Håndholdt indsats skaffer job til ledigt sundhedspersonale

Arbejdskraftreserven er faldet mere blandt ledigt sundhedspersonale end blandt andre a-kassemedlemmer, efter DSA har givet hver enkelt ledig hurtig individuel hjælp til at finde job. Arbejdsmarkedsstyrelsen vil gerne have andre A-kasser til at lære af projektet

Danske Sundhedsorganisationers A-kasse (DSA) har formået at nedbringe antallet af ledige, som ikke har fået job efter mindst tre måneders ledighed, med 40 procent. Det er væsentlig mere end det de øvrige A-kasser har præsteret. I samme periode er arbejdskraftreserven – altså antal af personer, der har været ledige i mere end tre måneder i træk – faldet med 26 procent i gennemsnit i de øvrige a-kasser.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i et notat peget på, at jobcentrene, der fra august bliver fuldt kommunale i samarbejde med andre a-kasser kan lade sig inspirere af DSA’s projekt.

Især tre elementer bliver fremhævet i projektet.

- A-kassens jobkonsulenters tætte kontakt til arbejdsgiverne.
- En tidlig screening og intensiv kontakt til ledige i risikogruppen.
- Brug af virksomhedspraktik og løntilskud.

Brugbart for andre
Arbejdsmarkedsstyrelsen henviser i et evalueringsnotat til, at DSA’s projekt kan bruges inden for andre faggrupper.

”Ikke mindst i dag, hvor ledigheden stiger, er det helt afgørende, at alle aktører i beskæftigelsesindsatsen trækker i samme retning. Det er i hvert fald de tre ting, som jeg synes man kan udlede af DSA projektet, og som kan udbredes til andre a-kasser”, siger kontorchef Maria Nørby fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

”Vores vurdering er umiddelbart, at den tætte kontakt til arbejdsgiveren bidrager positivt til at skaffe pladser til ledige på virksomhederne. Arbejdsgiverne ville jo gerne være med i DSA’s indsats. Alle undersøgelser viser, at hurtig og intensiv indsats virker. Så ja, det ville være rigtig godt, at alle kasser gik i gang. Selvom a-kasserne agerer inden for forskellige fagområder, vil en tidlig indsats være en stor hjælp til ledige. DSA’s model med tidlig indsats og virksomhedsrettede tilbud viste sig effektivt”, siger Maria Nørby. 

Branchekendskab og screening gav bonus
I DSA-projektet er det især a-kassekonsulenternes kendskab og personlige kontakt til hospitaler og kommuner, der har skaffet job til de ledige, viser evalueringerne. Fx har DSA’s konsulenter i høj grad informeret om projektet – både gennem pjecer til arbejdsgiverne og ved at fortælle om projektet til både tillidsrepræsentanter og ledere for at skabe interesse for projektet.

Også den tidligere screening af hvem, der kan få svært ved selv at skaffe sig job – måske på grund af mindre handicap eller fravær fra arbejdsmarkedet –  fremhæves, som et af elementerne, der har givet de gode resultater.  Hvis deltagerne i projektet i løbet af otte uger ikke har fået job, så bliver der lagt en jobplan, som jobcentrene allerede følger fra det tidspunkt. Det betyder, at det ledige sundhedspersonale får mulighed for fx opkvalificering langt tidligere end normalt, da jobcentrene først er forpligtiget til at følge en jobplan efter en person har været ledig i ni måneder. 

Formanden for DSA, Grete Christensen er også overbevist om, at det er den tidlige screening af medlemmerne og den tætte kontakt til arbejdsgiverne, som har givet de gode resultater.

”DSA’s konsulenter har netop arbejdet strategisk og taktisk i forhold til at få opbygget tætte personlige kontakter til arbejdsgiverne. Det har givet gode resultater, som jeg mener, kan bruges på andre faggrupper, hvis deres a-kasser tager ideen op – men det er jo op til dem at vurdere”, siger Grete Christensen.

Vil samarbejde med kommunerne
Grete Christensen forventer, at DSA vil fortsætte med projektet.

”Vurderingerne af projektet er så positive, at vi ikke kan tillade os andet end at arbejde videre med elementerne fra projektet. Der er ikke nogen, der kan tillade sig at være imod”, siger Grete Christensen. 

”DSA håber, at når kommunerne overtager hele beskæftigelsesindsatsen, får vi mulighed for både i samarbejde med KL og de enkelte jobcentre at få nedbragt arbejdskraftreserven. Netop fordi vores forsøgsprojekt har vist sig at være både rationelt, effektivt og ressourcebesparende”, siger Grete Christensen.