FTF’erne bruger korte efteruddannelsesforløb
Fire ud af ti socialrådgivere, politiassistenter, forsikringsfunktionærer og andre FTF’ere var forrige år på en eller anden form for efteruddannelse. Det er især fagspecifikke kurser FTF-grupperne gør brug af, når de skal efteruddannes. Diplomuddannelsen og master-uddannelser bruges i mindre grad end forventet, viser en ny undersøgelse af FTF’ernes efter- og videreuddannelse
38 procent af FTF’erne har det seneste år deltaget i en eller anden form for videre- og efteruddannelse fra temadage over diplomuddannelse til masterniveau. Det fremgår af en ny undersøgelse om de vilkår for efter- og videreuddannelse som FTF’ernes har.
Undersøgelse er lavet af Center for Alternativ Samfundsanalyse(CASA) og analysevirksomheden Kubix. Undersøgelsen om efter- og videreuddannelse for FTF’erne er baseret på 1.750 spørgeskemaer, der er sendt til medlemmer fra FTF-organisationer og en række cases fra typiske FTF-arbejdspladser som fx et sygehus og en bank.
Det er de amtslige og statslige ansatte FTF’ere, som har haft de bedste muligheder for at deltage i efter- og videreuddannelse. Blandt de to grupper har omkring 45 procent deltaget i temadag, kursus eller uddannelse. For de kommunalt ansatte har det været 39 procent, som har deltaget i en eller anden form for uddannelse, mens det samme har gjort sig gældende for 31 procent af de privatansatte FTF’ere.
Inden for de forskellige faggrupper er der også stor forskel på, hvor stor en andel af medarbejderne, der har været på efteruddannelse i løbet af et år. Fx har halvdelen af lærerne været på efteruddannelse, mens det kun gælder for en tredjedel af pædagogerne. I finanssektoren er det under hver tredje, der har fået vedligeholdt eller løftet sine faglige kvalifikationer det seneste år.
Færre end forventet løfter et niveau
Rapporten tegner et billede af, at FTF’ere i langt højere grad ajourfører deres viden som fagperson, end de løfter deres kompetencer. Det er nemlig i høj grad de fagspecifikke kurser – hvor der er fokus på en bestemt problemstilling – som de fleste FTF’ere har deltaget i. Her har 21 procent af FTF’erne deltaget, men ni procent har deltaget i videreuddannelser i form af videregående voksenuddannelser (VVU), diplommoduler eller masteruddannelser.
Efter de store uddannelsesreformer i 2000, hvor netop FTF’erne fik mulighed for at løfte deres kvalifikationer med VVU, diplomuddannelse og masteruddannelse, forventede FTF og en række medlemsorganisationer en stor tilstrømning til de nye videreuddannelsesmuligheder. De ni procent er derfor overraskende lavt i forhold til det forventede.
Konsulent på det uddannelsespolitiske område i FTF, Jørgen Pater, peger på tre årsager, der kan skyldes en mindre tilslutning til uddannelserne end forventet.
”Der tyder på, at der ikke har været en tilstrækkelig information om uddannelserne og muligheden for at tage udvalgte moduler og ikke nødvendigvis en hel uddannelse. Udbuddet af uddannelser kan også virke uoverskueligt. Desuden er kurserne dyre - fx koster en master-uddannelse omkring 100.000 kr. og en diplom-uddannelse 50-60.000 kr. – og en sådan investering i en enkelt medarbejder kan mange mindre arbejdspladser ikke trække ud af deres uddannelsesbudget”, siger Jørgen Pater.
FTF-undersøgelsen viser også, at det er op mod hver fjerde FTF-medlem, som ikke mener, at hun har overblik over efter- og videreuddannelsestilbudene. Samtidig fremgår det af undersøgelsen, at medarbejderne oplever beskårede uddannelsesbudgetter som den største barriere for at deltage i efter- og videreuddannelse.
Ønsker også fagspecifikke kurser fremover
Det er i høj grad de fagspecifikke kurser, som FTF’erne selv mener, kan ruste dem til nuværende og fremtidig arbejdsopgaver i deres job. 56 procent af deltagerne i undersøgelsen efterspørger fagspecifikke kurser. For samtlige FTF-grupper er der 10 procent, der gerne vil have muligheder for at gå på diplommoduler. Kikker man nærmere på de forskellige grupper er interessen størst blandt pædagogerne, hvor 14 procent er interesseret i en diplomuddannelse, og blandt sundhedspersonalet, hvor 12 procent gerne vil kunne tage en diplomuddannelse. Det er også blandt disse to grupper, at interessen for masteruddannelser er størst.
Vil være bedre til jobbet
Begrundelsen for at gå på efter- eller videreuddannelser er i høj grad, at FTF’erne vil være dygtige til jobbet. Det angiver 46 procent, som den vigtigste årsag. ”At få et mere spændende arbejde”, ”krav på arbejdet” eller ”fordi det giver personlig udvikling” er yderlig tre begrundelser, som FTF’erne bruger, når de bliver spurgt om, hvorfor de efter- eller videreuddanner sig. Hvert af de tre udsagn har 16 procent af FTF’erne peget på som den væsentligste årsag til, at de efter- eller videreuddannede sig.
