Halvdelen af de øverste ledere i det offentlige er kvinder

Kvinder har nu besat næsten halvdelen af alle de øverste lederjobs i det offentlige. I løbet af fem år er der kommet knap 2000 flere kvinder på de øvre ledelseslag. Udviklingen sker indenfor administration og undervisning, mens kvinderne taber kampen på sundhedsområdet.

Kvinderne får i stigende grad de øverste lederjobs i det offentlige. Fra 2003 til 2008 steg antallet af kvindelige ledere med øverste administrative ansvar på deres afdeling, institution eller forvaltning fra knap 45 til 49 procent, og 1.891 flere kvinder kunne fejre, at de havde indtaget topleder-laget.
Det viser tal fra Danmarks Statistik, som analysefirmaet eStatistik har gennemarbejdet for Resonans.

Mangler stadig i det øverste lag
”De senere år har der været en positiv udvikling i antallet af kvindelige chefer, som vi ikke har set tidligere. En del kommuner har bevidst forsøgt at få kvinder til at vælge ledelse, og det begynder at bære frugt”, siger Nina Smith, professor på Handelshøjskolen, Århus Universitet og forsker i kønsforskelle på arbejdsmarkedet.

Men hun vil ikke afblæse ligestillingskampen, for kvinderne mangler stadig på de mest magtfulde poster som fx departementschefer og kommunaldirektører.
Til gengæld har kvinderne erobret næste cheflag, som tæller den øverste ledelse i alle offentlige institutioner som fx skole- og børnehaveledere samt stillinger som forvaltningschef og chef- og oversygeplejerske. 

”Man skal selvfølgeligt kunne kravle, før man kan gå,” konstaterer Nina Smith, som håber, at den positive udvikling fortsætter, så endnu flere kvinder når toppen af karrierestigen.

Mest underrepræsenteret på topplan på sygehusene
Der er stor forskel på de forskellige sektorer i det offentlige: På fem år er der kommet 856 flere kvindelige topledere indenfor administration, 755 indenfor undervisning, men i sundhedssektoren falder andelen af kvindelige topchefer.

Skævheden i sundhedssektoren bliver endnu mere markant på baggrund af sektorens tårnhøje andel af kvindelige medarbejdere, nemlig 83 procent. Det overgås kun af sociale institutioner, som bl.a. omfatter daginstitutioner for børn – her er 85 procent af de ansatte kvinder.

Alligevel er kun 34 procent af toplederne på hospitalerne kvinder, hvor kvindeandelen af toplederne på institutionerne er helt oppe på 72.

Generelt er andelen af kvindeligt ansatte i den offentlige sektor på ca. 70 procent. Så den nye fifty-fifty fordeling af mænd og kvinder på chefniveauet, repræsenterer stadig ikke kønfordelingen blandt de ansatte.

Magtkampe på sygehuse
Irene Charlotte Hesselberg, formand for lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd forklarer, at hospitalerne har nedlagt mange stillinger på lederniveau de senere år. Flere kvindelige sygeplejersker er forsvundet fra ledelsen.

”Der foregår en almindelig magtkamp mellem læger, sygeplejersker og djøf’ere om topposterne. De mænd, som sidder på toppen, søger andre ligesindede og rekrutterer fra egen kreds. Når man har slanket hospitalsledelsen, er der ofte kun fokus på det lægefaglige og økonomien, og så ser det sort ud for de sygeplejersker, som søger stillingerne”, konkluderer Irene Charlotte Hesselberg.

Hun tilføjer, at forskellighed i ledelse er en styrke, fordi det giver flere indgangsvinkler til en sag. Hvis ikke endnu flere kvinder og sygeplejersker i sundhedssektoren får topposterne, kan det få en negativ effekt.

”De kvikke unge kvinder vil vælge andre fag, hvor der er bedre mulighed for karriere,” mener hun.