. Regeringen vil gerne fremme brugen af OPP og har derfor gennem de seneste år afsat en forsøgspulje på 100 mio. kr. pr. år til kommuner og amter. Af den pulje, som kommunerne har kunnet søge fra, er pengene langt fra blevet brugt. I 2003 blev der brugt 50 mio. kr., i 2004 38,2 mio. kr. og i 2005 10,2 mio. kr. For amternes vedkommende blev der intet brugt af puljen de to første år, som siden blev overført til 2005. Her blev der givet mere end 200 mio. kr. til allerede projekterede infrastruktur-projekter.
OPP stammer fra Storbritannien, hvor private virksomheder har anlagt, ejer og driver fx flere fængsler, sygehuse og skoler for de britiske myndigheder. I de britiske tilfælde har der været op til 2-16 procent at spare på driften. Flere rapporter har imidlertid peget på, at de ansattes løn og arbejdsvilkår samtidig er blevet væsentligt forringet for de medarbejdere, der har fået en privat arbejdsgiver. (link - Læs også artiklen ”OPP på bekostning af medarbejderne”)
Potentiale med barriere
Et rendyrket OPP-projekt er ifølge en undersøgelse lavet af revisions- og rådgivningsfirmaet KMGP et projekt,
hvor der indgår en større privat finansiering til blandt andet anlægsudgifter
hvor finansiering, design, udførsel og drift er samlet i et udbud
hvor de økonomiske risici ved projektet deles mellem partnerne
Undersøgelsen fra KMGP vurderer, at der er fra 2005 til 2010 er et potientale for OPP-projekter primært i staten på mellem 22,4 mia. kr. og 27,1 mia. kr. i Danmark. Samtidig peger rapporten på, at der er en række barrierer, der skal nedbrydes, for at kommunerne for alvor vil gøre brug af et tættere partnerskab med en privat aktør.
Det handler blandt andet om, at kommuner, amter og statslige institutioner er bange for at tabe kompetencer, kontrol og politisk styring af opgaverne. Samtidig har mindre kommuner svært ved at finde ressourcer til at få skudt et OPP-projekt i gang. Desuden er en række af de projekter, som kommuner og amter måske kunne overveje at bruge OPP til, reelt for små til, at det kan betale sig at få dem løst i partnerskab.
Endeligt er det endnu usikkert, hvordan moms- og skatteproblematikken skal behandles i forhold til en række OPP-forhold (Link – læs også artiklen ”Første rigtige OPP projekt kommer i Trehøje”)
Kommunerne oplever ikke behov for OPP
Svarene i FTF-undersøgelsen fra de kommuner, som ikke anvender OPP, ligger meget i tråd med KMGP’s analyser af barrierer. Kommunerne har haft mulighed for at pege på flere årsager til, at de ikke har overvejet OPP. Næsten trefjerdedele af de kommuner, som ikke anvender OPP, mener, at de ikke har et aktuelt behov for partnerskab med private virksomheder.
En af kommunaldirektørerne, der har deltaget i undersøgelsen har uddybet sit svar omkring, hvorfor OPP ikke bruges i den kommune, hvor han er ansat:
”Dette er både et ideologisk og økonomisk tema. Ideologisk kan man jo bare beslutte at gennemføre det, men det projekt, der indtil videre har været i fokus – en skole i Trehøje Kommune – er så svagt på økonomiske argumenter, at vi skal se fakta, før jeg tror på det kan betale sig. Kommunerne kan låne penge billigere end alle andre – og derfor vil andre låneløsninger give større omkostninger”, skriver kommunaldirektøren blandt andet.
Undersøgelsen fra FTF viser også, at en femtedel vil have flere erfaringer fra andre kommuner, inden de selv vil overveje at binde sig i et partnerskab.
Desuden afventer lidt mere end en tredjedel af kommunerne kommunalreformen. Og en tredjedel af alle kommuner i undersøgelsen mener, at OPP bliver mere relevant at bruge efter kommunalreformen, mens næsten halvdelen svarer ”måske” til, hvorvidt OPP bliver mere relevant efter, at kommunerne er blevet større og opgavefordeling anderledes og en række miljø og sundhedsfunktioner overflyttes fra de nuværende amter til kommunerne. 
