Ingen fængslet for dårligt arbejdsmiljø
Regeringen vil ændre arbejdsmiljøloven, så lønmodtageren på en række punkter selv skal være ansvarlig for at sikre sit arbejdsmiljø. ”Når arbejdsgiveren har retten til at lede og fordele arbejdet, så har han også ansvaret for at rammerne for arbejdet er sikkert”, mener FTF’s formand, Bente Sorgenfrey. Hun peger på, at i stedet for at straffe lønmodtageren, så kan man sende et signal til arbejdsgiverne om, at de skal sikre arbejdsmiljøet bedre ved at højne bødestraffen og bruge fængselsstraf. I dag er der mulighed for fængselsstraf i op til to år ved overtrædelses af arbejdsmiljøloven, men fængselsstaffen har aldrig været brugt
En lovændring i arbejdsmiljøloven vil udvande de principper, som har dannet ramme for den danske model på arbejdsmarkedet gennem de seneste 100 år. Det vil betyde, at lønmodtageren i en række situationer selv skal være ansvarlig for arbejdsmiljøet. Derfor skal han kunne straffes, hvis han forsætligt eller groft uagtsomt tilsidesætter arbejdsmiljølovgivningen, uden at arbejdsgiveren også straffes. Derved udvandes arbejdsgiverens objektive ansvar i forhold til arbejdsmiljølovgivningen, mener FTF.
”Det er et brud på princippet om, at den, der leder og fordeler arbejdet også har ansvaret. Hvis fx en jordemoder på grund af underbemanding på afdelingen, kommer i en situation, hvor hun for at redde liv er nødt til at klare en akut arbejdsopgave alene som normalt kræver to personer, så skal hun ikke selv kunne gøres ansvarlig for skaden”, siger FTF’s formand, Bente Sorgenfrey.
Strafferammen bliver ikke brugt
Hun mener, at hvis regeringen gerne vil skærpe opmærksomheden om et mere sikkert arbejdsmiljø, så kan man gøre det inden for de nuværende rammer i arbejdsmiljølovgivningen. I dag giver arbejdsmiljøloven mulighed for fængselsstaf i op til to år, hvis arbejdsgiveren laver grove lovovertrædelser. Ingen arbejdsgiver har fået fængselsstraf for at tilsidesætte arbejdsmiljøet – heller ikke selvom det har betydet død og invaliditet for medarbejderen. Det viser en gennemgang af samtlige domme over arbejdsmiljøsager siden 1990, hvor muligheden for frihedsberøvelse blev indført.
”Der er en mulighed at straffe hårdere end man gør i dag både med bøde og fængsel. Og arbejdsgiveren er i sin gode ret til at fyre medarbejdere, der ikke vil overholde sikkerhedsregler. Derfor er der ingen grund til at forsøge at fedte en del af ansvaret over på medarbejderne. Slet ikke fordi vi i dag har et arbejdsmarked, hvor medarbejderne hele tiden skal være supereffektive og derfor lettere kan blive presset ud i situationer, hvor effektivitet sættes før sikkerhed”, siger Bente Sorgenfrey.
Ændring vil skaber mudder i juraen
Efter en gennemgang af de lovændringer, som regeringen lægger op til, vurderer FTF, at ændringerne vil skabe juridiske gråzoner.
Blandt andet peger FTF på, at hvis lønmodtageren fremover skal have et større ansvar for sit eget arbejdsmiljø, så kan der opstå en situation, hvor arbejdsgiveren i realiteten kan rejse et krav om erstatning mod sin medarbejder, hvis medarbejderen findes skyldig i en skade, der betyder produktionstab for arbejdsgiveren.
Desuden vil en lovændring også betyde, at en kommune muligvis vil kunne kræve erstatning for udbetaling af sygedagpenge hos en ansat, der er fundet skyldig i en andens ansats arbejdsskade. I dag kan arbejdsgivere allerede blive mødt med sådan et krav fra kommunen.
