Indvandrere finder det ydmygende at modtage penge fra det offentlige

Langt flere indvandrere end danskere synes, det er ydmygende at modtage penge, som man ikke har arbejdet for. Ellers ligner indvandreres værdier om arbejde i høj grad danskernes – alligevel er ledigheden blandt etniske minoriteter høj. Hjælpen til at komme ind på arbejdsmarkedet kan forbedres, mener professor

Selv om langt flere indvandrere end danskere mener, at det er ydmygende at modtage penge uden at arbejde, så er ledigheden fortsat størst blandt indvandrere. Næsten hver anden voksne indvandrer i den arbejdsdygtige alder er ledig, men det er næppe motivationen, der er problemet, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Indvandrerne er nemlig mindst lige så motiverede for at arbejde som danskerne, viser et forskningsprojekt, som han stået for.

Så i en tid, hvor blandt andet den offentlige sektor mangler arbejdskraft, kan der her gemme sig et uudnyttet potentiale. 

Mere målrettet aktivering
I slutningen af 2008 udgav Rockwoolfondens Forskningsenhed en undersøgelse om danskere og indvandreres holdninger til arbejde og uddannelse. I forhold til holdningerne til at have et arbejde ligner indvandrendes og deres efterkommeres værdier i høj grad de etniske danskeres.

”Det tyder på, at problemet ikke er motivation, men utilstrækkelige kvalifikationer eller manglende mulighed for at blive hjulpet på vej. For førstegenerationsindvandrere er det ikke så let at finde ud af, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer - og ikke så let at blive en del af det uden netværk”, siger Jørgen Goul Andersen, der er professor ved Aalborg Universitet.

Ifølge den seneste opgørelse fra Danmark Statistik var erhvervsfrekvensen – andel der er i arbejde - 53 procent blandt indvandrere mellem 16-64 år i arbejde i 2007. I samme år var erhvervsfrekvensen 78 procent blandt danskere mellem 16-64 år.

Karriere og status vigtigt
På langt de fleste holdninger, der bliver afprøvet i undersøgelsen fra Rockwoolfonden, viser det sig, at danskerne og indvandrernes værdier om arbejde og om at være på arbejdsmarkedet ligner hinanden.

”I indvandrergrupperne lægger man stor vægt på, at blive til noget. Det gælder i øvrigt i alle lande. Det betyder, at ambitionerne er der. Det er de danske værdier i forhold til arbejde også. Dem har indvandrerne meget hurtigt taget til sig”, siger Jørgen Goul Andersen.

Fx svarer en overvægt på 88-95 procentpoint af de syv af de otte etniske minoriteter, der er blevet interviewet til undersøgelsen, at man har pligt over for samfundet til at arbejde, hvis man kan. Det svarer en overvægt på 92 procentpoint af danskerne også. Kun tyrkerne skiller sig ud. Her er der en overvægt på 47 procentpoint, der deler denne holdning.

Indvandrere vil ikke forsørges
Et af de steder, hvor indvandrerne og danskernes værdier adskiller sig mest er i forhold til at modtage penge. Andelen af danskere, der mener, det er ydmygende at modtage penge er kun fem procentpoint større end den andel, der mener det modsatte. Overvægten, der finder det ydmygende, er fx 47 procentpoint hos tyrkerne, 62 procentpoint blandt iranerne og 53 procentpoint for somalierne.

Indvandregrupperne er også oftere indstillet på at arbejde ekstra, selv om det går ud over familielivet. Mens en overvægt af danskere på 67 procentpoint mener, at familien er vigtigere end arbejdet og uddannelse, er overvægten på 64 procentpoint af ex-jugoslaverne, 39 procentpoint af irakerne og 52 procentpoint af vietnameserne, der har deltaget i undersøgelsen.

Ingen husmor-mentalitet
Undersøgelsen viser også, at et flertal blandt indvandrebefolkningen og dens efterkommere synes, at kvinderne skal være på arbejdsmarkedet.

Blandt danskerne er der en overvægt på 76 procentpoint, der er uenig i undersøgelsens udsagn om, at ”Kvinder med børn ikke burde arbejde men blive hjemme og passe børn”. Også blandt ex-jugoslaverne er der en overvægt på 76 procentpoint, der er imod det udsagn. Det samme gælder for 71 procentpoint af tyrkerne og 70 procentpoint af iranerne.  Den etniske minoritet, der er mindst imod udsagnet er blandt pakistanere. Her er overvægten på 44 procentpoint. 

”Undersøgelsen viser, at de etniske grupper i Danmark bestemt ikke er præget af husmor-mentalitet, når det handler om kvinder og arbejdsmarkedet. Generelt viser undersøgelsen, at synet på kvinder og arbejde blandt de etniske grupper i høj grad ligner det, som var blandt unge danske kvinder i 1970’erne. Fx vil flere etniske kvinder end danske gerne have deltidsjob”, siger Jørgen Goul Andersen.

Professoren fra Aalborg Universitet havde før undersøgelsen en formodning om, at indvandrerne i Danmark generelt var mere indstillet på at arbejde, end det fremgår af medierne og den politiske debat. Blandt andet fordi forskning fra en del andre lande peger på, at arbejde står stærkt i indvandrernes bevidsthed.

Stærke arbejdsnormer
”Alligevel er jeg overrasket over, at undersøgelsen viser, at indvandrernes arbejdsnormer i Danmark er så stærke, som de er og i så høj grad ligner danskernes”, siger Jørgen Goul Andersen.

Han peger også på, at især de unge danskere og unge med anden etnisk baggrund i høj grad har samme syn på arbejde. (Læs artiklen ” Unge danskere og indvandrere har samme arbejdsmoral”).