Hårdt pressede ansatte i Operaen siger stop

Slidte stemmer, ømme arme og stress er prisen for høje kunsteriske ambitioner og et stærkt forøget arbejdspres i Det Kongelige Teaters nye Operahus på Holmen. Det begynder nu at gå ud over de ansattes arbejdsglæde og den kunstneriske kvalitet, advarer Operaens operasangere og kapelmusikere.

Mens Operaens mest prestigefyldte opsætning, Wagners drama om Nibelungens Ring, går over scenen i disse dage, foregår en langt mere stilfærdig og alvorlig kamp på og bag scenen hos hver enkelt operasanger og kapelmusiker for at klare arbejdspresset og det fysiske slid. En række FTF-grupper er ramt af det større pres.

Efter at Det Kongelige Teater flyttede til det nye operahus på Holmen i januar 2005, byder jobbet nemlig på flere og større nyopsætninger, flere forestillinger, seksdages arbejdsuger med flere skæve arbejdsdage samt længere og mere besværlig transport til arbejde. I forvejen møder teatrets kunstnere for det meste på arbejde ikke bare én, men to gange dagligt for at gå til prøver om dagen og forestillinger om aftenen.

Herudover bruger de tid på at vedligeholde deres stemme eller spillefærdigheder, kostumer, sminkning og frisør, som de ikke får løn for. De får heller ikke tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.

Flere slidskader og sygemeldte

Arbejdsvilkårene er i høj grad atypiske på et teater, men arbejdsbyrden og de skæve arbejdstider er blevet værre - og værre end forventet, fortæller formændene for både operakoret, kapelmusikerne og operasolisterne, altså alle de kunstneriske faggrupper i Operaen. Det får dem nu til at råbe vagt i gevær over for ledelsen: Enten må der ansættes flere, eller også må ambitionerne sænkes.

”Kapellet er ikke stort nok til at gennemføre den ambitiøse planlægning. Folk klager jævnligt over sliddet, og der er flere korttidssygemeldinger, fordi folk er trætte,” fortæller Anders Öberg, cellist, tillidsrepræsentant og formand for Det Kongelige Kapels godt 100 musikere.

Årsagen er, at repertoiret er blevet større og sværere, hjemmearbejdet kolossalt, og alle må øve meget, dvs. at fx den enkelte musiker sidder meget med sit instrument, hvilket øger risikoen for fysiske skader.

”Som nu under opførelsen af Ringen sidder violinisterne med løftede arme og violinerne oppe under hagen i fem timer i træk. Der er kun to pauser, og man kan jo ikke bare holde pause, når man vil. Det slider og giver skader på arme, ryg, munde og læber, alt efter hvilket instrument man spiller. Dertil kommer øvetiden. Og her er Wagner en meget stor mundfuld”, siger Anders Öberg.

Samme melding om øget slid, stress og pletsygefravær lyder fra operasolisternes formand og tillidsrepræsentant, tenor Gert Henning-Jensen, og Operakorets ditto, tenor Ejvind Callesen.

Derudover er der blandt musikerne tre og blandt operasangerne fire langtidssygemeldte i øjeblikket på grund af stress og det fysiske og psykiske arbejdspres. Et tilsvarende antal anslås at få psykologhjælp gennem teatrets gratis og anonyme krisehjælpsordning på Rigshospitalet.

På grund af anonymiteten kendes det præcise antal af psykologsøgende fra Operaen ikke. Teatret har heller ikke ønsket at oplyse sygefraværet i de tre kunstneriske ”værn” i Operaen. Men tillidsfolkene er ikke i tvivl om, at problemerne er alvorligere og sygefraværet højere, end da operaen holdt til på Kgs. Nytorv.

Flere forestillinger følges ikke af flere ansatte

Den politiske aftale om Operaen betyder, at den skal øge antallet af forestillinger mod at få en årlig ekstrabevilling på 40 mio. kr. fra Københavns Kommune og 100 mio. kr. fra staten.

Tidligere har teatret gennemført 90-110 operaforestillinger om året, men det tal stiger til 120 i 2007 og helt op til 170 på sigt. Altså næsten en fordobling.

”Det betyder, at folk føler en øget belastning - både fysisk og psykisk. De ansatte har generelt en kæmpe loyalitet over for Det Kongelige Teater, men det truer arbejdsglæden, loyaliteten og i sidste ende kvaliteten, når man bliver presset for hårdt,” siger Operakorets formand, Ejvind Callesen.

Han påpeger samtidig, at operasangere ikke bare kan gå ud og finde andet arbejde, ligesom fx sygeplejersker eller skolelærere kan, for der findes groft sagt kun tre arbejdspladser for operasangere her i landet, nemlig Operakoret på Det Kgl. Teater, Den Jyske Opera og DR’s Radiokor. Herudover er der kun små kor som Ars Nova og kirkerne.

Ensemblerne var blevet lovet af ledelsen, at der ville blive ansat flere i forbindelse med, at antallet af forestillinger øges på Holmen, men det bliver der ikke råd til alligevel.

Ansatte betaler prisen for dyr flytning

Flytningen til Operaen er nemlig blevet dyrere end forventet på grund af de ekstra flotte forestillinger og indkøringsfasen, og derfor har Operaen været nødt til at optage ekstra millionlån. De penge, har ledelsen besluttet, skal betales, før der kan ansættes flere folk.

Samtidig har ledelsen slået fast, at der ikke kan skæres i antallet af opsætninger og forestillinger. Det er et politisk krav, og som nationalscene skal der af kunstneriske grunde være et vist antal nyproduktioner hvert år.

”Vi er ikke uenige i den kunstnerisk høje prioritering, for som ansat er det vigtigt at have mulighed for løbende kunstnerisk udvikling. Vi har derfor en række alternative løsningsforslag, som vi nu er gået i dialog med ledelsen om,” siger Ejvind Callesen. Det kan fx være at tage fremmede kor eller flere løst tilknyttede sangere ind.

Men er I ikke bare lidt pylrede? Man ved jo, at det ikke er et almindeligt 8-til-4-job at arbejde på et teater.

”Så længe vi ikke har haft så stort et arbejdspres, har folk accepteret forholdene og lønnen (som er 20.000-30.000 kr. om måneden, red.). Man tåler meget, hvis der lys for enden af tunnelen, men nu er der kun udsigt til et konstant højt og stigende arbejdspres,” siger Ejvind Callesen.

Han mener, at de også er ved at nå til smertegrænsen for, hvor meget man kunstnerisk kan forsvare at fire på tingene, fx ved at synge med reduceret kor.

”Kunsten må være at finde en balanceret løsning, og det er det, vi arbejder på”, siger han og påpeger, at ledelsen godt kan se problemerne og har erkendt, at det er for meget, men ikke umiddelbart har en løsningsmodel.

Lavere kvalitet kan mærkes på Ringen

Formand for kapelmusikerne, Anders Öberg, mener, at man er nødt til at begrænse mængden af det, som skal indlæres, og fx satse på kortere forestillinger.

”For musikerne er den fysiske belastning og præstationen meget målbar, når folk får ondt. Og der er stor forskel på, om man skal lære 100 eller 200 kilo noder,” slår han fast.

Men vil det ikke gå ud over de kunstneriske udfordringer og niveauet?

”Man får bedre kvalitet, hvis man får et repertoire, man kan overkomme. Altså mere kvalitet end kvantitet,” siger han

Vil det sige, at arbejdspresset går ud over kvaliteten og kan høres på scenen, fx ved opførelsen af Nibelungens Ring, som spilles i øjeblikket?

”Det er et vanskeligt spørgsmål, men jeg synes, man kan mærke det. Vi kan godt stå inde for resultatet, men vi kan gøre det bedre og kunne have ønsket os bedre tid. Nogle gange ved du godt, at det, du har lavet, ikke er blevet af den kvalitet, som du normalt ville kunne præstere,” siger Anders Öberg.

Men burde I som tillidsfolk ikke have forudset det høje arbejdspres og påpeget det over for teatrets ledelse inden flytningen?

”Vi har ikke haft særlig stor indflydelse på repertoiret og de fysiske forhold. Vi har heller ikke som tillidsfolk kunnet forudse, hvor tungt det ville blive, selv om vi vidste, at det blev hårdt,” siger han.