Helsingør snupper sygedagpengene
Daginstitutioner, plejehjem, skoler og andre kommunale arbejdspladser i Helsingør Kommune bliver ramt ekstra hårdt på økonomien, når medarbejdere langtidssygemelder sig. Som andre arbejdsgivere skal de fortsat udbetale løn til den sygemeldte, men de ser ikke skyggen af de sygedagpenge, som det offentlige giver i refusion efter 15 sygedage. - Dem beholder kommunen. Pædagogernes fagforening vil undersøge, om andre kommuner gør det samme
Når en arbejdsgiver oplever, at en medarbejder bliver langvarigt syg, lægger staten et plaster på såret. Efter to ugers sygemelding betaler det offentlige nemlig et beløb til arbejdsgiveren, der svarer til sygedagpengene. Det betyder, at arbejdsgiveren kun skal hoste op med den difference, der er mellem sygedagpengene og den løn, medarbejderen har krav på under sygdom. Og det betyder, at arbejdsgiveren får dækket nogle af sine udgifter til en vikar.
Sådan er det ikke i Helsingør Kommune. Her betaler kommunale arbejdspladser som fx daginstitutioner, folkeskoler, plejehjem, skoletandlægen og sygeplejen det fulde beløb for en langtidssygemeldt medarbejder. For den refusion, som det offentlige giver, når en ansat lægger sig med stress, en rygskade eller et brækket ben, ryger i kommunekassen – og bliver der. For en fuldtidsansat drejer det sig om ca. 15.000 om måneden.
Den praksis er helt bevidst fra kommunens side:
”Vi har valgt ikke at fordele refusionsmidlerne ud på institutionerne. Dem samler vi i stedet sammen i kommunen. Vi har haft en central model for sygedagpengerefusionen i flere år,” siger økonomidirektør Torben Simony.
Har valgt at beholde pengene
Han oplyser, at Helsingør Kommune flere gange har drøftet, om refusionsmidlerne skal lægges ud til de kommunale arbejdspladser. Kommunen vil tage spørgsmålet op igen i år, men når de indtil videre har valgt at beholde pengene, er der en budgetteknisk forklaring:
”Dengang kommunerne blev sygedagpengeberettigede, skar staten i bloktilskuddet. Vi har derfor et indtægtskrav, der svarer til 14 mio. kroner om året. Derfor beholder vi refusionsmidlerne. Kun hvis vi får indtægter i form af refusionsmidler, der overstiger 14 mio. kroner, kan man tale om, at der er et overskud. Hvis vi skal dele refusionsudgifterne ud, skal vi også dele indtægtskravet ud,” siger han.
Men for fx den leder af et plejehjem i Helsingør, der har én eller endda flere langtidssyge medarbejdere, er resultatet på bundlinjen vel, at hun har langt større udgifter end hendes kolleger i andre kommuner, fordi hun ikke modtager refusion?
”Ulempen ved denne her praksis er jo selvfølgelig, at det ikke er de steder, der bliver ramt af langtidssygemeldinger, der får pengene, og man kan måske også tale om, at lederne ikke er så motiverede til at søge om sygedagpengerefusion, når det ikke er dem, der får glæde af pengene,” siger Torben Simony.
Når Helsingør Kommune overvejer at ændre praksis, skyldes det de institutioner, der opererer på private vilkår, fx forsyningsvirksomheder og OPP-selskaber (offentligt-privat partnerskaber, red). De har nemlig krav på refusionen, fortæller Torben Simony.
Politisk ansvarsforflygtigelse
I pædagogernes fagforening, BUPL, er man langt fra tilfreds med, at Helsingør Kommune beholder pengene.
”Kommunerne kan vælge at tilbageføre refusionsmidlerne på flere måder. De to mest udbredte måder er enten ved, at kommunen helt automatisk sender midlerne til den arbejdsplads, der har udgiften, eller at midlerne puljes sammen og fordeles, når institutionerne har brug for det. Men helt at beholde refusionen er meget problematisk,” siger Søren Winther, der er rejsesekretær og specialist i styreformer på institutionsområdet.
”Ikke mindst små og mindre arbejdspladser, som de kommunale jo typisk er, er dybt følsomme overfor medarbejderes langtidssygdom, hvis de ikke kompenseres for det. Det er jo det, der er hele idéen med reglerne om sygedagpengerefusion. Så lader man lederne og de øvrige arbejdspladser sejle i deres egen sø, når de er så uheldige, at en kollega bliver syg i lang tid. Det er udtryk for politisk ansvarsforflygtigelse,” siger Søren Winther.
BUPL køber heller ikke Helsingør Kommunes forklaring om, at der er skåret i bloktilskuddet:
”Det er en bureaukratisk forklaring på et politisk problem. Fakta er, at Helsingør Kommune skubber ansvaret fra sig ned på lederniveau. Det er deres ansvar at sørge for, at de kommunale arbejdspladser, der leverer service til borgerne, har nogle rimelige rammer at operere indenfor – også når der er langvarig sygdom,” siger Søren Winther.
Der kommer ingen vikar
Ifølge Mette Kruse Johansen, der er fællestillidsrepræsentant for pædagogerne i Helsingør, betyder det, at vikarbudgettet mange steder er særdeles stramt.
”Det jeg hører fra daginstitutionerne er, at langtidssyge yderst sjældent bliver erstattet af en vikar. Og hvis de gør, er det kun i nogle få timer i løbet af dagen - og det er kun, hvis det er meget grelt. Meldingen hele vejen rundt lyder, at hvis der er én, der bliver syg, så får vi ikke en vikar,” siger Mette Kruse Johansen.
Kommunernes Landsforening vil ikke udtale sig om, hvad de mener om, at Helsingør Kommune beholder sygedagpengene i stedet for at sende dem videre til den arbejdsplads, der har udgifterne i forbindelse med langtidssyge. KL har ikke tidligere hørt om den praksis, og har derfor heller ikke et overblik over, om der er andre kommuner, der gør det samme, oplyser pressetjenesten.
Flere kommuner?
Men BUPL Nordsjælland, der organiserer pædagogerne i Helsingør Kommune, tror ikke, at Helsingør er en enlig svale.
”Vi har stærke formodninger om, at flere kommuner i vores område har samme praksis som Helsingør. Derfor har vi netop taget initiativ til at registrere de ressourcestrømme, der finder sted fra kommune til den enkelte institution i alle vores kommuner. Vi mener jo, at der, hvor udgiften er, der skal indtægten selvfølgelig også komme. Det betyder, at den enkelte institution, der jo betaler lønudgiften over sit eget driftsbudget, også skal have sygedagpengerefusionen,” siger Lars Christensen, der er formand for BUPL Nordsjælland.
BUPL Nordsjælland kan endnu ikke med sikkerhed sige, hvilke kommuner foruden Helsingør der beholder sygedagpengene.
Daginstitutionslederne i Helsingør Kommune har oprettet deres egen solidariske vikarpulje til langtidssygemeldinger. Alle institutioner indbetaler et beløb fra deres egen vikarkonto. Puljen dækker en del af udgifterne fra 31. sygedag.
Ingen af de kommunale arbejdspladser i Helsingør Kommune, som Resonans har kontaktet, har ønsket at udtale sig.
