FTF’ernes tillidsrepræsentanter har stor magt

Trods en voksende individualisme, mener FTF’erne i højere grad end LO-medlemmer og akademikere, at tillidsrepræsentanten og den faglige organisation skal have stor indflydelse på den enkeltes løn- og arbejdsbetingelser. Skal FTF-organisationerne og de øvrige fagforbund fremover fortsat bevare deres værd især i yngre medlemmernes øjne, så skal de blive bedre til at synliggøre deres resultater og give plads til individuel behandling, vurderer arbejdsmarkedsforsker Steen Scheuer. Det gjorde fx Finansforbundet ved den seneste overenskomst

Individet frem for kollektivet. Den tankegang vil betyde farvel til medlemskabet af en fagforening. Sådan har det gennem de seneste år lydt fra mange sider. Umiddelbart gælder det ikke for FTF-grupperne.

Gennem de seneste 10 år FTF har haft en fremgang på 29.000 medlemmer, så hovedorganisationen nu omfatter 450.000 medlemmer. Desuden viser en undersøgelse, som er foretaget af arbejdsmarkedsforsker fra RUC, professor Steen Scheuer, at FTF-grupperne er de faggrupper på det danske arbejdsmarkedet, der mener, at tillidsrepræsentanten og den faglige organisation er bedst til at forhandle løn- og arbejdsvilkår med arbejdsgiverne. Det skal medlemmerne ikke selv gøre.

Undersøgelsen viser, at mens 77 procent af FTF’erne mener, at deres faglige organisation eller deres tillidsrepræsentant skal indgå i forhandling om løn for alle medlemmer, så mener kun 53 procent af akademikerne og 64 procent af medlemmerne i LO-forbundene det samme. Hos medlemmerne af Ledernes Hovedorganisation mener kun 34 procent, at det er den faglige organisations opgave.

Kun fem procent af FTF’erne synes, at fagforeningen eller tillidsrepræsentanten overhovedet ikke skal blande sig i lønforhandlingerne. På AC- og LO-områderne er det op 12 procent, der mener det samme, mens 22 procent af LH’s medlemmer ikke vil have nogen indblanding.

TR har central placering

Professor Steen Scheuer tror, at det ikke nødvendigvis skyldes, at FTF’erne er mere solidariske i bred forstand, når de foretrækker, at det er TR’en har en central placering.

”FTF’erne er solidariske med resten af deres profession, men ikke nødvendigvis ud over professionen. Desuden passer tillidsrepræsentanten på FTF-arbejdspladser som fx sygehuse og finanssektoren godt ind i den organisation, der er opbygget. Derfor får tillidsrepræsentanten en central rolle både i forhold til lønforhandlinger og arbejdstidsplanlægning.”

Steen Scheuers undersøgelse viser også, at mens det er 26 procent af FTF’erne og AC’erne der synes, at tilrettelæggelse af arbejdet udelukkende er et anlæggende mellem den enkelte medarbejder og virksomheden, så er 37 procent af LO-grupperne af samme opfattelse. For LH’s medlemmer drejer det sig om 59 procent, der også på det punkt mener, at tillidsrepræsentanten skal holde sig uden for.

Forklar den danske model

Selv om tendenserne til individualisme slår mindst igennem i forhold til FTF’erne, så vurderer Steen Scheuer, at også FTF-organisationerne skal blive bedre at forklare, hvad det traditionelle kollektive sammenhold egentligt har resulteret i.

”Mange tror jo, at mindstelønnen er vedtaget i Folketinget og ikke af arbejdsmarkedets parter. Det samme gælder for arbejdsugens længde. Lønmodtagernes kender ikke altid til, hvad den danske model betyder for deres arbejdsforhold og løn”, siger Steen Scheuer.

Samtidig mener han også, at det er vigtigt at tage den voksende individualisme alvorligt.

”Det er helt klart de yngre medlemmer, som vil kræve flere individuelle muligheder, og de er jo fremtiden”, siger han.

Finansforbundet på rette kurs

Steen Scheuer peger på, at fx det resultat som Finansforbundet opnåede ved den seneste overenskomst, og som blev stemt hjem med 93 procent af stemmerne, er et godt bud på, hvad de faglige organisationer skal gøre fremover, når de skal leve op til medlemmernes ønsker. I overenskomsten i finanssektoren er der blandt andet mulighed for selv at vælge mellem overarbejdsbetaling eller en sjette ferieuge, der er forskellige løn- og pensionspakker og en ordning om selv at få større indflydelse på arbejdstidspunktet.

”Det er en tendens, der er mere udbredt i Sverige. De faglige organisationer i Danmark er også nødt til at give flere muligheder til den enkelte. Og så blive bedre til at synliggøre deres resultater og at der er plads til individet”, siger professoren fra RUC.