Højt sygefravær på arbejdspladser med lille vikarbudget
Offentlige arbejdspladser med få ressourcer til vikardækning har højere sygefravær end arbejdspladser med flere midler til vikarer. Det viser en ny undersøgelse fra FTF. Sammenhængen er imidlertid ukendt; forskere efterlyser analyser på området
Der er en sammenhæng mellem få midler til vikardækning og stort sygefravær. Det viser en en ny undersøgelse fra FTF, hvor ledere i FTF-fag bl.a. har vurderet, i hvor høj grad de har penge til vikardækning samtidig med, at de har angivet det gennemsnitlige sygefravær på deres arbejdsplads. Knap 4.000 ledere har deltaget i undersøgelsen.
Tallet er ikke mindst interessant set i lyset af, at der bliver brugt et tocifret milliardbeløb om året på sygefravær på danske arbejdspladser; i 2007 lød udgiften på 14 mia. kr.
Ifølge FTF’s undersøgelse ligger sygefraværet på 4,5 procent på de offentlige arbejdspladser, hvor lederne har vurderet, at de i meget høj grad har tilstrækkelige midler til vikardækning.
I den anden ende af skalaen, hvor lederne melder om, at de enten slet ikke eller kun i meget ringe grad har midler til vikardækning, er sygefraværet helt oppe på 6,5.
For den private sektor viser undersøgelsen ikke den samme klare sammenhæng mellem sygefravær og vikarbudget som for den offentlige sektor. Men de private arbejdspladser har helle ikke i samme omfang som de offentlige den type af opgaver, som ikke kan udskydes til den syge medarbejder vender tilbage. Det gælder fx på daginstitionsområdet, hvor børnene skal passes uanset antallet af syge pædagoger. Det samme gælder på sygehusene og i ældreplejen.
Højt sygefravær er på dagsordenen mere end nogensinde før i en tid med mangel på arbejdskraft. Regeringen har således for få måneder siden nedsat et hurtigtarbejdende tværministerielt udvalg, som skal se på, hvordan en lang række faktorer påvirker sygefraværet.
FTF har stillet en række forslag til udvalget, bl.a. om at undersøge, hvilken betydning højt sygefravær har for arbejdsbelastningen på arbejdspladser, når de enkelte institutioner ikke har tilstrækkeligt med penge til vikardækning ved sygdom.
Et oplagt emne for forskning
For selv om der ifølge FTF’s undersøgelse synes at være en sammenhæng mellem omfanget af sygefravær og størrelsen på vikarbudgetterne, er der tilsyneladende ingen forskning på området.
I hvert fald er Merete Labriola, forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), ikke bekendt med analyser af netop denne sammenhæng.
”Det er et utrolig interessant spørgsmål, hvordan sammenhængen mellem sygefravær og vikarmidler er. Der mangler helt klart en undersøgelse af, hvilke ressourcer arbejdspladserne får tilført ved sygdom, og hvor pengene flyder hen. Jeg har hørt mange forlydender om, at institutionerne ikke får den fulde refusion ved sygemeldinger; det ville være oplagt at undersøge til bunds, om den måde, som institutionerne får refusion på, er hensigtsmæssig”, siger hun.
Symptom på generel dårligdom
Seniorforsker ved SFI, Thomas Lund, er enig:
”Det vil være logisk at kigge på det. Det er oplagt, at der er en sammenhæng. Fra det anekdotiske plan kender man den onde cirkel, hvor de medarbejdere, der skal dække kolleger ind ved sygdom, selv får øget sygefravær på grund af det ekstra pres.
Det høje sygefravær kan også være et symptom på, at arbejdspladsen generelt ligger underdrejet. Fx har en udenlandsk undersøgelse vist, at lav normering af personale i forhold til sengepladser på hospitalsafdelinger giver højere sygefravær. Og en dansk undersøgelse har vist, at arbejdspladser, hvor lederne satser på efteruddannelse - fx i forbindelse med omplacering af sygemeldte medarbejdere – har mindsket risiko for langvarige sygemeldinger og udstødelse. Men når det gælder sammenhængen mellem vikarmidler og sygefravær, kan vi kun komme med gisninger. Der er ingen forskning på området – men det er et oplagt emne for forskning.
