FTF: Lad ny teknologi tage en del af slæbet
Mangelen på arbejdskraft vil forsætte de næste 20-30 år. Derfor må der ny teknologi på banen - også til de mere komplekse opgaver, som i dag udføres af medarbejdere med længere uddannelse. Det mener FTF.
Robotter, der kan tage blodprøver, løfte patienter eller sterilisere kirurgiske instrumenter. Senge, der kan gøre patienter mere selvhjulpne. Elektroniske plastre, der kan overvåge patienters tilstand. IT-assistenter i undervisningen – forskningen i ny teknologi, der kan udføre mere komplekse opgaver, er i fuld gang.
Nu er det på høje tid, at fagforeningerne ikke blot overlader udviklingen til ingeniører og økonomer.
Det mener Bente Sorgenfrey, der som formand for FTF står i spidsen for 450.000 medarbejdere på offentlige og private arbejdspladser.
Skepsis og famlen
Godt nok har fagforeningerne for længst forladt de gamle barrierer, hvor det for enhver pris gjaldt om at holde ny teknologi fra døren for at værne om fagene, som de oprindeligt blev udført. Alligevel hersker der stadig i fagbevægelsen en vis skepsis og famlen over for ny teknologi, der erstatter menneskers arbejde.
Men den skepsis er det helt nødvendigt at komme over, og dét så hurtigt som muligt, mener Bente Sorgenfrey.
”Selv om vi har økonomisk krise og ledighed nu, står det klart, at der bliver mangel på kvalificeret arbejdskraft 10 - 20 år frem. Vi skal ikke være bange for, at ny teknologi tager arbejdet fra os, men i stedet være med til at præge udviklingen. Det er afgørende, at medarbejdernes faglige ekspertise og viden kommer med ind i udviklingen af ny teknologi”, siger hun.
”Udfordringen er, at færre skal levere mere. Men det er ikke en løsning at få medarbejderne til at løbe stærkere, for det betyder alt for hurtig nedslidning og dårlig trivsel. I stedet skal vi finde ud af at udføre mere med de samme ressourcer ved at gøre bedre brug af ny teknologi og organisere os smartere”, siger Bente Sorgenfrey.
Spare arbejdskraft
En rapport fra analysefirmaet New Insight for FTF fastslår, at ny teknologi på FTF-området, dvs. for fx pædagoger, sygeplejersker, lærere og ansatte i finanssektoren, er på vej – og at teknologien på disse områder især vil blive brugt til at effektivisere og spare arbejdskraft.
Der forskes fx i robotter til blodprøvetagning på Syddansk Universitet og Vejle Sygehus. Ifølge New Insight vil man i løbet af fem år være klar med en seriøs testning af en robot, der kan varetage den kæmpe rutineopgave, det er at foretage blodprøver.
Og på Regionshospitalet i Randers er man nu klar til at indgå samarbejde med private leverandører om at udvikle en ”intelligent hospitalsseng”, der skal gøre brugeren mere selvhjulpen og effektivisere sygeplejen (se artiklen ”Sengen kan tænke selv”.)
Peter Plougmann, direktør i New Insight, mener, at de forskellige aktører på arbejdsmarkedet er nødt til at være med i tide, hvis de vil påvirke, hvilke opgaver, de nye teknologier skal udvikles til at klare.
Ikke muligt at sige nej
”De politiske og økonomiske vilkår betyder, at når teknologien først er udviklet, er der allerede en masse beslutninger, der er truffet: Hvem skal betjene de nye maskiner, hvem skal overvåge osv. Man er nødt til at gå ind i konkrete diskussioner af, hvordan den nye teknologi vil være at arbejde med: Hvilke typer af opgaver til fx sygeplejersker er der, når en konkret robot bliver sat ind – bliver opgaven interessant nok? Hvordan bliver arbejdsmiljøet? Hvordan sikrer man sig medarbejdernes udviklingsmuligheder?”
”Det er ikke muligt at sige nej til udviklingen. Så hvis man ikke sørger for indflydelse, vil udviklingen bestemmes af andre, fx ingeniører og økonomer”, siger Peter Plougmann.
