FTF Ungdomsnetværket: Mere fokus på uddannelsernes indhold

Line Hultengren har siden maj 2009 været formand for FTF Ungdomsnetværket med et ønske om at rette fokust på mere kernefaglighed i de erhvervsrettede uddannelser. Vi har spurgt hende om, hvordan det er gået med arbejdet.

Hvilke resultater i dit år på posten som formand er du mest tilfreds med?

Vi har lagt formålet med netværket om, så det nu mere handler om at arbejde med opkvalificering af de aktive, her især de der sidder som ledere, frem for et fælles politisk arbejde. Det har generelt været svært at samle folk omkring det uddannelsespolitiske i netværket, bl.a. da det ikke er alle i netværket der normalt arbejder politisk, og da andre allerede har fora, hvor de finder fælles politisk fodslag.

Det har været vigtigt for os at finde fællesnævnere for alle organisationerne i netværket og hvilke behov de har, og gennem diskussioner fandt vi frem til, at vi skulle arbejde med problematikker omkring eks. hvervning af medlemmer, arbejde med frivillige og fastholdelse af studerende.

Hvilke politiske emner mener du, er de vigtigste for netværket at arbejde for lige nu?

Det skal være emner, som er så brede, at de kan tale til alle. Det gør vi ved at tale om de studerendes og nyuddannedes levevilkår i forhold til SU og bolig samt omkring rekruttering.

Regeringen er jo i dag ude at sige, at de studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser for at komme ud på arbejdsmarkedet, og for at sikre det, vil de justere på SU-systemet. Her kunne vi som studerende komme mere på banen, da vi ligeledes er interesserede i, at de studerende ikke falder fra men får den bedste uddannelse.

For at sikre det, mener vi også, man kan kigge på SU’en og dermed de studerendes levevilkår, men her taler vi om en bedre SU, så de studerende kan koncentrere sig om deres studium, og hverken en kortere eller lavere SU.

Der er i dag mange studerende, der beklager sig over dårlig eller manglende vejledning, og rapporter påviser at netop god vejledning er det, der fastholder studerende i deres uddannelse. Vejledning er derfor et meget vigtigt indsatsområde. Det er alle fagpolitiske områder, der skal diskuteres og forbedres, og der vil vi som ungdomsnetværk gerne tages med på råd.

Hvilke resultater har netværket opnået mht. at få mere kernefaglighed ind i diskussionen om de erhvervsrettede uddannelser siden du trådte til?

Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at vi har opnået konkrete resultater på det område. Ungdomsnetværket har været med inde over den nationale strategi for velfærdsuddannelserne, og har herigennem forsøgt at få sat et større fokus på at tiltrække de unge til uddannelserne ved at fokusere mere på selve årene under uddannelserne frem for på arbejdslivet bagefter. Jeg ville dog ønske, at ungdomsnetværket blev brugt endnu mere i denne diskussion, også af FTF, da vi om nogle kan tale på de unges vegne, og hvad der eksempelvis får dem til at vælge uddannelse.

Hvordan tolker du, at flere unge i år har søgt ind på uddannelserne til sygeplejerske, lærer, pædagog og socialrådgiver?

Der er den negative og den positive forklaring: Selvfølgelig har finanskrisen fået flere til at flygte fra det private erhvervsliv, hvilket også ses ved antallet af kvote 2-ansøgere, som ofte er folk, der har været ude et stykke tid, og som måske ikke ser så gode jobmuligheder i det private længere.

Det har ligeledes betydning, at det er slået igennem, at der er noget i uddannelserne, som rækker ud over det man umiddelbart tænker de kan bruges til, altså at man også kan bruge en pædagoguddannelse til andre ting end at passe børn.

Endelig har det betydet noget, at man generelt er begyndt at omtale uddannelserne som velfærdsuddannelser. Det tror jeg, at de unge har fanget, fordi de selv vil være med til at sikre velfærdssamfundet, og dermed være nogle der gør en forskel.

Du har tidligere efterlyst, at uddannelsesstederne skulle blive bedre til at kommunikere indholdet af uddannelserne til kommende studerende. Er dette lykkedes eller skyldes tilgangen til uddannelserne snarere den økonomiske krise inden for det private erhvervsliv?

Jeg må indrømme, at det nok primært skyldes krisen. Bortset fra den nuværende lærerkampagne, har uddannelserne ikke været gode til at vise selve indholdet af uddannelserne, men har mere reklameret med slutproduktet, altså hvad kan du blive med den og den uddannelse. I ungdomsnetværket diskuterer vi, om det betyder noget, at man i dag på uddannelsesmesserne siger: Kunne du tænke dig at læse på f.eks. UCC? i stedet for at sige: Kunne du tænke dig at læse til radiograf?

Umiddelbart tror jeg, vi skal benævne de bestemte uddannelsesretninger frem for selve det ”hus” de ligger under. På universitetsområdet siger man jo heller ikke: ”Kunne du tænke dig at læse på Københavns Universitet?” Man spørger selvfølgelig: ”Kunne du tænke dig at læse sociologi?”. Det andet er jo bare adressen.

Hvad tror du kommunernes fyringer af lærere samt hospitalernes fyringer af sundhedspersonale vil betyde for de unges motivation til at gennemføre uddannelserne?

Jeg tror ikke, at det vil få store konsekvenser inden for det offentlige de næste tre år, man vil stadig se det offentlige som arbejdspladser med mere jobsikkerhed end i det private.