Kæmpestigning i antallet af fleksjobbere
På to år er der omregnet til fuldtidsstillinger kommet 86 procent flere fleksjob. Den største stigning er sket på FTF-området. Men stigningen kan ikke dække det stigende behov, og stadig flere havner på den passive ledighedsydelse
Fra 2001 til 2003 steg antallet af fleksjobbere med 142 procent blandt de største FTF-grupper. Det er pædagoger, der har oplevet den største stigning. Det viser nye tal fra FTF. Stigningen for alle faggrupper under FTF forventes at være endnu større, da de mindre FTF-grupper ikke indgår i undersøgelsen.
Fleksjobberne bliver i stedet parkeret på den passive ledighedsydelse. Ydelsen svarer til 91 procent af dagpengesatsen og er derved væsentligt lavere end både førtidspension og den løn, som personen måtte have tjent i et fleksjob. Igen er det blandt FTF-grupperne, der er sket den største procentvise stigning. På to år var stigningen på 408 procent.
Pædagogerne har størst stigning
Det er BUPL der har den største stigning i antallet af fleksjobbere på job og ledighedsydelse. I 2001 var der omregnet til fuldtidsjob 201 med pædagogbaggrund under fleksjobordningen. I 2003 var det steget til 530. Antallet af personer på ledighedsydelse steg i samme periode fra 30 til 160 stillinger. I 2003 svarede det til, at 23 procent af de visiterede pædagoger var på ledighedsydelse. Det er en stigning på 10,2
Pædagogerne er den FTF-gruppe, der har procentvis flest på ledighedsydelsen. Socialrådgiver i BUPL, Susanne Gerner Nielsen, mener, at der er flere årsager til, at tallet er så stort.
”Det pædagogiske arbejdsmarked er presset på grund af stram økonomi og små normeringer. Det betyder, at de kommunale arbejdsgivere ofte er hurtige til at skille sig af med langtidssyge. Vi prøver selvfølgelig at forhandle med kommunen, hvis vi kan se, at der er en fyring på vej, men det er ikke altid det lykkedes at oprette et fleksjob på den sygemeldtes arbejdsplads, inden vedkommende bliver fyret”, siger hun
Svært at forlade ledighedsydelse
Fra 2001 til 2003 er der sket en stigning i antallet af visiterede til fleksjob, som er endt på ledighedsydelse på 8,5 procentpoint. I 2001 var 9,4 procent af de visiterede uden fleksjob. I 2003 var det 17,3 procent.
”Problemet er, at politikerne har bygget lovgivningen om det rummelige arbejdsmarked på forhåbninger, som ikke har mulighed for at blive indfriet, fordi arbejdsmarkedet ikke er så rummeligt, som politikerne havde håbet, at det ville blive. Derfor tror jeg, at der fortsat vil være flere der ender på ledighedsydelse”, siger Susanne Gerner Nielsen.
Samtidig er det hendes vurdering at en del af de, der er havnet på ledighedsydelse vil være så dårligt fungerende på arbejdsmarkedet, at det ikke er muligt for dem at bestride et fleksjob – i stedet burde de førtidspensioneres.
Socialrådgiver Sys Jensen fra Danmarks Lærerforening oplever også, at den gruppe der er havnet på det sidespor som ledighedsydelsen er, ikke har gode fremtidsudsigter.
”Er man først blevet fyret og havnet på ledighedsydelse, så skal man selv have overskud til at lede efter et fleksjob, for det er min erfaringer, at kommunerne som hovedregel ikke gør det. ”, siger Sys Jensen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening.
