Hold bolden i spil, VUC
Hvert år forsvinder 260.000 job på det danske arbejdsmarked, og samtidig opstår der lige så mange nye job. Men de nye job kræver anderledes og flere kompetencer, og det kan en meget stor del af den voksne arbejdsstyrke ikke honorere. 900.000 voksne danskere står nemlig kun rustet med en folkeskoleeksamen, og derfor peger en række fagpolitiske aktører med et fælles idékatalog ”Fremtidens VUC” nu på en stribe nødvendige tiltag på voksenuddannelsesområdet
Da 1 million danske job i dag er direkte tilknyttet landets eksport- og importsektor, må det danske arbejdsmarked observere de konkurrencelystne og hurtigsvingende vejrhaner på det internationale marked meget nøje.
Når der samtidig eksisterer en høj - og sandsynligvis stigende - forældelsesgrad inden for erhvervene som i øjeblikket medfører en nedlæggelse af over en kvart million job om året, er det temmelig klart, at begreber som ”fleksibilitet” og ”omstillingsparathed” allerede er eller hurtigt vil blive nærværende udfordringer for mange danske arbejdstagere.
VUC’erne kan blive bedre
Syv af voksenuddannelsesområdets fagpolitiske aktører, bl.a. LVU, GL, Forstanderforeningen for VUC samt FTF, byder nu ind for at være med til at løse den betydelige uddannelsesopgave, som ligger for. Deres udgangspunkt er VUC-universet, som med sine almene voksenuddannelser, hf-kurser og forberedende voksenundervisning allerede giver mellem 30.000 - 40.000 danskere et uddannelsesmæssigt løft hvert år.
Men dette resultat kan ifølge ”Fremtidens VUC”-katalog såvel som VUC-rapporten fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fra perioden juli 2004 - juni 2005 blive bedre.
EVAs VUC-rapport anbefaler bl.a.
at VUC’erne opstiller præcise krav til ”gennemførelse” (af studierne)
at hvert VUC analyserer denne rapports tal for gennemførelse og fravær…..
Kilde: EVA-rapporten s. 65
LVU-formand Hanne Pontoppidan mener, at VUC’erne kan nå betydelige forbedringer på egen hånd.
”Meningen med udarbejdelsen af ”Fremtidens VUC” har været at finde frem til, hvor VUC-institutionerne selv kan sætte ind og forbedre deres uddannelsesforløb. Hvor der kan omorganiseres ressourcer, og hvor der skal udarbejdes anvendelige politikker på områder, hvor der er et problem”, siger hun.
Hun peger her på VUC-centrenes ”sweeper-funktion” som et af de vigtige indsatsområder.
”VUC’erne skal forstå at holde bolden i spil i forhold til de svageste elever”, siger Hanne Pontoppidan og suppleres af GL-konsulent Anker Steffensen.
”Man skal passe på den her ”tankpasser-pædagogik”, hvor det bare gælder om at få fyldt en masse uddannelse på. I stedet for at lægge 5-årige studieplaner, så drejer det sig mere om at tage udgangspunkt i kursisternes egen tidshorisont, som måske nærmere ligger 3 - 6 måneder frem i tiden”, siger han.
En af ”Fremtidens VUC”-katalogets pointer er således, at VUC’ernes tutorordninger i dag mest benyttes af de mest ressourcestærke kursister.
Kontakt til omverdenen
Voksenuddannelsernes aktører anbefaler enstemmigt at profilere VUC’ernes almene voksenuddannelser. Der bør etableres en bedre dialog med lokale virksomheder for at drøfte behov og muligheder for skræddersyede uddannelser og undervisning. Dette kan fx være aktuelt, hvis en lokal virksomhed indfører engelsk som koncernsprog.
Og der skal oprettes et samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, sådan at der fx ikke eksisterer konkurrenceforvridende støtteordninger eller uhensigtsmæssige dobbeltuddannelser i et lokalområde.
Andre indsatsområder er at udstyre lærerne med VUC-målrettet efteruddannelse, samt at udvikle redskaber, så de bedre kan hjælpe den enkelte kursist med at bygge videre på sine samlede kompetencer i uddannelsessystemet.
Fastlæg en socialpolitik
”Fremtidens VUC” opfordrer også den enkelte VUC-institution til at fastlægge en socialpolitik, sådan at der på forhånd er en slagplan, hvis en studerende ikke kommer til undervisningen.
”Årsagerne kan være så mange”, siger Hanne Pontoppidan, LVU. ”Løsningen kan eksempelvis være, at eleven i en periode bliver fritaget for at møde op på VUC-institutionen og i stedet får et tilbud om hjælp til hjemmestudier. Det vil gøre det nemmere at vende tilbage i det fastlagte undervisningsforløb på et senere tidspunkt”, pointerer hun.
En indsats for at mindske det relativt høje frafald på VUC-studierne kan også blot være, at der arrangeres telefonisk morgenvækning blandt de studerende, tilføjer hun.
Hanne Pontoppidan mener, at det er væsentligt at notere sig, at VUC-centrene har tre overordnede mål, nemlig at bane vejen til at komme i gang med en videreuddannelse, at give folk et fodfæste på arbejdsmarkedet - eller simpelthen at ruste folk, så de opnår et bedre liv i forhold til det øvrige samfund.
”Det ene formål kan være ligeså vigtigt som et det andet og tredje. Ruster du fx en voksen til, at han eller hun kan hjælpe sit barn med lektielæsning, så kan det muligvis bryde en belastet social arv. Eller det kan være, at et senior IT-forløb er det som skal til for at binde generationerne i en familie sammen, hvis næste generation fx får job i udlandet, påpeger hun.
