Generationen der kan vælge og vrage

Knapt hver femte af de studerende fra Danmarks mindste årgang - de unge født i 1983 - har valgt en mellemlang videregående uddannelse. Resonans har talt med tre fra den eftertragtede generation om deres studievalg: En kommende folkeskolelærer, en sygeplejerske og en farmakonom

Der er kamp om dem fra både uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere – de små ungdomsårgange. Den allermindste årgang, siden Danmarks Statistik begyndte at tælle, er fra 1983. Det år blev der kun født 50.822 børn. I år fylder de 25.

To tredjedele af årgangen har valgt at uddanne sig videre, og af dem har 18 procent valgt en mellemlang videregående uddannelse.

En omvej til det rigtige valg
Resonans har talt med tre af de sjældne 83’ere om deres valg – to af dem har valgt at uddanne sig til professioner, hvis image ikke har haft det for let på det seneste: Folkeskolelærer og sygeplejerske.

Ida Benthien, lærerstuderende på Zahles Seminarium siden i sommer, har fundet sin rette hylde efter at have prøvet sig frem med både et påbegyndt socialrådgiver-studie og to års samfundsfag på RUC.

I gang for tidligt
Et typisk mønster for unge, der går i gang med en mellemlang videregående uddannelse; en del af dem venter nogle år, inden de går i gang. Det gælder for flere her end på de korte og de lange videregående uddannelser.

”Jeg gik i gang lidt for tidligt. Nogle gange kan det tage tid at finde det rigtige. Men jeg er meget sikker på, at jeg har valgt rigtigt nu. Det er dejligt. Jeg har fag, jeg synes er interessante, og den praktiske linje kan jeg godt lide. Der er et fint forhold mellem teori og praksis”, siger Ida Benthien.

Hendes erfaring er, at det kan være lidt diffust, hvilke muligheder, man rent faktisk har som færdiguddannet fra en lang videregående uddannelse.
”Med en mellemlang videregående uddannelse ved man, hvad man kan, når man er færdig. Professionsrettetheden finder jeg en stor tryghed i”, siger Ida Benthien.

Hun har dansk som hovedfag, og vil vælge udskoling, dvs. de større børn. Og hun glæder sig over, at der er udsigt til frit valg på alle hylder, når hun skal ud og finde job.

Hårdere end ventet
Julie Skytte mangler kun et halvt år af sin uddannelse til sygeplejerske. For tiden er hun praktik på Skejby Sygehus. Også hun har været rundt om et par andre jobs inden uddannelsen: Handicaphjælper, au pair på Hawai, på fabrik og plejehjem.

Men i modsætningen til Ida Benthien er hun ikke helt sikker på, at hun har fundet det rette fag for resten af sit liv. Uddannelsen er i hvert fald hårdere, end hun havde regnet med.
”Når man ser arbejdsvilkårene, stressen og lønnen, ved jeg ikke, om det er sygeplejerske, jeg skal være altid. Men måske er det hårdere, når man er studerende... Jeg er overrasket over, at der er så meget teori. Det må komme an på en prøve, om det bliver noget andet at være færdiguddannet. Men patientkontakten er en rigtig god oplevelse”, siger Julie Skytte.

Hun er undervejs kommet til at interessere sig for kræftbehandling, og vil måske specialisere sig den vej.

Teorien er hård, og den er svær at få omsat til praksis, synes hun. Til gengæld går hun i en ”kanongod” klasse med et rigtig godt sammenhold.

Farmakonom på rette hylde
Stinne Sølvsten har fundet sin rette hylde på farmakonomstudiet. Hun har læst 2½ år på Pharmakon i Hillerød – landets eneste uddannelsesinstitution for farmakonomer – og er færdig til sommer.

Heller ikke hun er gået den slagne vej, men har bl.a. arbejdet hos en vinforhandler og som tjener og ekspedient i et stort varehus. Derefter gik hun ombord i marketing og kommunikation på Handelshøjskolen i Århus, men det var ikke lige hende.
”Jeg var ikke til det miljø med at sidde i en klasse. Jeg kunne ikke se, at det kunne bruges til noget”.

Stinne fik inspirationen til sit uddannelsesvalg ved et besøg på et apotek.
”Ingen i min familie har tilnærmelsesvis arbejdet med noget inden for sundhed. Men en dag var jeg ved vagtlægen og blev sendt videre til vagtapoteket, og apotekeren dér var meget sød og utroligt vidende. Jeg blev lidt imponeret. Og så kom jeg til at tænke på, hvem de mennesker egentlig er, der arbejder der. Hvad kan de?”, fortæller Stinne.

Bonus med mange uventede fag
Studiet har i høj grad levet op til hendes forventninger. Der er 20 uger på skolen spredt ud over studiet, resten er praktik - for Stinnes vedkommende delt mellem Hospitalsapoteket Århus og Århus Løve Apotek.
På grund af hendes erfaringer fra forskellige servicefag kom hun hurtigt ud i skranken.

”Det var dejligt at komme ud og i gang. Men samtidig er jeg meget glad for det teoretiske. Da jeg søgte, var det primært naturfaglige fag som anatomi og sygdomslære, der tiltrak mig. Men jeg er blevet positivt overrasket over så mange andre spændende fag, vi også har: fx arbejdsmiljø, lovforståelse, kommunikation, psykologi, kvalitetssikring og markedsføring. Det er et stort bonus oveni”, siger Stinne.

Allerede nu forestiller Stinne sig, at hun senere gerne vil arbejde på et sygehusapotek, fordi det giver mulighed for at komme til at producere lægemidler i modsætning til et privat apotek.
Men om fremtiden konstaterer Stinne i øvrigt med tilfredshed, at hun vil kunne vælge og vrage mellem jobs.