Hver anden FTF’er mangler god ledelse
Over halvdelen af FTF’s medlemmer giver kun deres ledelse karakter fra middel og nedefter, viser ny undersøgelse. Det kan påvirke det psykiske arbejdsmiljø, viser ny forskning. Lederne er især dårlige til at løse konflikter og til at planlægge, mener medarbejderne.
En FTF-undersøgelse af trivsel på jobbet viser, at under halvdelen af FTF’erne - 46 procent - synes, at de møder høj eller meget høj ledelseskvalitet på jobbet.
Undersøgelsen er foretaget blandt ca. 7.000 FTF-medlemmer fordelt på både private og offentlige arbejdspladser.
Der er forskel på offentligt og privat ansatte: Offentligt ansatte FTF’ere som fx politibetjente, sygeplejersker, folkeskolelærere, socialrådgivere og pædagoger er de mindst begejstrede. Blandt dem melder 43 procent om høj eller meget høj ledelseskvalitet. Blandt privat ansatte FTF’ere, som fx IT-medarbejdere og finans- og forsikringsansatte, vurderer 53 procent, at ledelseskvaliteten på deres arbejdsplads er høj eller meget høj.
Meget ringe ledelseskvalitet
Omkring en tredjedel møder middel ledelseskvalitet, og godt 20 procent i den offentlige sektor og 17 procent i den private sektor vurderer, at ledelseskvaliteten på deres arbejdsplads er ringe eller meget ringe.
Dårlig ledelseskvalitet påvirker i høj grad det psykiske arbejdsmiljø blandt medarbejderne – denne sammenhæng er man i stigende grad er blevet opmærksom på gennem nyere forskning, påpeger Preben Melander, professor ved CBS og ekspert i ledelse.
Han deltager de næste par år i et stort forskningsprojekt, hvor CBS og RUC samarbejder om at afdække netop psykiske arbejdsmiljøproblemer sat over for forskellige ledelsesformer indenfor ældreplejen, folkeskolen, edb-branchen og finanssektoren.
Som Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, ser det, fører dårlig ledelse direkte til dårligt fungerende arbejdspladser.
”Det er klart, at jo mere utilfredse medarbejderne er med deres ledelse, jo dårligere fungerer arbejdspladsen. Derfor er det helt afgørende, at de gensidige forventninger medarbejdere og ledelse imellem er afklarede. Medarbejderne skal vide, hvad de kan forvente af deres leder, men også hvad de ikke kan forvente”, siger han.
Dårligt psykisk arbejdsmiljø er kendt for at være en af de helt store årsager til sygefravær på danske arbejdspladser. Tal fra NFA viser, at en fjerdedel af alt sygefravær skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø. Og en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at dårligt psykisk arbejdsmiljø er årsag til 1,5 millioner arbejdsdage om året i alt i Danmark.
Dårlige til konflikter og planlægning
Begrebet ledelseskvalitet er afdækket ud fra fire spørgsmål til lederrollen: Hvor god er lederen til at prioritere trivsel på arbejdspladsen, til at planlæge arbejdet, til at løse konflikter og endelig til at sørge for, at medarbejderne har gode udviklingsmuligheder.
Mange af lederne er åbenbart dårlige til at løse konflikter. Kun en tredjedel af medarbejderne oplever, at deres nærmeste leder er i høj eller meget høj grad er god til at løse konflikter. Her ser det en anelse bedre ud i det private end i det offentlige – med ros fra henholdsvis 37 og 33 procent.
En større andel på 42 procent mener, at ledelsen kun er middel god til at løse konflikter. Dertil kommer en gruppe på hele 25 procent, som vurderer, at deres leder i ringe eller meget ringe grad er god til at løse konflikter.
Konfliktfyldt farvand
En af årsagerne er, at der er risiko for flere konflikter med nye arbejdsformer som teams og selvstyrende grupper, vurderer Anders Balle, formand for Skolelederforeningen.
”At kunne løse konflikter handler ikke mindst om at kunne spotte, hvor der kan opstå konflikter – at kunne se konfliktfyldt farvand OG være god til at gå ind i det. Udviklingen i nye arbejdsformer med teams betyder, at medarbejderne bliver mere og mere afhængige af hinanden. Og i et samspil, hvor alle er afhængige af hinanden, er der også større risiko for konflikter”, siger han.
”Det personlige lederskab er i spil, når det handler om konflikter. Det handler om personlig ledelsespower og evner og lyst til at gå ind i konflikter. Når lederne ikke er gode nok til det, kan det dels skyldes berøringsangst - dels at man ikke føler sig ordentligt rustet til det. Og her kan man blive bedre til konflikter ved at lære noget om en coachende ledelsesstil, hvor man går tæt på den enkelte medarbejder”, siger Anders Balle.
En anden af ledelsesdisciplinerne er evnen til at planlægge. Heller ikke her imponerer lederne i stor stil. Kun en tredjedel af medarbejderne vurderer, at deres leder i høj grad eller meget høj grad er god til at planlægge arbejdet.
En større andel på 45 procent mener, at ledelsen kun er middel god til at planlægge – og hele 20 procent møder en ledelse, som i ringe eller meget ringe grad er god til at planlægge arbejdet. Der er ingen væsentlig forskel på den offentlige og den private sektor.
Lederne skal uddannes
Uddannelse er vigtig for ledernes muligheder for at yde god ledelseskvalitet, mener Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der bl.a. organiserer 30.000 ledere i både den offentlige og den private sektor.
”Kvaliteten af ledelse hænger sammen med, hvor godt lederne er klædt på uddannelsesmæssigt. Lederne i frontlinjen i den offentlige sektor har en ledelsesopgave, der bliver mere og mere kompleks, og som kræver, at lederne har en uddannelse på højt niveau. En af FTF’s mærkesager har været retten til lederuddannelse på diplomniveau i den offentlige sektor – nu er muligheden etableret og de praktiske rammer er på plads. Så nu er der ikke længere nogen undskyldning for de offentlige arbejdsgivere for ikke at sende deres ledere på uddannelse”, siger Bente Sorgenfrey.
