Forskning for egen regning

FTF-organisationer inden for sundhedsområdet bruger millionbeløb på at finansiere forskning inden for deres respektive områder. Det er en simpel nødvendighed for at få forskning inden for professionerne, så sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter m.fl. bliver endnu bedre til at løfte deres opgaver. Organisationerne er også med til at sikre faglige spydspidser ved at bidrage til medlemmers master- eller kandidatuddannelser.

Ergoterapeutforeningen er i disse dage ved at underskrive en endelig aftale med Syddansk Universitet om et forskningsinitiativ over de næste tre år. Det betyder, at foreningen i hver af de næste tre år afleverer en million kroner til universitetet. Beløbet skal ses i forhold til, at Ergoterapeutforeningen har et samlet budget på cirka 35 millioner kr., så dette forskningsmiljø alene lægger beslag på næsten tre procent af foreningens budget.

Men ud over dette bidrag bruger Ergoterapeutforeningen betydelige beløb, der skal sikre professionaliseringen og udviklingen af ergoterapeuternes ydelser. Foreningen medfinansierer blandt andet master- eller kandidatuddannelser for en række medlemmer og støtter blandt andet ca. 25 projekter, der skal sikre kvalitetsudvikling i forhold til praksis.

"Vi har valgt at bruge de mange ressourcer på ét bestemt initiativ for at sikre, at der sker forskning inden for vores område i Danmark. Det har været nødvendigt, at vi selv tager dette initiativ for på længere sigt at få fokus på vores fag inden for sundhedsvidenskaberne", siger formand for Ergoterapeutforeningen, Gunner Gamborg. "Vi indskyder det store beløb i en indkøringsperiode for at få etableret et forskningsmiljø, der ellers ikke ville opstå. Vi ser den kommende forskningsenhed som en spydspids inden for kvalitetsudviklingen i vores fag".

I løbet af de tre år vil der blive tilknyttet PhD-stipendiater til miljøet. Man vil også forsøge at tiltrække en udenlandsk ekspert til initiativet, da der langt større tradition for forskning inden for ergoterapi i udlandet. Tanken er, at forskningsmiljø senere kan stå på egne ben uden økonomiske bidrag fra Ergoterapeutforeningen.

Lægerne sætter dagsordenen
Ergoterapeuterne befinder sig i et grænseland mellem det sundhedsvidenskabelige område og det sociale område. Det sundhedsvidenskabelige område er kendetegnet ved en lang tradition for krav om dokumentation og systematisk udvikling af metoderne. Det er ikke mindst lægeverdens traditioner som er lov. Det har ind imellem betydet, at det er svært for andre faggrupper at trænge igennem og få tildelt ressourcer til den overordnede faglige udvikling.

"Vi arbejder konstant med at sikre en højere grad af dokumentation inden for vores fag", siger Gunner Gamborg. "Vores medlemmer skal jo både besidde det gode hjerte og samtidig have det gode hoved i forhold til videnindsamling og dokumentation", forklarer Gunner Gamborg.

Ergoterapeutforeningens indsats over en bred kam for at professionalisere faget er udtryk for en generel tendens i FTF’s sundhedsorganisationer. Der er stigende interesse og en stigende indsats for at udbygge forskning og systematisk kvalitetsudvikling inden for de forskellige professioner.

Flere penge til forskning end tidligere
FTF’s største sundhedsorganisation, Dansk Sygeplejeråd, DSR, bruger flere penge på forskning i dag end tidligere. Ifølge sekretær for DSR’s Sygeplejefaglig Forskningsfond, økonom Kenneth Busch, er det "både for at give de sygeplejersker, der gerne vil forske, mulighed for det, men i høj grad også for at skaffe viden inden for feltet". Hvert år deler DSR en halv million forskningskroner ud via den nyligt etablerede fond. Det svarer til afkastet af de i alt 10 mio. kroner, der står på fondens konto, og som stammer fra et tidligere forskningsinstitut i DSR-regi.

Derudover medfinansierer DSR 20 PhD-stipendier over en fem-årig periode, hvoraf emnet på to af dem er bestemt af DSR. Til hver stipendiat betaler Sygeplejerådet hvert år 145.000 kroner, mens den anden halvdel bliver betalt af arbejdsgivere og forskningsinstitutter.

"Forskning i sygepleje er en offentlig opgave, der er til gavn for hele samfundet. Men vi mangler i høj grad forskning inden for sygeplejefeltet for at forbedre den faglige kvalitet. Derfor har vi valgt selv at gribe til pengepungen," siger Kenneth Busch.

Stipendiekronerne går udelukkende til sygeplejersker, der har læst videre på kandidatniveau, og gerne vil lave en PhD. Det skyldes både, at det er medlemmernes penge, og at det kan være med til at højne sygeplejefagets anseelse, når sygeplejersker selv bedriver forskning.

Fødselsforskning for foreningsmidler
Også i Jordemoderforeningen er man inden for de seneste år begyndt at støtte forskningen ud af egen lomme. I dag sætter foreningen to procent af kontingentet til side til en forskningsbeholdning, der hvert år deles ud til forskningsprojekter og videreuddannelsesforløb.

Formand Lillian Bondo mener helt klart, at det er en offentlig opgave at forske inden for de emner, som Jordemoderforeningen støtter med forskningskroner. Fx "Hvorfor ender så mange almindelige fødsler med at skulle have vestimulans" eller "akupunktur til gravide eller fødende".

"Men nogle gange må man sparke noget i gang selv. Vi skal bevise værdien af forskning inden for det jordemoderfaglige felt. Vi mangler den forskning i dag. Og vi kan mærke, at vi gør en forskel" siger Lillian Bondo.

Alle kan søge forskningsmidler hos Jordemoderforeningen, men jordemødre foretrækkes, oplyser Lillian Bondo.

Danske Fysioterapeuter bruger langt over en million kroner hvert år til støtte til forskningsprojekter og videregående uddannelser. Organisationen bidrager også økonomisk til etablering af en forskningsenhed på Syddansk Universitet inden for fysioterapi.

"Tilstedeværelsen af et forskningsmiljø er med til at kvalificere den faglige dagsorden og til at videreudvikle vores fag", siger næstformand i Danske Fysioterapeuter, Birgitte Kure.

Sikrer bedre velfærdsydelser
FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, kritiserer, at det i så høj grad er nødvendigt for organisationerne selv at bekoste forskningen.

"Vores organisationers bidrag sikrer både bedre velfærdsydelser til borgerne og en højere faglighed hos vores medlemmer. Derfor er det ikke rimeligt, at organisationerne i så høj grad er nødt til at bruge så store beløb for få den nødvendig fokus fra den sundhedsvidenskabelige verden og fra politikerne. Organisationerne er selvfølgelig meget interesserede i at deltage i forskellige projekter og bidrage på anden vis, men finansieringen må som udgangspunkt være et samfundsanliggende", siger FTF's formand. "Det er simpelt hen ikke rimeligt, at man ikke i højere grad anerkender nødvendigheden af forskning inden for andre professioner end lægernes i den sundhedsvidenskabelige verden".