Kommunalt ansatte: Vi må gå på kompromis med kvaliteten

Mere end hver tredie af de kommunalt ansatte FTF’ere oplever, at de ofte må gå på kompromis med kvaliteten for at nå deres arbejde, viser ny undersøgelse fra FTF

På offentlige og private arbejdspladser oplever en lige stor del af de ansatte, at de må løbe rigtig hurtigt for at nå opgaverne. Men mange flere i den offentlige sektor føler samtidig, at de må gå på kompromis med kvaliteten for at nå opgaverne.

Det gælder i særligt høj grad ansatte i kommunerne; her oplever hele 35 procent af FTF’erne, at de altid eller ofte må gå på kompromis med kvaliteten for at nå deres arbejde. For FTF’ere ansat på regionale eller statslige arbejdspladser er det lidt bedre; her gælder det 26 procent.
Til sammenligning oplever kun 17 procent af FTF’ere ansat på private virksomheder, at det er nødvendigt at gå på kompromis med kvaliteten på jobbet.
Det viser en ny undersøgelse, som FTF har foretaget blandt ca. 7.400 medlemmer.

I den anden ende af skalaen svarer kun tre procent af de kommunalt ansatte, at de aldrig eller næsten aldrig må gå på kompromis med kvaliteten for at nå deres arbejde. For de privat ansatte gælder det ca. 14 procent.

Har ikke tid nok til arbejdsopgaver
De kommunalt ansatte er også dem, der i ringeste omfang synes, at de har tid nok til deres arbejdsopgaver. Hvor hele 51 procent af de privat ansatte angiver, at de altid eller ofte har tid nok til deres arbejdsopgaver, gælder det kun 35 procent af de kommunalt ansatte. De regionalt og statsligt ansatte ligger i midten med en andel på ca. 43 procent.

Ét er at have følelsen af ikke at nå at gøre sit arbejde ordentligt - noget andet er at have travlt, viser undersøgelsen.
Når det gælder om at have travlt, har ansatte i de forskellige sektorer tilsyneladende ens arbejdsvilkår; blandt både privat og alle offentligt ansatte svarer omkring 65 procent, at det altid eller ofte er nødvendigt at arbejde hurtigt.
Ikke at nå alle sine arbejdsopgaver ser på samme måde ud til at være et fælles arbejdsvilkår i alle sektorer: På både private og alle typer af offentlige arbejdspladser svarer omkring 35 procent af FTF’erne, at de altid eller ofte ikke når deres arbejdsopgaver.

Stærkt engagerede medarbejderne
Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg og konservativ borgmester i Høje Taastrup Kommune, medgiver, at undersøgelsen umiddelbart giver et negativt billede af trivslen på jobbet for de kommunalt ansatte. Men også kun umiddelbart, understreger han.

”I virkeligheden handler medarbejdernes oplevelse af at måtte gå på kompromis med kvaliteten om, at de er stærkt engagerede og går meget op i deres job. En stor del af de kommunalt ansatte har med menneskeskæbner at gøre i deres arbejde, og sætter netop derfor deres forventninger til kvaliteten meget højt. Men selv om de ikke føler, at de når deres høje mål, er de stadig glade for deres arbejde: En KL-undersøgelse fra november sidste år viste, at hele 87 procent af de kommunalt ansatte er enten tilfredse eller meget tilfredse med deres job”, siger Michael Ziegler.

Lederne skal afstemme medarbejdernes forventninger
Efter hans mening har lederne i kommunerne en opgave i at afstemme forventningerne hos deres medarbejdere til, hvilken kvalitet de har mulighed for at yde i deres arbejde.

”Det handler om at blive ved med at opleve en mening i sit job, men samtidig ikke presse sig selv. Og det er svært, for medierne har meget fokus på de kommunale serviceområder. Lederne skal arbejde på, at få medarbejderne til at være mere tilfredse med den service, de leverer – de skal få dem til i højere grad at fokusere på alt det, de når, i stedet for det, de ikke når”, siger Michael Ziegler.
Det gælder både de ansattes nærmeste ledere og topledelsen i den enkelte kommune, mener han.

Flere ressourcer er ikke en løsning, fastslår Michael Ziegler.
”Selv om vi lagde fx ti procent oven i på alle områder, ville medarbejderne stadig opleve at skulle gå på kompromis med kvaliteten, fordi de så ville sætte deres mål endnu højere. Det er en fælde, man let kan falde i”, siger han.

Kravene ER blevet større
Professor ved Syddansk Universitet, Kurt Klaudi Klausen, der er specialist i offentlig ledelse, er enig med KL i, at det handler om forventningsafstemning – og ikke flere ressourcer.
”Medarbejderne har selv høje forventninger til, hvad de skal levere. Men forventningerne fra borgerne er også stigende. Borgerne og politikerne har en forventning om, at det offentlige kan mere og på et højere kvalitetsniveau. Der hersker en generel opfattelse af, at det offentlige ikke gør det godt nok”.

”At ansætte sig ud af det er helt udelukket. Der ER ikke flere hænder; den offentlige sektor kan ikke blive meget større nu, det er helt urealistisk. Kommunerne er store og stærke; de kan godt selv. De må tro på egne kræfter,” siger Kurt Klaudi Klausen.

Lederne skal afstemme forventningerne
”Lederne i kommunerne er nødt til at arbejde med forventningspresset på medarbejderne. Både forventningerne udefra og de forventninger, som dygtige, dedikerede medarbejdere typisk har til sig selv. Ellers risikerer medarbejderne at blive efterladt med en følelse af, at de ikke er gode nok. Og den følelse dominerer alt – også det rationelle”, siger Klaudi.

”Lederne skal kommunikere ud til medarbejderne, at: ja, det kan godt være, at vi har travlt, men det er et vilkår. Jeg ved godt, at I bliver frustrerede, men det er et grundvilkår. Vi kan godt se, at vi ikke lever op til vores egne forventninger, men det er godt nok. I har min fulde opbakning til det, I gør nu. Vi gør en positiv forskel”, siger Kurt Klaudi.

”Det handler om at tackle, at det man kunne gøre er uendeligt – men at det man kan gøre, er begrænset. For det man kunne gøre, er altid uendeligt, når man arbejder med mennesker, som man i høj grad gør i kommunerne. Men det kan ikke nytte, at mennesker, der gør alt, hvad de kan, og som gør det godt, skal være frustrerede på jobbet.”, siger han.

Forvrænget mediebillede
Kurt Klaudi peger også på, at ledere i det offentlige skal blive bedre til at håndtere den kritik, der af og til dukker op i medierne, når det går galt i enkeltsager.

”Enkeltstående tilfælde med svigt og fejl har fået lov at fylde alt for meget. Kritikken bliver helt urimelig, og medarbejderne begynder at dukke hovedet i stedet for at ranke ryggen og gå ud med fortællingen om det gode arbejde, de har. De lader sig kue af en offentlig debat, som savner indsigt i, hvad man har med at gøre. Toplederne i kommunerne skal finde en bedre måde at håndtere kritikken på”, siger Kurt Klaudi Klausen,

Lærerne: Det handler også om ressourcer
Formændene for to af FTF's store medlemsorganisationer med mange kommunalt ansatte, mener ikke, at man kan udelade ressourcer i diskussionen om medarbejdernes oplevelse af at måtte gå på kompromis.

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, siger:
”Ressourcer er også en faktor i presset på medarbejderne. I dag skal vanskelige børn fx i højere grad kunne rummes i en almindelig klasse. Det trækker kræfter ud af undervisningen - men omvendt koster et specialtilbud mange penge. Det er i høj grad et spørgsmål om ressourcer”, siger Anders Bondo.

”Og at den offentlige sektor ikke kan blive større, fordi der ikke er flere hænder at få, er måske nok noget der gælder nu. Men den situation, vi befinder os i nu, vil jo ændre sig igen”, siger han.

At lykkes som menneske
Anders Bondo er enig med både KL og forskeren i, at medarbejderne også stiller høje krav til sig selv.
”Mange lærere har et professionsideal, hvor det at lykkes som lærer, simpelthen er en del af det at lykkes som menneske. Vi har et ansvar for, at sørge for at børnene kan få et godt liv – og så er det fantastisk svært kun at gøre tingene halvt”, siger han.

Ledere må luge ud i krav
Anders Bondo pointerer samtidig, at de offentligt ansattes oplevelse af at måtte gå på kompromis, i høj grad hænger sammen med, at øgede krav om dokumentation tager tiden fra de ansattes kerneopgave.

”Lederne i den offentlige sektor har en kæmpe opgave i at være med til at luge ud i de krav, der stilles til medarbejderne fra centralt hold. Her har mange skoleledere faktisk gjort et godt stykke arbejde med at forenkle elevplanerne – de er oven i købet gået videre i forenklingen, end betænkningen egentlig giver mulighed for”, siger han.

Nærmer sig uansvarlighed
Også formanden for BUPL, Henning Pedersen, mener, at de stigende krav til dokumentation er med til at presse medarbejderne.

”Det nærmer sig ansvarsflugt, når KL siger, at det ikke handler om ressourcer, når medarbejderne oplever at måtte gå på kompromis. Man halser rundt for at opfylde flere og flere krav om dokumentation som følge af nye lovkrav. Vi har fx fået børnemiljøvurderinger, sprogvurderinger og pædagogiske læreplaner. Men samtidig skal man jo være der for børnene og de unge, som man hele tiden har skullet. Det er nødvendigt at se på, om de mange krav til dokumentation nu også er nødvendige og rimelige”, siger Henning Pedersen.