FTF: Det skal være lettere at kombinere arbejde og efterløn : FTF

FTF: Det skal være lettere at kombinere arbejde og efterløn

I dag vælger seniorer fuld tid eller ingenting. Bedre muligheder for at kombinere nedsat tid med supplerende efterløn, vil få flere ældre til at blive længere på arbejdspladsen, mener FTF, der fremsætter fire forslag, der skal få ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet. Både fordi de har lyst, og fordi der er en økonomisk gevinst at hente. I dag tilbyder kun hver tredje arbejdsplads en seniorordning. Derfor er der også brug for en mere fleksibel efterløn, der giver den enkelte mulighed for selv at arrangere en mere gradvis tilbagetrækning.

Når det er lettere at kombinere arbejde på nedsat tid med efterløn, så vil flere også vælge blive længere på arbejdsmarkedet. Derfor har FTF fremsat fire forslag, som skal gøre det lettere at bevare tilknytningen til arbejdspladsen på nedsat tid, samtidig med at man kan få supplerende efterløn for de timer, man har skåret arbejdsugen ned med.

En netop offentliggjort Catinét-undersøgelse, som Resonans har fået foretaget, viser, at omkring halvdelen af de 40-60-årige danskere gerne vil udskyde deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvis de får mulighed for at gå på nedsat tid og delvis dækning for det løntab, som det kan medføre.

Der er flere måder at få nedsat tid – enten ved at arbejde ved siden af efterlønnen eller gennem en senioraftale med sin arbejdsgiver. I dag er det kun seks procent af efterlønsmodtagerne, der arbejder ved siden af efterlønnen, og det er kun på et mindretal af arbejdspladserne, at medarbejderne har adgang til en senioraftale med nedsat tid med delvis kompensation for løntabet.

Kun hver tredje har seniorordning

Tidligere undersøgelser som Rambøll har foretaget for FTF i henholdsvis finanssektoren og på sundhedsområdet viser, at kun lidt mere end en tredjedel - 37 procent - af arbejdspladserne tilbyder de ældste medarbejder en seniorordning.
Også en særkørsel, som Socialforskningsinstituttet(SFI) har foretaget for Resonans, viser, at det kun er på hver tredje private og hver tredje kommunale arbejdsplads, at medarbejderne i dag har mulighed for en seniorordning, hvor de kan gå ned i tid og få hel eller delvis lønkompensation.

På en tredjedel af de private og de kommunale arbejdspladser er der ikke engang mulighed for at gå ned i tid, selv om man betaler hele løntabet selv, så det ikke koster arbejdsgiveren noget. På de statslige og amtslige arbejdspladser er situationen lidt bedre, men også dér er der langt fra fri adgang til gradvis tilbagetrækning, viser SFI-tallene.

Fordele for både den enkelte og samfundet

De fire forslag vil justere efterlønsordningen, så det kan betale sig at arbejde på nedsat tid. Desuden skal de være med til at forebygge udstødning fra arbejdsmarkedet og sikre, at virksomhederne fastholder erfarne medarbejdere. De fire forslag vil også betyde, at staten samlet set sparer på overførselsindkomster, lige som nedgangen i arbejdsstyrken bliver mindre end efter den nuværende efterlønsordning.

Bundfradrag og ingen øvre arbejdsgrænse

FTF foreslår, at der indføres et bundfradrag for efterlønnere, så der ikke sker nogen modregning i efterlønnen for de første 25.000 kr., der tjenes pr. år. Det gør det mere fordelagtigt at arbejde.

I dag er det kun muligt at få supplerende efterløn, hvis man arbejder under 30 timer pr. uge. FTF foreslår, at der også skal være mulighed at få supplerende efterløn helt op til 37 timer. Det skal gøre samspillet mellem efterløn og arbejde mere fleksibelt.

FTF foreslår også, at det skal være lettere for efterlønsmodtagere at udnytte deres kompetencer og viden på konsulentbasis, end det er i dag. Derfor skal det også tillades, mener FTF, at efterlønnere kan modtage en timeløn på 250 kr. for arbejde ved siden af efterlønnen. I dag må en efterlønner maksimalt få 170 kr. i timen for arbejde, og tjener man mere sker fradraget i efterlønnen tilsvarende hurtigere. Dermed mindskes incitamentet til at arbejde, og det er de mest produktive og vellønnede, som man dermed mindsker arbejdslysten hos.

Fjerde forslag, som FTF har fremlagt, er rettet mod de medarbejdere, der allerede i god tid inden efterlønnen er så slidt ned af arbejdet, at de tidligere end de 60 år har brug for en seniorordning med arbejdsgiveren om mindre krævende arbejdsvilkår. Mange er imidlertid bange for at indgå en sådan ordning, fordi det risikerer at koste dem adgangen til efterlønnen senere. Paradoksalt nok er der nemlig i dag et krav om, at man - for at kunne få efterløn – skal være 100 pct. til rådighed for arbejdsmarkedet. Og hvis man som 55-årig indgår en senioraftale, fordi man har brug for ikke at arbejde fuld tid, så frygter mange, at det vil blive brugt imod dem, hvis de senere vil på efterløn.

Den risiko vil FTF gerne have ryddet ad vejen, så der kan udstedes et efterlønsbevis til de nedslidte personer, der indgår en senioraftale med mindre belastende arbejdsvilkår. Det vil ifølge FTF betyde, at flere bliver fastholdt længere tid på arbejdsmarkedet til alles bedste.