Goldt studiemiljø øger frafald
Professionshøjskolerne er ikke indrettet til nutidige undervisningsformer og det antal studerende, som bliver optaget. Ubalancen mellem de fysiske rammer og kravene til de studerende forringer studiemiljøet og øger frafaldet, mener både de lærerstuderendes formand og en ekspert i studiemiljø
Et auditorium, hvor der ikke er plads til alle de studerende, som skal følge en forelæsning. Et uddannelsessted uden nogen form for grupperum selv om gruppearbejde er en del af undervisningen. Et bibliotek, som rummer uddannelsesstedets tre eneste pladser til selvstudie.
Det er nogle af de eksempler som formanden for landets lærerstuderende Kresten Bang Heinfelt har oplevet på landets professionshøjskoler. Han mener, at sådanne eksempler er med til at svække studiemiljøerne rundt om på uddannelsesinstitutioner, der i høj grad skal uddanne lærere, sygeplejersker, bygningskonstruktører og andre faggrupper, som der bliver mangel på både i den offentlige og private sektor fremover.
Hver fjerde gennemfører ikke
Kresten Bang Heinfelt henviser til den AKF-rapport, som udkom i slutningen af 2008 om frafald på de mellemlange videregående uddannelser. Undersøgelsen viser, at næsten hver fjerde af de studerende på de mellemlange videregående uddannelser aldrig gennemfører deres studie. De vigtigste grunde til, at de studerende falder fra, er ud over personlige problemer, at de ikke føler sig som en del af de faglige eller sociale fællesskaber.
”Når der er meget ringe muligheder for at mødes med sine medstuderende, kan det være svært at være en del af et fællesskab. Det giver ikke mening, at nogle professionshøjskoler fx ikke har grupperum, når en del af uddannelsen er lagt til rette på, at man skal arbejde sammen med andre studerende” siger Kresten Bang Heinfelt.
Menneskelig kontakt i højsædet
Af AKF-rapporten fremgår det, at 87 procent har valgt deres professionsbacheloruddannelse, fordi den giver gode muligheder for et arbejde, hvor menneskelig kontakt er vigtig.
Samtidig vurderer 58 procent af de studerende, at de ”slet ikke”, ”i ringe grad” eller ”kun i nogen grad” er en del af fællesskabet på uddannelsen.
”Når netop de studerende på professionsuddannelserne angiver, at de har valgt deres uddannelse for at være i kontakt med andre mennesker, så skal uddannelsesinstitutionerne også være med til at understøtte, at man kan være sammen. Både for at styrke de faglige fællesskaber men også det sociale liv på uddannelse”, siger Kresten Bang Heinfelt fra Lærerstuderendes Landskreds.
Nye undervisningsformer kræver rum
Gitte Andersen, arkitekt og direktør hos Signal Arkitekter, har udarbejdet rapporten ”Strategisk brug af studiepladser” som handler om læring og selvstudie på universiteter.
Hun mener, at når man indretter uddannelsessteder, er det nødvendigt at forstå, at intet rum er neutralt. De fysiske rammer vil altid enten befordre eller modarbejde det gode studiemiljø.
”Mange ældre uddannelsesbygninger befordrer en læringskultur, hvor man sidder på lange rækker og modtager undervisning i store klasselokaler. Derefter er det så meningen, at man går ud hver for sig og bearbejder det, man har lært og forbereder sig til den næste undervisningsgang”, siger Gitte Andersen.
”Samtidig har vi bevæget os over i en læringskultur, der handler mere om teamwork og tværfaglighed. I stedet for at være noget individuelt foregår læring via sidemanden og i netværket. Det svarer til det, som er sket på arbejdsmarkedet”, siger Gitte Andersen.
Medstuderende støtter
Den viden, som Gitte Andersen fra Signal Arkitekter har opbygget, viser, at et godt læringsmiljø også opstår der, hvor de studerende har mulighed for at møde hinanden.
Det er hendes vurdering, at de studerende indbyrdes kan være med til at fremme den uformelle læring og sammen etablere en social kultur, der kan nedbringe frafald og øge en fælles faglig forståelse.
”Det kan ikke erstatte den egentlige undervisning men være et super relevant supplement, og hvis lærerne også blev en synlig og aktiv del af denne uformelle kultur, kunne der sikkert ske gode ting og sager”, siger Gitte Andersen.
Faglig og social kontakt hænger sammen
”Når vi spørger folk, hvem de går til med faglige spørgsmål, viser det sig, at langt fleste vælger dem, de har en umiddelbar social kontakt til. På den måde hænger det faglige og det sociale utroligt tæt sammen på uddannelsesstederne, og det handler derfor om at skabe nogle fysiske rammer, der befordrer denne uformelle vidensdeling”.
Gitte Andersen peger på, at vidensdelingen sker løbende. Derfor kan den øges ved at der skabes flere uformelle mødesteder, hvor man kan være sammen med sine medstuderende, og hvor rammerne er tilstede for at de studerende kan kombinere det sociale og det faglige.
”En anden positiv sideeffekt af dette er, at det giver en følelse af liv på studiet, at det summer af aktivitet. Det gør, at det klart bliver nemmere at skabe en følelse af en fælles faglig identitet, hvilket jeg helt sikkert også tror, er med til at fastholde de studerende”, siger Gitte Andersen.
