Insider-dom stækker medarbejdere

Insider-dommen mod Finansforbundet betyder, at alle medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i øjeblikket befinder sig i et vakuum, hvor de ikke må konsultere baglandet ved planer om opkøb, fusioner eller massefyringer. I Sydbank og SAS mener medarbejderrepræsentanter, at dommen svækker dem, mens man på A-siden mener, at det bliver svært at finde en salomonisk løsning uanset udfaldet af den ankede insidersag.

Beskeden var klar, da Københavns Byret 23. november fældede sin dom i insidersagen mod Finansforbundets formand, Allan Bang, og den tidligere medarbejderrepræsentant i RealDanmarks bestyrelse, Knud Grøngaard: Man må ikke gå til sit bagland, selvom 3.500 medarbejdere står til at miste jobbet på grund af en forestående fusion.

Problemet var, at en betroet medarbejder i Finansforbundet misbrugte denne børsfølsomme viden til ulovlig insiderhandel, som han siden er dømt for. Så selv om hverken Allan Bang eller Knud Grøngaard har misbrugt deres insiderviden til egen vinding, betyder byretsdommen, at alle landets ca. 3.000 medarbejderrepræsentanter i børsnoterede selskaber nu har fået mundkurv på. I hvert fald indtil udfaldet af den ankede dom i Østre Landsret foreligger engang til næste år.

Dommen slår nemlig fast, at medarbejdernes stilling er underordnet aktionærernes interesser, siger ekspert i selskabs- og børsret, professor Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet.

"Præmisserne for dommen betyder i realiteten, at medarbejderne ikke i nogen tilfælde kan gå til det faglige bagland med intern viden", lyder tolkningen fra Jesper Lau Hansen.

Han anser dommen for meget streng, men præmisserne for dommen viser, at dommerne har været uenige, og denne uenighed kan vise sig at slå stærkere i gennem i Østre Landsret, og altså måske føre til en mildere dom eller eventuelt en frifindelse.

I moderne virksomhedskultur anses medarbejderne nemlig for vigtige faktorer for virksomheden som interessenter eller såkaldte ”stakeholders”, fordi de også har noget på spil eller ”at stake”, nemlig deres job. Det forhold tager byretsdommen ikke nok højde for, mener Jesper Lau Hansen.

Hvis dommen stadfæstes, kan man overveje at få ændret loven, men det er ikke så lige til, da reglerne på området er fastlagt efter et EU-direktiv, som siger, at insiderparagraffen skal tolkes strengt, men at det dog er op til den nationale lovgivning, forklarer han.

Dom i modstrid med virksomhedens interesser

Så uanset udfaldet af den endelige dom sidder medarbejderrepræsentanterne indtil videre i en svær og svækket position. Medarbejderrepræsentant i Sydbanks bestyrelse, Harry Max Friedrichsen, anser dommen for overraskende og i modstrid med virksomhedens interesser.

"Det må være i virksomhedens interesse, at vi står så godt rustet som muligt til at tackle en ekstraordinær situation som fx større fyringsrunder, hvor det vil være en fordel, at Finansforbundet fx på forhånd kan afsætte ressourcer til at hjælpe medarbejderne og stå klar, når fyringerne offentliggøres. Det vil være naturligt, at virksomhederne er interesseret i dette", siger Harry Max Friedrichsen, der desuden er formand for Sydbank Kredsen under Finansforbundet.

Han understreger, at intet i den retning er under opsejling i Sydbank, og at der i de seneste ti år ikke har været sager af den kaliber på dagsordenen i Sydbanks bestyrelse. Derfor forhindrer insiderdommen ham ikke i øjeblikket i at lave et konstruktivt arbejde i Sydbanks bestyrelse.

"Men situationen kan hurtigt ændre sig", siger han.

Og ved alvorlige situationer, der har konsekvenser for medarbejderne, vil det være helt naturligt, at man kan rådføre sig med forbundet og begynde at forberede sig og sætte ting i værk. Derfor er det unødige begrænsninger, der bliver lagt.

Svært at deltage i store beslutninger alene

Også i bestyrelser uden for finansverdenen har den principielle dom skabt forundring og sat grå hår i hovedet på medarbejderrepræsentanter.

I luftfartsselskabet SAS sidder formand for kabinepersonalet, Verner Lundtoft Jensen, som medarbejderrepræsentant i både SAS Danmarks bestyrelse og i selve koncernbestyrelsen for SAS. Han siger, at det er helt urealistisk ikke at kunne gå til sit bagland som medarbejderrepræsentant.

"Man er nødt til at bruge baglandet for at kunne tage beslutninger, men jeg er selvfølgelig klar over tavshedspligten, hvor det er meget specificeret, hvad jeg må sige eller ej", siger Verner Lundtoft Jensen, formand for Cabin Attendants Union (CAU).

"Men hvis en virksomhed har fået et købstilbud, og der er et større antal fyringer på vej, kan man ikke stå 100 procent alene med det som medarbejderrepræsentant. Her tager vi en diskussion i bestyrelsen, hvor jeg gerne vil være ordentligt klædt på. Der er 33.000 ansatte i SAS, så det er en meget, meget enlig post at repræsentere dem uden at kunne diskutere sagen med andre eller høre, hvad de tænker", siger Verner Lundtoft Jensen.

Her bruger han det faglige bagland til at diskutere de overordnede holdninger. Derfor er tavshedspligten, og hvordan man håndterer den, en meget stor udfordring, der er stor fokus på blandt medarbejderrepræsentanterne.

Bestyrelsesformand forstår medarbejdernes behov

Spørger man på den anden side af bestyrelsesbordet, er der i Sydbank forståelse for medarbejdernes behov for at gå til baglandet. Men igen er tavshedspligten det springende punkt.

"Man kan ikke fravælge fortrolighedsreglerne, selvom jeg godt kan forstå, at de gerne vil kunne gå til baglandet. Men det må de ikke, som det fremgår af dommen, så jeg har svært ved at se, hvordan man kan løse den problematik, selv ved en lovændring. Fortrolighed er jo et spørgsmål om enten-eller, og fortrolighed er meget svær at håndtere i praksis. Det ved jeg fra min tid som amtsborgmester", siger formand for Sydbanks bestyrelse, Kresten Philipsen, der desuden er tidligere amtsborgmester i Sønderjylland og tidligere formand for Amtsrådsforeningen.

Samme konsekvente holdning, om at insiderviden skal holdes 100 procent inden for bestyrelsen, har den danske stats repræsentant i SAS’ koncernbestyrelse, Fritz Schur.

"Det eneste fornuftige er at følge lovgivningen. Tavshedspligten er ekstremt vigtig, og her gælder samme meget strenge fortrolighedsregler jo også for de aktionærvalgte. Men jeg vil da give Verner Lundtoft Jensen ret i, at det er svært at sidde alene som repræsentant i en bestyrelse. Man er meget ensom, det føler jeg også, og det er et enormt ansvar", siger Fritz Schur.

Til gengæld har man de andre i bestyrelsen at diskutere tingene med, eller man kan eventuelt konsultere en personligt valgt advokat, som i kraft af sin stilling vil være pålagt tavshedspligt, men ikke en hel forening som fx et fagforbund, mener han.

Uanset udfaldet af ankesagen anser Fritz Schur stadig de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer for gode og nyttige at have i bestyrelserne, fordi de giver vigtigt input og har en særlig viden om de konkrete arbejdsforhold i virksomheden.

Så selv om man kunne forestille sig en mere professionaliseret model for medarbejderrepræsentation, som fx den svenske, hvor man ikke er forpligtet til at udpege en ansat, men i stedet kan vælge fx en forbundsformand eller en advokat til at repræsentere medarbejderne, er han ikke så begejstret for tanken.

"Så mister vi, at vi har nogle, der kan fortælle os, hvad der foregår på arbejdspladsen, og hvordan stemningen er blandt medarbejderne på "gulvet"", siger han.

Kresten Philipsen er enig i, at medarbejderne og deres faglige bagland er medspillere for virksomhederne, og han mener også, det er positivt, at de børsnoterede virksomheder i Danmark har medarbejderrepræsentanter.

Men han påpeger, at medarbejderne har den fordel, at de er flere medlemmer i bestyrelsen, der kan snakke sammen. De er fx også omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, som de kan støtte sig til, og som regulerer medarbejdernes forhold. Desuden bør den rådgivning, man har brug for - uanset om man er medarbejderrepræsentant eller repræsentant for aktionærer - rekvireres gennem bestyrelsen.

"Mange bestyrelser består af folk med vidt forskellig baggrund, og her må de så eventuelt bede om advokatbistand eller flere oplysninger fra direktionen, hvis de har brug for at få sagerne bedre belyst", siger han.

Insiderviden ad mange veje

Men det er ikke optimalt, mener Sydbank Kreds-formand Harry Max Friedrichsen og CAU-formand Verner Lundtoft Jensen. Det mener Finansforbundets formand, Allan Bang, heller ikke, selvom han erkender, at byretsdommen står ved magt.

"Jeg vil godt se den ledelse, der ikke er interesseret i, at vores tillidsrepræsentanter er klædt på, når beslutningen om fx massefyringer eller fusion først er taget", siger Allan Bang.

I øvrigt påpeger han, at procedurerne i Finansforbundet allerede blev strammet op, da insiderhandlen med RealDanmark-aktierne kom for en dag. I dag er det almindelig praksis, at man som medarbejder i Finansforbundet - akkurat på samme måde som i Finanstilsynet - skal kvittere for insiderviden samt har forbud mod at handle med finansaktier.

Allan Bang oplyser, at ansatte i Finansforbundet nemlig også kan få kendskab til kursfølsomme oplysninger fra andre sider i det daglige.

"Og det har vi hidtil håndteret uden problemer", slår han fast.