Kvalitetsfond får begrænset effekt
Halvdelen af kommunerne forventer ikke, at regeringens højt profilerede kvalitetsfond kommer til at forbedre nedslidte skoler, daginstitutioner, ældreboliger og idrætsanlæg
De meget omtalte uhumske skoletoiletter og i øvrigt forfaldne offentlige bygninger ser mange steder ud til at få lov at passe sig selv næste år som hidtil. Et flertal af kommuner (54 procent) forventer, at de er nødt til at stoppe eller udskyde planlagte anlægsprojekter pga. af loftet for anlæg i økonomiaftalen på 15 mia. kr. – hvilket svarer nogenlunde til niveauet i år.
Det viser en ny undersøgelse fra FTF blandt landets kommunaldirektører om de igangværende budgetforhandlinger. Undersøgelsen er baseret på svar fra 57 kommuner.
Efter at undersøgelsen blev foretaget midt i september, er alle landets borgmestre på et stormøde blevet enige om at skære yderlige i anlægsudgifterne.
Miljø må holde for
I de kommuner, der ser sig nødsaget til at stoppe eller udskyde anlægsprojekter, er det i de fleste tilfælde miljø-, bolig- og trafikområdet, der må holde for. Men også skole- og børneområdet rammes i mange tilfælde af anlægsloftet. Således svarer halvdelen, at de på disse to områder sætter en bremse på den planlagte udvikling og vedligeholdelse af de fysiske rammer.
Kun hver tredje tror på løft fra fonden
Sidste år lancerede regeringen ellers en kvalitetsfond på 50 mia. kr., som over en årrække skulle bruges til at forbedre de fysiske rammer på skoler, dagtilbud, ældreboliger og idrætsanlæg.
I økonomiaftalen for næste år udmøntes en milliard fra denne kvalitetsfond, men ifølge kommunaldirektørerne får fonden begrænset effekt: Kun ca. hver tredje kommune (32 procent) forventer et egentligt løft på de fire områder som følge af kvalitetsfonden, mens 51 procent svarer nej.
I årene efter 2009 udmøntes yderligere midler fra fonden, men undersøgelsen kunne tyde på, at beløbet er for beskedent til, at det for alvor kan rette op på efterslæbet
