FTF-grupper får 130 kr. årligt for én ekstra ugentlig time på jobbet

Beregninger fra Skatteministeriets egen hjemmeside viser, at gevinsten ved at arbejde én ekstra time pr. uge typiske forhøjer den udbetalte ugeløn med 2,5 kr. ekstra for fx sygeplejersker og pædagoger efter Forårspakken 2.0

130 kr. om året. Det er typisk det, som en sygeplejerske eller en pædagog vil få ud at forhøje hendes arbejdstid med én time pr. uge, når Forårspakke 2.0 erstatter den nuværende skattemodel. Det viser beregninger, som FTF har foretaget i Skatteministeriets eget beregningsværktøj.

Et af hovedformålene med en skattereform var netop at øge arbejdsudbuddet, som vil falde i løbet af de kommende år på grund af, at de store årgange når efterløns- og pensionsalderen.

En stor del af FTF-grupperne i både den offentlige og private sektor ligger i mellemindkomstgrupperne og har en indkomst excl. pension mellem 280.000 kr. og 450. 000 kr.  Godt halvdelen af FTF-grupperne betaler i dag ikke topskat, og derfor får de ingen gevinst af, at topskattegrænsen er flyttet. 

Tænk på arbejdsudbuddet
Det var netop FTF-grupperne i velfærdsprofessionerne som sundhedspersonalet og pædagogerne, som regeringen før forliget om Forårspakken 2.0 ville belønne, hvis de arbejdede mere. Men umiddelbart synes det økonomiske incitament til at være væk for mange.

”Resultatet af Forårspakke 2.0 vil næppe øge arbejdsudbuddet i forhold til de områder i sundhedssektoren og kommunerne, hvor der allerede nu mangler medarbejdere. Vi ved, at manglen bliver større fremover, hvis vi ikke får flere til at arbejde mere eller blive længere på arbejdsmarkedet. FTF mener, at Forårspakken ikke tager tilstrækkelig højde for den mangel på personale, som vi kommer til at stå overfor, hvis det ikke gøres mere økonomisk attraktivt at øge arbejdstiden”, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.

Én time giver 2,5 kr. ekstra
I de modelpersoner, som FTF har sat ind i SKAT beregner-model, vil de lønmodtagere, der tjener mellem 284.000 – 350.000 kr. højest få 131 kr. ekstra om året ved at øge den ugentlige arbejdstid med én time. I beregningen indgår også renteudgifter og ligningsfradrag, der afspejler den bolig, som de typisk vil have råd til at købe ud fra deres nuværende rådighedsbeløb.

Først når lønmodtagere havner i det felt mellem ca. 382.000 kr. og 425.000 kr.(2009-niveau), hvor han efter Forårspakken ikke længere skal betale topskat, er der en større gevinst at hente ved at arbejde bare én ekstra time pr. uge.

Beregningen fra FTF viser, at fx en skolelærer med høj anciennitet, der tjener 394.000 kr. vil få 1.647. kr. ekstra om året for én ekstra time ugentligt på jobbet.

Har man – fx som bankrådgiver – en årsindkomst på 450.000 kr., vil en ekstra time pr. uge give 842 kr. ekstra til forbrug efter skat. Det er mindre end ved en indkomst på 394.000 kr. da, bankrådgiveren fortsat betaler topskat.