Fravær blandt gravide overses

Det er de allerfærreste danske arbejdspladser - offentlige som private - som i deres personalepolitik og værdisæt har udarbejdet et afsnit omkring medarbejdernes mulighed for at få mere fleksible eller skånsomme arbejdsvilkår under deres graviditet. Men det har de ellers mange gode grunde til. En ny FTF-analyse viser nemlig, at graviditetsbetinget fravær koster samfundet det, som svarer til 3.650 årsværk. De gravides fravær topper på de kommunale arbejdspladser, og FTF-formand Bente Sorgenfrey efterlyser nu en graviditetspolitik fra KL.

Den nye FTF-undersøgelse ”Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet” analyserer de gravides fravær i både stat, amt, kommuner samt på de private arbejdspladser, og undersøgelsen afslører, at hele 65 pct. bliver sygemeldt i løbet af deres graviditets første 8 måneder. Det svarer til, at de gravide i gennemsnit er sygemeldt i 45 dage ud over de 4 ugers lovbestemte orlovsperiode før fødsel. Det svarer i alt til 3.650 hele årsværk.

”FTFs undersøgelse viser jo, at arbejdsmarkedet generelt har god grund til at få set grundigt på gravides arbejdsvilkår og de opgaver, som arbejdsgiverne sætter dem til at løse”, siger FTF-formand Bente Sorgenfrey.

FTF-analysen viser også, at der er en række faktorer, som indvirker på omfanget af de gravides fravær. Det er første gang, at gravide arbejdstagere er i centrum for en større arbejdsmarkedsanalyse af denne art.

Mest fravær i kommunerne

Analysen viser, at de statslige arbejdspladser er de bedste til at bevare gravide medarbejdere i arbejdet, mens både private og amtslige arbejdspladser må undvære deres ”gravide arbejdskraft” i en rum længere tid. Nemlig henholdsvis 12 og 14 flere dage end staten. Allerværst ser det ud på de kommunale arbejdspladser, som med et gennemsnitligt fravær på 50 dage har 18 flere fraværsdage blandt deres gravide medarbejdere end staten.

Der kan læses mere om undersøgelsens metode, usikkerhed mv. i baggrundsnotatet, som der er link til nederst i artiklen.

Tabellen viser desuden, at aldersfaktoren spiller en væsentlig rolle. I den kommunale og private sektor er det således de helt unge gravide, som har mest gennemsnitligt fravær, mens gravide over 40 år har mest fravær i staten og amterne.

Kommunalt fravær 50 pct. højere

FTF-analysen viser endvidere, at der ikke er de store sektorforskelle på graviditetsfraværet for topledere og de højest betalte lønmodtagere. Det gælder også for lønmodtagere på mellemste niveau, mens det igen er de ansatte på grundniveau, som er de mest fraværende under graviditet. Dette gælder især i den kommunale sektor.

Af nedenstående tabel fremgår det således, at de kommunalt ansatte nederst i hierarkiet i gennemsnit har 61 fraværsdage under graviditeten, mens tallet er 41 dage hos de statsligt ansatte. Med andre ord er det graviditetsbetingede fravær for lønmodtagere på grundtrin i kommunerne næsten 50 pct. højere end i staten.

Graviditetspolitik efterlyses

”Der er både tale om en stor omkostning for samfundet, for virksomhederne og for den enkelte kvinde, som risikerer at miste terræn på arbejdsmarkedet efter sin barsel. Især det høje graviditetsbetingede fravær i kommunerne er temmelig foruroligende”, siger FTFs formand Bente Sorgenfrey.

Hun efterlyser i den forbindelse en snarlig handlingsplan fra Kommunernes Landsforening.

”Der er tydeligvis brug for at få indført en decideret graviditetspolitik i de enkelte kommuner, sådan at der i arbejdstilrettelæggelsen gives plads til visse hensyn.

Vi ved, at bækkenløsning, rygsmerter og stress er blandt de typiske årsager til, at gravide må sygemelde sig, så der er altså grund til at se på både de fysiske og psykiske betingelser, de bliver udsat for”, mener Bente Sorgenfrey.

Resonans har uden held forsøgt at få en kommentar fra KL.

Ifølge Branchearbejdsmiljørådet for Social og Sundhedsområdet, hvor KL også er medlem, er det imidlertid lykkedes et hjemmeplejedistrikt i Århus Kommune at nedbringe sit graviditetsbetingede fravær betydeligt ved at udvikle en graviditetspolitik på arbejdspladsen. Fraværet er således nu kun 25 % af, fraværet for gravide i hjemmeplejen i hele kommunen.

Jo lavere løn, jo mere fravær

Undersøgelsen viser sig også en klar sammenhæng mellem omfanget af fravær og hvilket løn- og uddannelsestrin, som den gravide arbejdstager befinder sig på.

Af tabel 18 ses det, at fraværet stiger i alle de fem udvalgte brancher, jo lavere en sociogruppe, den gravide ansatte tilhører (lodret sammenligning).

Til gengæld er det forskelligt, hvor stort et spring der er i graviditetsfraværet, når det gælder for medarbejderne på forskellige løntrin inden for den enkelte sektor.
Fx er der er der en beskeden forskel i fravær i finans- og forsikringsbranchen, sundhedsområdet og på de sociale institutioner.