Kassetænkning om senioraftaler koster statskassen dyrt

Når de offentlige arbejdsgivere ikke fastholder ældre medarbejdere i en seniorordning, betaler staten en kæmpeudgift, for at kommuner og amter slipper for en mindre. Man kunne spare ca. 190 mio. kroner om året på de samlede offentlige finanser, hvis alene sygeplejersker, lærere og pædagoger skubbede efterlønnen et år. Det viser nye beregninger fra FTF.

Det koster på statens budgetter, hver gang offentlige arbejdsgivere undlader at give deres ældre medarbejdere en seniorordning, der kan motivere dem til at skubbe efterlønnen. Faktisk er besparelsen ca. 68.000 kroner, hver gang en pædagog udskyder efterlønnen ét år. For en sygeplejerske drejer det sig om ca. 61.000 kroner og for en lærer ca. 33.000 kr. Det viser nye beregninger fra FTF, der sammenligner de samlede offentlige udgifter til henholdsvis seniorordninger og efterløn.

Beregningerne viser også, at hvis alle de pædagoger, sygeplejersker og lærere, der i 2004 gik på efterløn, var blevet i jobbet yderligere et år i en seniorordning, hvor arbejdsgiveren kompenserer helt for den tabte arbejdstid, kunne man have sparet omkring. 190 mio. kroner på de samlede udgifter. Det gælder, hvis medarbejderne - i stedet for at gå på efterløn - var blevet i jobbet et år længere i en arbejdsgiverbetalt seniorordning med 20 procent nedsat arbejdstid.

Lærere, sygeplejersker og pædagoger udgør blot 13 procent af efterlønnerne i stat, amter og kommuner – og seks procent af samtlige efterlønnere. Besparelsespotentialet er derfor enormt.

Desværre er mulighederne for at få en seniorordning tilsvarende begrænsede. For få uger siden viste en særkørsel foretaget af Socialforskningsinstituttet for Resonans, at kun 36 procent af de kommunale virksomheder tilbyder deres seniormedarbejdere at gå ned i tid samtidig med, at virksomheden helt eller delvist kompenserer for lønnedgangen. For amterne er tallet lidt bedre: 44 procent af virksomhederne giver den mulighed (læs temaet om seniorordninger i sidste nummer).

Seniorer vil gerne blive

Der er meget, der tyder på, at interessen for seniorordninger er stor blandt FTF’s medlemmer – både på det offentlige og private arbejdsmarked.

I efteråret 2005 fik FTF sammen med Dansk Sygeplejeråd og Finansforbundet udarbejdet rapporten "Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer" af Rambøll Management og Gerontologisk Institut. Rapporten viser at de, der forventer at trække sig fra arbejdsmarkedet, inden de er fyldt 63 år, påvirkes af faktorer, der letter arbejdsdagen og resulterer i anerkendelse. Den gruppe bliver længst muligt på arbejdsmarkedet, hvis de bl.a. kan få arbejdstiden reduceret.

En undersøgelse foretaget af pædagogernes a-kasse, BUPL-A, peger i samme retning: Hele 41 procent af pædagogerne på efterløn ville have udsat deres afgang til efterløn, hvis der havde været mulighed for at fortsætte i en seniorordning.

Ifølge økonomiprofessor Niels Westergård-Nielsen fra Handelshøjskolen i Århus er netop seniorordninger med lønkompensation en af de få ting, der kan konkurrere med efterlønnen for den enkelte medarbejder. (Læs også ”Staten skal betale for seniorordninger”.)

”Det er simpel økonomisk teori, at udbyttet ved at blive i jobbet skal være større end gevinsten ved at gå på efterløn. Hvis ældre medarbejdere får reduktion i timerne, men beholder deres løn eller noget af den, kan det være stærkt medvirkende til, at vedkommende vælger at blive i jobbet,” siger Niels Westergård-Nielsen, der er medlem af regeringens familie- og arbejdslivskommission.

Rammerne er der

Muligheden for at lade ældre medarbejdere gå ned i arbejdstid for at få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet har eksisteret i mere end 10 år.

I 1995 kom rammeaftalen nemlig mellem KTO og de (amts)kommunale arbejdsgivere om seniorordninger. Aftalen giver mulighed for, at der kan oprettes og aftales seniorordninger for medarbejdere. Selv om seniorerne går ned i tid, har de altid ret til en pensionsindbetaling, der svarer til den, som de fik, før aftalen blev indgået. Derudover kan det aftales, at arbejdsgiveren betaler en del eller hele lønforskellen mellem den tidligere løn og den løn, som seniorstillingen berettiger til. Da der er tale om en rammeaftale, skal den enkelte faglige organisation selv forhandle aftalen på plads lokalt med arbejdsgiveren.

I sidste nummer af Resonans meldte flere FTF-organisationer om, at det er svært at få forhandlet rammeaftalen på plads i praksis.

Socialforskningsinstituttet, SFI, offentliggør i juni 2006 en større undersøgelse om ”Rekruttering og fastholdelse af personer over 50 år”. Den kortlægger bl.a. omfanget af seniorordninger med timereduktion.