Jo mere indflydelse, jo større effekt af dokumentationsarbejdet
Værdien af dokumentation af offentlige ydelser bliver langt større, hvis sygeplejersken, socialrådgiveren og skattemedarbejderen selv har været med til at pege på, hvad og hvordan der skal dokumenteres. Regeringen lægger i sit oplæg til kvalitetsreformen netop op til, at der skal ryddes ud i meningsløse dokumentationsopgaver i samspil med de offentligt ansatte. Professor med speciale i evaluering tror effekten af den udmelding bliver på linie med danskernes nytårsforsæt – altså ord uden handling bag
Det betaler sig at lade offentligt ansatte få medindflydelse på, hvad og hvordan de skal dokumentere deres arbejde. Det viser en ny undersøgelse fra FTF, der bygger på svar fra mere end 1.500 skolelærere, pædagoger og politibetjente og andre offentligt ansatte FTF-grupper.
Blandt de FTF’ere, som har oplevet at være fuldt inddraget i valget af dokumentationsmetoder, er det ”i høj grad” eller ”i nogen grad” 68 procent, der oplever, at dokumentationsopgaverne er med til at forbedre den service, som de yder overfor borgerne. Blandt de, der overhovedet ikke har været inddraget, men hvor dokumentationskravene er bestemt oppe fra i det offentlige hierarki, er det 27 procent, der står med samme oplevelse.
Undersøgelsen viser også, at de medarbejdere, der er inddraget, i højere grad oplever, at dokumentationen er med til at udvikle deres fagområde.
Blandt de, der har været fuldt inddraget i at udvælge dokumentationen, oplever 77 procent, at dokumentationen ”i høj grad” eller ”i nogen grad” tjener til at udvikle arbejdet på politistationen, på fødegangen eller i ældresektoren. Blandt de medarbejdere, der ikke har været involveret i at udvælge dokumentationen, oplever 31 procent det samme.
Kvalitetsreformen skal rydde op
Netop i forbindelse med den forestående kvalitetsreform er de dokumentationsopgaver, som offentligt ansatte foretager, også nævnt som et område, der skal ryddes op i.
For at forblive attraktiv for nuværende og fremtidig medarbejdere og sikre mere tid til kerneopgaverne lægger regeringen op til, at de offentligt ansatte frem over skal bruge mindre af deres arbejdstid på dokumentation. FTF-grupperne og andre faggrupper, som har den direkte kontakt til borgerne, er nævnt som nogle af dem, der skal være med til at rydde op i bureaukratiet og sikre bedre kvalitet i velfærden fremover.
Undersøgelsen blandt de 1.500 FTF’ere viser også, at 80 procent af FTF-grupperne i den offentlige sektor oplever, at de bruger mere tid på at dokumentere deres arbejde end de gjorde for to år siden. Især på det kommunale område har flere FTF-organisationer markeret stor utilfredshed med det voksende antal dokumentationsopgaver, som til tider virker meningsløse. Fx har pædagogerne fra 2001 til 2007 fået en række ekstra dokumentationsopgaver som pædagogiske læreplaner, sprogscreening af alle treårige, børnemiljøvurderinger, udvikling af kost- og motionspolitik og øget krav om rummelighed, som betyder flere specialpædagogiske og behandlingsmæssige opgaver.
En del af pædagogerne oplever det som tidsspild at systematisere observationer som fx barnets sproglige udvikling gennem sprogtests på et bestemt alderstrin. Deres uddannelse gør dem i stand til at spotte de børn, som har brug for hjælp til sproglig udvikling uden formaliseret test.
KL er heller ikke interesseret i at de offentlige ansatte skal dokumenterer mere – slet ikke centrale myndigheder. Hellere en lokal indsats i forhold til dokumentation i stedet for indrapportering til centrale databaser, lyder det fra KL.
”Selvfølgelig skal kommunerne også være indstillet på, at der skal indrapporteres til centalt hold, så landspolitikerne har et kvalificeret grundlag at tage stilling på. Men det skal være hensigtsmæssigt og det er det på alle områder i dag, mens andre områder – fx handicapområdet, hvad man reelt får for pengene”, siger vicekontorchef Claus Mogensen fra KL.
Professor tror ikke på projektet
Professor ved Statskundskab ved SDU, Peter Dahler-Larsen, mener, at hverken medarbejdere eller kommunale arbejdsgivere skal forvente sig for meget af oplægget til kvalitetsreformen.
”Jeg tror ikke på, at man skal lægge mere i regeringens løfter om at rydde op i dokumentationsopgaverne for de offentlige ansatte end i de nytårsforsæt, som vi alle har afgivet for nogle uger siden – måske er intentionerne der, men vi overholder dem ikke længe”, siger Peter Dahler-Larsen.
Han mener, at dokumentationsopgavernes hovedformål ikke er at udvikle kvaliteten i den offentlige sektor men i højere grad skal skærme politikerne, så de ikke kan gøres ansvarligt for de principper, som den offentlige sektor styres efter. (Læs artiklen” Dokumentation skal sikre politikerne mod møgsager”)
Diskussion om styreformer er nødvendig
Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Henning Breinholt, ligger i høj grad på linie med professoren fra SDU.
”Det er meget positivt at dokumentationsopgaver og bureaukrati er kommet på dagsordenen. Men jeg har ikke store forhåbninger til, at det for alvor kommer til at rykke. Det handler i bund og grund om de styringsmekanismer, som bruges i den offentlige sektor. Og det er for stor en supertanker at vende med en enkelt reform” siger Henning Breinholt.
”Når arbejdet med Kvalitetsreformen er afsluttet, er vi nødt til diskutere styreformer, hvis vi for alvor skal kunne gøre brug af de hænder, vi har, på bedst mulig måde”, fortsætter han.
Afbureaukratiseringen er allerede sat i gang inden for nogle områder i det offentlige – fx hos socialrådgiverne i jobcentrene. Men gennem den senere tid er processen gået i stå. Muligvis fordi, det først skal gennemføres når, når Kvalitetsreformen sættes i værk.
Folkeskolen står for tur
Også på andre områder inden for den offentlige sektor er der blevet meldt ud, at der skal ske en afbureaukratisering, inden Kvalitetsreformen er blevet handlet på plads. Undervisningsminister Bertel Haarder har taget initiativ til, at se på, hvordan folkeskolelærerne kan blive lettet for en del af det administrative arbejde. Ifølge FTF-undersøgelsen er det 85 procent af lærerne, der oplever, at de har fået flere dokumentationsopgaver inden for de seneste to år.
”Det er et initiativ, som vi hilser velkommen. Det er bare ærgerligt og en underlig fremgangsmåde, at politikerne i Folketinget først vedtager en masse bureaukrati på lærerområdet, og så først år senere er klar til at analysere, hvad det betyder for lærernes arbejde”, siger formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.
Han understreger, at Danmarks Lærerforening ikke pr. definition mener, at dokumentationsopgaver er ubrugelige. De skal bare i langt højere grad tage udgangspunkt i lokale forhold og det enkelte barn.
”Fx er nationale tests ikke særlige brugbare, hvis det er blevet dikteret, at 4. klasse skal testes i matematik i maj måned, for så arbejder lærerne automatisk hen imod, at eleverne skal klare testen godt frem for at tage udgangspunkt i klassens niveau. Der kan være god grund til at teste eleverne, men bare på andre områder, end de, som en national test foreskriver. Det samme gør sig gældende i forhold til elevplaner. Nogle elever har brug for en elevplan, men for andre er det ikke nødvendigt”, siger Anders Bondo Christensen.
”Regeringen er nødt til at tage afbureaukratiseringen alvorligt ellers tager det arbejdsglæden fra lærerne, og det vil blive svært at rekruttere fremover. De unge vil vælge et job, hvor det er politikerne på Christiansborg, der blander sig i detaljerne. Så der er simpelthen nødt til at blive ryddet kraftigt op dokumentationsopgaverne og andre administrative opgaver på lærerområdet”, siger Anders Bondo Christensen.
Han henviser til, at der allerede på nuværende tidspunkt mangler 2.000 uddannede lærere i folkeskolen.
