Helbred er vigtigst

Mona Larsen, fra Socialforskningsinstituttet, har forsket i virkningerne af ændringerne i efterlønsordningen - og i, hvad forskellige aldersgrupper lægger vægt på, når de skal beslutte, hvornår de vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

"Min undersøgelse viser, at skal man ændre, hvornår folk trækker sig
tilbage, skal der ske noget markant, og det tager tid. Det er ikke nok,
at skrue lidt på knapperne, sådan som man gjorde med
efterlønsreformen. Det har kun flyttet tilbagetrækningsalderen med under et halvt år - mest for de grupper, som har en opsparing ved siden af efterlønnen", siger hun.

"Der kan dog stadig nå at ske mere. For hvornår man vil holde op med at arbejde, beslutter man længe i forvejen. Hvis man derfor ændrer ordningen, vil folk, som står lige for at skulle på efterløn sjældent ændre deres beslutning. Det svarer lidt til, hvis vi regner med at skulle på ferie i næste uge - og så får at vide, at det er bedre, at vi venter en måned.

Helbred viser sig dog at være endnu mere afgørende. Det har faktisk
overrasket mig, at det har så stor betydning. Det kan forklare, hvorfor nogle af dem, der som 52-årige forestiller sig, at de vil vente længe med at trække sig tilbage, alligevel går før. De kan både gradvist og pludseligt få et dårligere helbred - og trækker sig så tilbage, fordi de ønsker at have nogle gode år efter arbejdsmarkedet.

Selve jobbet har også betydning. Nogle steder er der tradition for, at trække sig, når man bliver 60. Der er også spørgsmålet, om indholdet i jobbet. Ville man vælge det samme job igen, hvis man fik mulighed for at vælge om? Arbejdstiden har også betydning. Endelig er det også vigtigt, om man føler, at man kan honorere kravene til for eksempel ny teknologi på jobbet", siger Mona Larsen.