- Indvandrere finder det ydmygende at modtage penge fra det offentlige
- Danskere over 35 år er mest indstillet på offentlig forsørgelse
- Ikke-kronisk psykisk syge mister jobmulighed
- Det koster at øge rekruttering til velfærdsuddannelserne
- Dømt for falske beskyldninger fra chefen
- Ny dom sikrer bonus under barsel

Ikke-kronisk psykisk syge mister jobmulighed
Flere og flere personer får tilkendt førtidspension, selv om de har en lidelse, hvor de har mulighed for at komme sig, så de kan passe et arbejde, viser nye tal. Kommunerne bør i højere grad bruge muligheden for at tilkende førtidspension med revision, mener FTF
Psykiske lidelser er en stigende årsag til, at folk får tilkendt førtidspension. I 2007 og første halvår af 2008 skyldtes således knap halvdelen af alle nytilkendelser af førtidspension psykiske lidelser.
Men psykiske lidelser består både af kroniske og ikke-kroniske lidelser. Andelen af førtidspensionstilkendelser til personer med ikke-kroniske psykiske lidelser har i de senere år været stigende: fra ca. 10 procent i 2004 til næsten 15 procent i første halvår af 2008. Det svarer til, at 7.733 personer samlet set har fået tilkendt førtidspension på baggrund af en ikke-kronisk psykisk diagnose i perioden 2004 til første halvår 2008. Det viser en ny opgørelse fra FTF på baggrund af en særkørsel fra Ankestyrelsen.
Gode muligheder for bedring
De ikke-kroniske diagnoser omfatter sygdomme, hvor der er gode muligheder for bedring gennem den rigtige behandling.
”Det er besynderligt, at man i så stort omfang tilkender varige pensioner til så mange personer med periodiske lidelser. At få varig pension er med til at hindre, man kommer sig rigtigt. Fx peger ny udenlandsk forskning på, at depression kan afhjælpes ved at de syge kommer i arbejde”, siger Morten Birket-Smith på Psykiatrisk Center Bispebjerg og medlem af Retslægerådet.
FTF: Flere bør på midlertidig pension
FTF mener, at personer med disse ikke-kroniske lidelser i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, bør tilkendes førtidspension med revision - dvs. en pension af midlertidig karakter, som efter en periode bliver taget op til revision, hvor man vurderer, om personen igen skal hjælpes ud på arbejdsmarkedet.
Både af menneskelige hensyn for den enkelte – og af samfundsmæssige hensyn i forhold til at få flere fra overførselsindkomster og over i aktiv beskæftigelse.
Nyt udspil fra Arbejdsmarkedskommissionen
Arbejdsmarkedskommissionen skal efter planen her i løbet af april-maj komme med forslag til, hvordan arbejdsudbuddet kan øges blandt folk med nedsat arbejdsevne – herunder er det også planen at se på førtidspensionen.
I den forbindelse mener FTF, at det er vigtigt at færre havner på førtidspension.
”Alle skal have en chance for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det helt afgørende at personer med en psykisk diagnose får den rigtige behandling tidligt – og uden ventetid”, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.
Kan genvinde arbejdsevnen
Teknologisk og medicinsk forskning sandsynliggør at en gruppe førtidspensionister kan genvinde deres arbejdsevne, mener FTF. Derfor skal de eksisterende regler om pension bruges mere bevidst og konsekvent, end det er tilfældet i dag. Jobcentrene skal have et øget fokus på at bruge mulighederne i loven om førtidspension, så flere få tilkendt en midlertidig førtidspension – eller som det korrekt hedder: Førtidspension med revision.
”Loven giver allerede i dag mulighed for at tildele flere pensioner med revision, men loven udmøntes i dag i praksis, så det mest er unge mennesker, der omfattes. Vi mener, at man i jobcentrene bør have bedre øje for, at bestemmelsen om revision kan bruges mere end den bliver i dag – især i forhold til psykiske diagnoser”, siger Bente Sorgenfrey.
Berøringsangst overfor psykiske sygdomme
Han mener, at årsagen til at så mange personer med ikke-kroniske lidelser får tilkendt en varig pension skyldes, at man ude på de kommunale jobcentre ved alt for lidt om psykiske sygdomme.
”De er ganske dårligt klædt på ude i jobcentrene; der hersker en vis berøringsangst overfor psykiske diagnoser – af frygt for at komme til at gøre noget forkert, lader man ofte de psykisk syge for meget i fred”, siger Morten Birket-Smith efter sine mange møder med socialchefer rundt om i landet.
Diagnoser med gode udsigter
Muligheden for at komme sig, så man kan passe et arbejde i et eller andet omfang gælder især for fire psykiske diagnoser ifølge lægekonsulent hos FTF, Lisbeth Nüchel Petersen, som er speciallæge i arbejdsmedicin og psykiatri.
Det gælder diagnoserne depression, posttraumatisk belastningsreaktion. tvangstanker/tvangshandlinger og somatoforme tilstande (psykisk lidelse med indgroet angst for en legemlig lidelse).
Lindrende virkning
Jesper Karle, leder af Psykiatrisk Privatklinik og speciallæge i psykiatri er enig i vurderingen.
”Langt de fleste former for depressioner vil man kunne komme sig af, så man vil kunne passe et arbejde i et eller andet omfang. De tre andre udvalgte diagnoser vil i nogle tilfælde være vedvarende, men alle kan behandles, så man kan få et vist funktionsniveau. Desuden er angsttilstande en væsentlig diagnose, hvor der også er store muligheder for at komme sig. Min klare vurdering er, at man vil kunne behandle så folk med disse diagnoser kunne have en tilknytning til arbejdsmarkedet – som i sig selv har en lindrende virkning. Men i dag ser vi i alt for stort omfang en passiv tilgang til behandling og rehabilitering af psykiske diagnoser”, siger han.
Afgørende at vide, at man har ressourcer
Peter Clemmensen, klinikchef på Psykiatrisk Center i Ballerup, er enig i, at flere tidsbegrænsede pensioner ville være en klar fordel for mange flere af de psykisk syge.
”Nogle af vores borgere er uarbejdsdygtige en periode af deres liv på grund af alvorlige psykiske lidelser, men har gode muligheder for at komme sig igen. Det er vigtigt for deres helbredelse at kunne sige til dem, at de faktisk har nogle ressourcer”, siger han.
Tidlig indsats helt afgørende
Tørre tal bekræfter, at en tidlig indsats har en stor virkning.
Ifølge overlæge Morten Birket-Smith er chancen for at komme sig fuldstændigt af en depression kun én sølle procent, hvis man har gået ubehandlet med depressionen i fem år. Hvis depressionen derimod behandles inden for seks måneder er chancen for at den syge kommer sig fuldstædigt hele 54 procent.
”Det er helt afgørende, at man er pågående og insisterende i forhold til en indsats her”, siger han.
Kun få får pension med revision
I dag tilkendes kun få personer med en ikke-kronisk psykisk lidelse førtidspension med revision: Ud af de 1.763 personer, der fik tildelt førtidspension på baggrund af en ikke-kronisk psykisk lidelse i 2007, fik kun 58 tilkendt en pension med revision.
Og andelen har været faldende siden 2004. I 2004 var det således 5,3 procent af tilkendelser til førtidspension til personer med ikke-kroniske psykiske lidelser, der blev tilkendt med revision, hvor det i 2007 og første halvår af 2008 kun var lige over tre procent.
Depression boner ud hos FTF’ere
Blandt de ikke-kroniske psykiske diagnoser er posttraumatisk stress syndrom og periodisk depression de hyppigste årsager til førtidspensionstilkendelser.
Når det gælder førtidspensionister med periodisk depression er der en overvægt i forhold til gennemsnittet af personer med en mellemlang videregående uddannelser – hvoraf hovedparten er FTF’ere. Det viser de nye tal fra FTF – en opgørelse som bygger på samtlige nytilkendelser i perioden 2004 til 2008.
Personer med mellemlang uddannelse udgør således ni procent af alle førtidspensionister, men udgør samtidig hele 17,6 procent af førtidspensionister med diagnosen periodisk depression.






