Kommunaldirektører forventer reform-regning og serviceforringelser

Tre ud af fire kommunaldirektører vurderer, at kommunalreformen på kort sigt koster kommunerne penge. De forventer, at resultatet bliver dårligere service. Det fremgår af FTF-rundspørge til landets kommunaldirektører

Kommunerne vil på kort sigt ikke selv kunne betale de ekstraregninger, der opstår som følge af en kommunalreform, uden ekstra penge fra staten. Det siger 74 procent af landets kommunaldirektører i et rundspørge, som FTF har foretaget.

80 procent af de kommunaldirektører, der er ansat i kommende sammenlægningskommuner, mener ikke at kommunalreformen vil være selvfinansierende på kort sigt. Det samme gælder kun for 29 procent af de øverste kommunale embedsmænd på de rådhuse, hvor kommunegrænserne ikke rykkes på grund af reformen.

En lang række kommunaldirektører mener, at det bliver en problematisk øvelse at få betalt regningerne. Næsten 70 procent forventer, at der vil ske serviceforringelser. 17 procent af kommunaldirektørerne tror, at serviceforringelser vil ske både på kort og lang sigt. Mens 50 procent forventer, at servicen vil blive forringet  i den første årrække efter reformen.

I de kommuner, der står over for en sammenlægning, mener 51 procent, at reformen vil betyde ringere service i den kommende kommune på kort sigt. I single-kommunerne er det 36 procent, der har samme opfattelse.

Undersøgelsen bygger på et FTF-rundspørge til landets kommunaldirektører, hvor 127 ud af 231 adspurgte kommunaldirektører har svaret. FTF er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte – herunder de kommunalt ansatte skolelærere, socialrådgivere, sygeplejersker og pædagoger.

Der kan kun skæres i servicen
Formanden for Kommunaldirektørforeningen i Danmark, Allan Vendelbo, vurderer, at kommunalreformen vil blive selvfinansierende på længere sigt på grund af de rationaliseringsgevinster, der bliver.

”Men på kort sigt forstærker reformen presset på den kommunale økonomi, fordi der er store fusionsomkostninger, som skal betales fra 2006-2008”, siger Allan Vendelbo.

”Ud over de banale rationaliseringsgevinster som fx, at der ikke skal være fem kommunaldirektører, når fem kommuner fusionerer til én, så der også være en række andre steder, hvor der er en gevinst at hente. Så på længere sigt tror jeg, at reformen vil kunne finansiere sig selv”, siger Allan Vendelbo.

Hans bud på, hvad udgifterne til omstillingerne og fusionerne i kommunerne vil koste, ligger mindst én mia. kr. over de tre mia. kr., som regeringen vil give kommunerne lov til at låne.

”Og er der ikke penge nok omstillingen, så er der kun et sted, hvor pengene kan hentes hjem, og det er ved at skære i velfærdservicen i folkeskolen, på plejehjemmet og i andre kerneydelser i de kommende tre år”, siger Allan Vendelbo.

Han mener, at efter 2008 vil gevinsten af rationaliseringen betyde, at det beskårne serviceniveau igen ville kunne højnes.

Bevilling frem for lån
Formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, siger, at FTF gentagne gange har påpeget, at kommunalreformen på kort sigt er ufinansieret:

”Hvis kommunerne ikke får tilført ekstra penge til at gennemføre den meget omfattende reform, så vil reformen trække store veksler på velfærdsydelserne i kommunerne. Det vil betyde ringere service for borgerne og et ringere arbejdsmiljø for medarbejderne. Hvis det skal undgås, skal lånemulighederne udskiftes med en regulær bevilling til selve omstillingsprocessen. Det koster som bekendt også penge at låne penge”, siger Bente Sorgenfrey.