Ingen bøder for dårligt psykisk arbejdsmiljø

Selv om arbejdsmiljølovgivningen skal vægte psykisk og fysisk arbejdsmiljø lige højt, er der aldrig givet en bøde på grund af overtrædelse om retningslinierne om det psykiske arbejdsmiljø. Det får FTF til at forslå opstramning af sanktionen overfor arbejdsgivere, der ikke sikrer de ansatte et sundt arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøloven omfatter både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Når en medarbejder er kommet til skade fysisk på fx et sygehus eller en byggeplads, så går Arbejdstilsynet og politiet sammen ind i sagen for at vurdere, om lovgivningen har været overtrådt, og om der skal udstedes en bøde til virksomheden, hvis medarbejderens fremtidige arbejdsliv er blevet ødelagt. Bødemuligheden eksisterer også i forhold til overtrædelser af lovgivningen i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Den mulighed er bare aldrig blevet brugt, måske fordi der kun gives bøder for konkrete overtrædelser af lovgivningen, mens der altid er tale om et skøn, når det gælder psykisk arbejdsmiljø.

”Voldsepisoder er de eneste ulykker, som Arbejdstilsynet rubricerer under det psykiske arbejdsmiljø. Alle andre ulykker vedrører det fysiske arbejdsmiljø. Det kan forklare, hvorfor der ikke er givet bøder. I forhold til at andre problemer i det psykiske arbejdsmiljø for virksomheden altid en mulighed for at vise vilje og evne til at løse problemerne, inden der udstedes påbud. Derfor løses mange problemer inden Arbejdstilsynet kommer til en situation, hvor der gives bøde”, siger kontorchef Peter Herskind fra Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet har heller aldrig udstedt en administrativ bøde i forbindelse med screeninger af arbejdsmiljøet.

”Der er en anden procedure for det psykiske end det fysiske arbejdsmiljø. Når vi har haft vores arbejdsmiljøscreeninger på arbejdspladsen, hvor der er en mistanke om problemer med det psykiske arbejdsmiljø, vil Arbejdstilsynet altid aflægge i et ”tilpasset tilsyn” på virksomheden for at sikre, hvor hele virksomhedens arbejdsmiljø – altså ikke kun det psykiske - gennemgås. Er der brug for en mere grundig afdækning af det psykiske arbejdsmiljø, så aflægger en tilsynsførende med særlig kompetence på området herefter et detaljeret tilsyn. Er der problemer skal virksomhederne melde tilbage hvilke løsninger, som de har iværksat. Virksomhederne løser som hovedregel problemerne. Hvis det ikke sker, kommer der et påbud, og overholdes påbudet ikke, så kan der falde en bøde. Men indtil videre er vi aldrig nået til bøden, da problemerne altid er blevet løst”, siger Peter Herskind.

Formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, mener, at der bør laves om på procedurerne, så der falder bøder overfor arbejdsgivere, der ikke sikrer de ansatte et sundt arbejdsmiljø. Selv om det ikke er praksis i dag, så mener FTF, at en sag med en medarbejder, der har haft et dårligt psykisk arbejdsmiljø gennem længere tid, og som kommer ud for en arbejdsoplevelse, der vælter læsset, skal betragtes på lige fod med en arbejdsulykke.

”I dag havner sådan en sag mellem to stole i et ingenmandsland til skade for lønmodtageren. Der er reelt ingen konsekvens for arbejdsgivere, som ikke har overholdt arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser om at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det må der laves om på. Selv om vi helst ser, at problemerne løses på arbejdspladsen, så må der følges op med en kontant sanktion, hvis dette ikke sker”, siger Bente Sorgenfrey.

Hurtig opfølgning og fokus på stress

Fagforbundet HK er mere tilbageholdende med bøder som sanktionsmulighed.

”Vi oplever, at det nuværende system løser problemerne på arbejdspladsen, men vi kunne godt tænke os, at der hurtigere blev rettet op på problemer om det psykisk arbejdsmiljø end det sker i dag. Der er nemlig længere høringsfrist for virksomheden, når det gælder psykiske problemer frem for, når det gælder fysisk overtrædelser af lovgivningen”, siger arbejdsmiljøansvarlig Jørgen Hoppe, som formand for HK Privat.

I DJØF vil man hellere fokusere på at få skabt rammer for et godt psykisk arbejdsmiljø:

”Vores stressundersøgelser viser, at 28 procent af vores medlemmer føler sig stressede. Vi mener, at det vigtigste er at arbejde på at få skabt nogle værktøjer på arbejdspladsen, som netop er med til at lokalisere, hvad der gør medarbejderne stressede, så problemet bliver løst på arbejdspladsen”, siger Søren Burcharth, der formand for de offentlige ansatte DJØF’ere.

Han henviser til, at AC i forbindelse med de seneste overenskomster forhandlede for at få indført stressmålinger på de akademiske arbejdspladser. Arbejdsgiverne ville ikke gå så langt, så kompromiset blev, at der nu skal diskuteres i samarbejdsudvalget på arbejdspladserne, hvordan stress kan håndteres.