FTF-politikere: De unge vil gøre en forskel

Mens nogle FTF-organisationer har fremgang i forhold til antallet af unge medlemmer, så går det tilbage med at tiltrække de unge for andre organisationer. Fælles for dem er at de unge, som er med, er dedikerede til det valg, som de foretager.

Kampvalg til alle pladser i elevforeningen – selv suppleantposten. Det var scenariet, da elevbestyrelsen skulle sammensættes i Farmakonomforeningen i marts måned. Formand for Farmakonomforeningen, Susanne Engstrøm, er meget glad for den gejst, som de yngste medlemmer har både i forhold til det faglige arbejde og også deres profession på apotekerne.

”Mange af vores elever er virkelig nogle ildsjæle. Både når det handler om deres arbejde, men også i forhold til det at være med i en fagforening. De vil gerne gøre en forskel. Det glæder jeg mig virkelig over, og det gør, at jeg får lyst til at fortsætte det faglige arbejde. For der er nogen, der er klar til at tage over og fortsætte senere”, siger Susanne Engstrøm.

Interesseret i samfundet

I dag er omkring 400 af de 600 farmakonomelever med i Farmakonomforeningen, og det er flere end, der længe har været. Formanden tror, at den generation af unge, som i disse år bliver farmakonomelever, er en generation som er solidariske til trods for, at de ofte får det modsatte prædikat – dog ikke kun i klassisk forstand, men de vil gerne gøre noget for andre end sig selv og samarbejde.

Det samme mener formand for en anden privat FTF-organisation, Peter Ussing fra PROSA. I dag er mellem 80-90 procent af de studerende, som er i gang med en datamatikeruddannelse eller andre it-uddannelser, som ikke er en universitetsuddannelse, med i PROSA.

”De helt unge interesserer sig ikke kun for sig selv. De interesserer sig for samfundet. Vores yngste medlemmer er generelt mere politisk interesseret end den tidligere generation. Vi kan fx se en stigende interesse for it-politik kombineret med samfundspolitik”, siger Peter Ussing.

PROSA fik i slutningen af sidste år udarbejdet en medlemsundersøgelse. Her er det typiske billede, at de yngste medlemmer er mere individuelt orienteret end de øvrige medlemmer. Men samtidig betyder det ikke nødvendigvis, at de har smidt solidariteten over bord.

Nålen er kun symbolet

Dansk Sygeplejeråd (DSR) har i en årrække haft en organisationsprocent på 92-93 procent for de færdiguddannede sygeplejersker. Af og til har sygeplejerskernes nål, som kun gives til autoriserede medlemmer af DSR, været omtalt som grunden til, at sygeplejerskerne melder sig ind i fagforeningen. Det mener næstformand Grete Christensen dog langt fra er rigtigt.

”Nålen har historisk haft en stor betydning for sygeplejerskerne som gruppe, men i dag er det et symbol på et fælles ståsted. Vi ved, at medlemmerne via deres medlemskab både vil have faglig udvikling, og at de forventer, at DSR udvikler professionen. Samtidig er det vigtigt, at vi fortsat er med til at skabe gode resultater i forhold til løn- og arbejdsforhold”, siger Grete Christensen.

Formanden for de sygeplejestuderende, Kirsten Salling Rasmussen fra Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, SLS, mener, at de studerende stort set forventer det samme af deres organisation, som de modne medlemmer.

”Forskellen mellem vores medlemmer og de andre medlemmer af DSR er især, at vi er studerende og derfor har et studentersyn på en række områder. Aldersmæssigt er sygeplejestuderende jo fra omkring de 20 år op til 40 år, så der jo ikke tale om en bestemt generation”, siger Kirsten Salling Nielsen.

Derfor bruger SLS også en del kræfter på de studerendes møde med praksis på hospitalerne og andre arbejdspladser, som de kommer i kontakt med i løbet af deres uddannelsesforløb. SLS udgiver blandt andet en bog med gode råd og rettigheder i forbindelse med uddannelsesopholdene.

Kirsten Salling Nielsen lægger også vægt på, at SLS er en studenterorganisation, og derfor også skaffer gode tilbud til de studerende, som lever på SU.

”Derfor tror vi også, at fx rabatter på bøger og lignende medlemstilbud er med til at tiltrække medlemmerne”, siger hun.

BUPL gør en indsats

Det er ikke alle FTF-organisationer, der har sporet fremgang de seneste år. Fx har BUPL oplevet, at mange af de unge nyuddannede pædagoger kun melder sig ind i a-kassen og dropper medlemskabet af fagforeningen. Det gør BUPL nu en indsats for at ændre.

”Vi har taget det for givet, at de unge automatisk har meldt sig ind i vores fagforbund, men det gør de ikke mere. BUPL har nok ikke været dygtig nok til at informere om de fordele, som et medlemskab giver”, ” siger Lasse Bjerg Jørgensen, som er forretningsudvalgsmedlem i BUPL.

”Vi har bare bemærket, at fagforbundet er vokset og har fordoblet sit medlemstal gennem de seneste 16 år, men vi har ikke lagt mærke til, at færre af de nyuddannede meldte sig ind”, fortsætter han.

BUPL forsøger nu at gøre et medlemskab interessant ved at tilbyde flere konkrete tilbud i forhold til fx den faglige udvikling i form af tilbud om faglige konferencer og foredrag. Samtidig vil BUPL fx også tilbyde jobafklaringsforløb for de nyuddannede, så de lettere kan nå ønskejobbet.

Strategien er at gå fra en mere reklameagtig markedsføring til at give nogle mere konkrete tilbud til de nye medlemmer.