Fri på barnets 2. sygedag: FTF

Fri på barnets 2. sygedag

EU-direktiv lægger op til, at forældre har ret til at holde fri på barnets 2. sygedag uden løn, hvis det vurderes som ”force majeure”. Det viser en ny sag fra Fængselsforbundet. Men en generel adgang til 2. sygedag skal aftales via overenskomster, konkluderer FTF’s advokat. Finansforbundet har allerede to dages frihed ved barns sygdom

Hvad gør man, når ens arbejdsgiver kræver, at man møder på arbejdet, når barnet er sygt på 2. dagen, og det er umuligt at finde anden pasning? Man bliver hjemme.

Det gjorde et medlem af Dansk Fængselsforbund i hvert fald, og det fik hun i første omgang en formel advarsel for af sin arbejdsgiver. Men da Fængselsforbundets advokat henviste til force majeure-reglen i EU-direktivet om ligestilling, trak arbejdsgiveren advarslen tilbage. Der står nemlig, at lønmodtagere har ret til frihed uden løn, hvis vedkommendes tilstedeværelse er påtrængende nødvendig.

EU-direktivet blev implementeret i de kollektive overenskomster i 1997. Alligevel står sagen om fængselsfunktionæren alene, fordi lignende sager aldrig har været prøvet ved hverken EF-domstolen eller en dansk ret, oplyser FTF’s advokat Jeanette Werner.

”Men vi er enige i den måde sagen er behandlet på. FTF’s opfattelse af rettighedsbestemmelsen i force majeure-reglen passer godt med den fortolkning, som Fængselsforbundets advokat har givet. Sagen er et godt eksempel på, at reglen beskytter lønmodtagerne”, siger Jeanette Werner.

”Hvis man som lønmodtager ikke kan finde anden pasning af sit syge, mindreårige barn, har man efter reglerne ret til at blive hjemme på barnets 2. sygedag uden løn. Det er det, vi i FTF konkluderer”, siger Jeanette Werner.

Force majeure-reglen giver imidlertid ikke en generel adgang til blive hjemme på barnets 2. sygedag.

”Et barns sygdom på 2. dagen kan – afhængig af de konkrete omstændigheder – være force majeure. Der er derimod ikke tale om en generel adgang til barnets 2. sygedag. En sådan generel adgang skal forhandles på plads mellem arbejdsmarkedets parter og indgå i overenskomsterne”, skriver chefkonsulent Niels Hoffmeyer i et notat til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg og Europaudvalg på baggrund af sagen.
”Der skal være tale om force majeure. Det vil sige, at det skal kunne bevises, at man som lønmodtager ikke har andre pasningsmuligheder, og i den konkrete sag har barnets alder også spillet ind”, siger Jeanette Werner fra FTF.

”Hvis lønmodtagerne skal have generel adgang, skal det aftales gennem overenskomstforhandlinger. Det gælder naturligvis også, hvis man skal have ret til løn på barnets 2. sygedag”, siger Jeanette Werner.

Chefkonsulent Niels Hoffmeyer undrer sig over, at ingen af fængselssagens parter var opmærksomme på force majeure-reglen fra starten af sagen.

”Man kan på den baggrund stille spørgsmål ved, om Danmark i tilstrækkeligt omfang har sørget for, at det fremgår utvetydigt af lovgivningen og overenskomsterne, at alle arbejdstagere har ret til force majeure-fravær”, konkluderer Niels Hoffmeyer i sit notat.

Mor lægger sig syg
FTF kender ikke til lignede sager, oplyser advokat Jeanette Werner, der dog ikke helt kan udelukke, at nogle af FTF’s mange medlemsorganisationer gør det. Det kan undre i FTF, der organiserer 450.000 lønmodtagere, hvoraf rigtig mange utvivlsomt har mindre børn:

”Jeg tror, at det heldigvis er sådan, at mange arbejdsgivere slækker lidt på reglerne, når det kniber for deres medarbejdere. Der er mange steder en forståelse for, at man som forælder skal have enderne til at mødes”, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

”Hvis man har en arbejdsgiver, der er mindre fleksibel, giver det store problemer. Og der er der måske en sandhed i myten om, at forældrene bliver nødt til at skiftes til at tage barnets 1. sygedag. Eller at den ene forælder, især hvis man er enlig, tvinges til selv at lægge sig syg, men det er jo ikke rart for nogen af parterne”, siger Bente Sorgenfrey.

Den konkrete sag

En kvindelig fængselsfunktionær kontakter en fredag i foråret 2003 sit tjenestested og meddeler, at hendes 5-årige barn er sygt, og at hun derfor ikke kan møde på arbejde den efterfølgende dag.

Lørdag morgen bliver funktionæren ringet op af sit tjenestested, der oplyser, at det ikke er muligt at dække hendes vagt ind, hvorfor hun får en tjenstlig ordre om at møde. Fængselsforbundet bliver kontaktet, og konkluderer, at barnets 1. sygedag var om fredagen, hvorfor hun ikke kan bruge reglerne om barnets 1. sygedag om lørdagen. Funktionæren efterlever ikke den tjenstlige ordre, og møder ikke på tjeneste. Derfor iværksættes en tjenstlig undersøgelse, der konkluderer, at den pågældende ved ikke at efterleve den tjenstlige ordre, har handlet i strid med tjenestemandsloven.

Forhørslederen indstiller, at funktionæren tildeles en advarsel. At funktionæren alene tildeles en advarsel (og altså ikke afskediges) begrunder forhørslederen med, at funktionæren ikke havde anden mulighed for at få passet sit barn.

Fængselsforbundet beder efterfølgende deres advokat om en juridisk vurdering. Advokaten henviser til force majeure-reglen, idet han vurderer, at funktionæren har gjort alt, hvad hun kunne for at finde alternative pasningsmuligheder, og at hendes udeblivelse skyldtes reel sygdom hos barnet, hvis alder nødvendiggjorde hendes tilstedeværelse. Forbundet beder på den baggrund om et møde i Arbejdsdirektoratet, der erklærer sig enig i, at advarslen skal trækkes tilbage. Det blev den så.
Kilde: Fængselsforbundet