FTF: Folketinget må se på sagen

FTF er hovedorganisation for en lang række af de fagforbund og fagforeninger, hvis medlemmer er allermest udsatte for især psykiske skader i jobbet, fx ansatte i banker, politi og militær, pædagoger, socialrådgivere, skolelærere og sygeplejersker

FTF’s formand Bente Sorgenfrey mener, at det er helt uhørt, at arbejdsskademyndighederne ændrer praksis uden om arbejdsskadeloven:
”Når Folketingets partier har valgt at holde fast i borgernes adgang til at få genoptaget deres sager, så skal myndighederne ikke administrativt ændre praksis, så det alligevel bliver sværere. Vi taler om nogle mennesker, der i deres job har været udsat for noget, vi andre aldrig får ind på livet. Vi taler også om nogle mennesker, der har det meget skidt. Derfor skal det ikke gøres endnu sværere, end det i forvejen er, at få erstatning for den skade man har pådraget sig, mens man har passet sit arbejde”, siger Bente Sorgenfrey.
Hun mener, at partierne bag arbejdsskadeloven fra 2003 bør undersøge arbejdsskademyndighedernes praksis til bunds.

”Den praksis, som myndighederne har, skal selvfølgelig følge lovgivningen på området. Det spørgsmål, der rejser sig nu, er selvfølgelig, hvor mange sager, der ville have ført til en højere erstatning, som er blevet nægtet genoptaget på grund af arbejdsskademyndighedernes praksis. Det er jo helt uhørt, hvis folk, der fx ikke længere kan være på arbejdsmarkedet på grund af en arbejdsskade, ikke får den erstatning, de har krav på”, siger Bente Sorgenfrey.

 
 
 
Kontaktinformation
 

Spørgsmål til forfatter

Marianne Meinke

Marianne Meinke

Freelancejournalist

Telefon: 3336 8800

Mobil: