Jobcentre bliver dyre for store kommuner

Hvis overdragelsen af jobcentrene til kommunerne udelukkende skal finansieres over bloktilskuddet, vil de store kommuner ikke få udgiften til opgaven dækket. Københavns Kommune vil fx komme til at mangle mere end 800 mio. kr. – eller et beløb som svarer til 43 procent af kommunens udgift til folkeskolen

Landets største kommuner kommer til at tabe penge på at overtage jobcentrene i sommeren 2009. I hvert tilfælde hvis det udelukkende er bloktilskuddet, der skal finansiere den fremtidig kommunale opgave med at få ledige i job. Det viser en beregning fra FTF.

Her fremgår det, at København, Aalborg, Odense, Århus er de kommuner, der bliver ramt hårdest, hvis finansministeren kun vælger at kompensere kommunerne for den nye opgave gennem bloktilskuddet.

Bloktilskuddet beregnes ud fra befolkningens størrelse i kommunerne. Netop de største kommuner har flere arbejdsløse end resten af landet – også flere end de vil blive kompenseret for gennem bloktilskuddet. De fire største kommuner har næsten en tredjedel af samtlige ledige, mens deres befolkningsandel kun udgør omkring en femte del.


MÃ¥ tage fra andre konti
I aftalen mellem Dansk Folkeparti og regeringen ligger det endnu ikke fast, hvordan kommunerne får dækket udgifterne til jobcentrene. Bliver det udelukkende via bloktilskuddet, forudser FTF, at det kommer til at gå ud over velfærden.

"Hvis man bygger den nye model op omkring bloktilskuddet, vil kommunerne
løbe en kolossal økonomisk risiko. Det vil betyde, at de fremover må skære i
velfærden i børnehaverne, i folkeskolen og på plejehjemmene for at få budget-
terne til at hænge sammen, når ledigheden stiger. Det vil selvfølgelig være helt
uacceptabelt", siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey. 

800 mio. kr. i manko
Beregningen fra FTF viser fx, at Københavns Kommune kommer til at mangle 827 mio. kr. i 2009, hvis overførslen af jobcentrene udelukkende bliver finansieret af bloktilskuddet. De penge skal hentes hjem på andre udgiftsposter, hvis Københavns Kommune ikke skal overskride budgettet.

Beløbet svarer til, at Københavns Kommune skal skære 43 procent i budgettet pÃ¥ folkeskoleomrÃ¥det for at fÃ¥ dækket udgifterne til jobcentrene.

I Ålborg Kommune vil det svare til, at der skæres i 26 procent af udgifterne til folkeskolen væk og i Odense svarer udgifts-mankoen til jobcentret til 17 procent af de budgetterede udgifter til folkeskolen.

 

 

 
 

Kontaktinformation

Mette Langager

Mette Langager

Konsulent

Telefon: 3336 8846

Mobil: 4045 8846

 
Se hvilke kommuner der taber på jobscentrene
 

Læs FTF's opgørelse af hvem, der vil tabe økonomisk på at overtage jobcentre. Hent notatet her