Forsker: Fagforeninger skal blande sig mere i styringen af det offentlige
Skal velfærdsydelserne blive bedre fremover, så skal medarbejderne have større indflydelse på, hvilke mål og styringsprincipper, som gælder i kommunen, på sygehuset eller på politistationen. Hvis de faglige organisationer blot ser passivt til, når den offentlige sektor forandres, så risikerer de offentligt ansattes produkter og arbejdsbetingelser at blive dårligere. Konsekvensen kan være, at de nye styringsmetoder tager engagementet fra de medarbejdere, som er frontpersonale, når velfærdsstaten skal tunes til fremtiden, mener RUC-lektor
De styreformer, hvor velfærdsydelserne måles, er kommet for at blive. Derfor kan medarbejderne lige så godt forberede sig på at få det bedste ud af tidligere fyord som ”benchmarking” og ”dokumentationskrav”. De ansatte skal være med til at få skabt det nødvendige rum i arbejdsdagen til både at være ansvarlige og á jour med udviklingen i de velfærdsydelser, de yder. Det mener lektor Gunnar Gjelstrup fra RUC, som gennem en årrække har beskæftiget sig med styreformer i den offentlige sektor.
”Kravet om at være ansvarlig i forhold til arbejdsopgaven har været gældende længe i den offentlige sektor. Men gennem de senere år har der været et krav om, at medarbejderne i det offentlige hele tiden skal dokumentere det, de laver. Det er et tungt ansvar, og kravet om dokumentation kan tage arbejdsglæden fra de offentligt ansatte, fordi det udelukkende er ledelsen, der sætter dagsordenen på det område i dag. Derfor skal medarbejderne i den offentlige sektor være bedre til at få indflydelse på, hvordan den offentlige sektor styres”, siger Gunnar Gjelstrup.
”Kravene til, hvordan medarbejderen dokumenterer sit arbejde, er meget forskellige efter, om det er en skolelærer eller en sygeplejerske, der bliver spurgt – og selv inden for samme fagområde stilles der forskellige krav, fx afhængigt af om sygeplejersken arbejder med forebyggelse eller mere traditionel pleje. Derfor er det en meget stor opgave at løfte for den enkelte, hvis man for alvor skal være i stand til at påvirke arbejdsgiverens strategi i forhold til udvikling eller vedligeholdelse af velfærdstilbud”, siger Gunnar Gjelstrup.
Aftalesystemet som ramme
Ifølge lektoren fra RUC er det et vigtigt område at satse på for de faglige organisationer i fremtiden, hvis deres medlemmer fortsat skal være stolte af deres faglighed. Netop fordi det er svært for den enkelte medarbejder eller medarbejdergruppe at være med til at sætte dagsordener i forhold til, hvilke styreformer der skal være gældende på arbejdspladsen, fordi det ofte er bestemt ovenfra.
”Derfor kan de faglige organisationer gå ind og gøre det til et nyt indsatsområde. Og med aftalesystemet på arbejdsmarkedet er der allerede et system, hvor arbejdsgivere og lønmodtagerrepræsentanter mødes. Selvfølgelig skal de faglige organisationer fortsat forhandle løn- og arbejdsvilkår for medlemmerne, men det udelukker ikke, at man kan tage nye og vigtige områder ind i aftalesystemet”, siger Gunnar Gjelstrup.
”Netop hvis medarbejderrepræsentanterne er mere proaktive i forhold til medarbejderindflydelse, så tror jeg, der kan opnås meget store resultater. Man skal tænke på, at ledelsen måske også har fået et managementsystem, som den ikke selv har valgt, og som den klamrer sig til, men som den er i tvivl om, hvordan skal bruges bedst. Der kan de faglige organisationer jo gå i dialog og se på, hvordan det system eller et andet tjener medlemsgrupperne bedst.” siger Gunnar Gjelstrup.
Fra Christiansborg til Fælledgården
Kravene til dokumentation, som skyller ind over den offentlige sektor, skyldes blandt andet den måde, som politikerne fra centralt hold – folketingspolitikere – ønsker at styre den offentlige sektor på.
Gunnar Gjelstrup mener, at politikerne på Christiansborg i dag ønsker at forsikre sig om, at den ydelse, som er tiltænkt, kan sikres helt ud i yderste led. Og de ønsker, at en sag ikke kan komme tilbage i hovedet på dem selv som fx tilfældet med plejehjemmet Fælledgården. Den tendens gør sig også gældende i lokal- og regionalpolitik.
”Politikerne vil i fremtiden i langt højere grad være tilpasningsdygtige og lytte til, hvad vælgerne siger og forlanger. Derfor er det også vigtigt for fagpersoner i den offentlige sektor, at de har en strategi for, hvordan de udnytter deres faglighed bedst muligt. Det kan igen være via de faglige organisationer. Det skal være muligt at dokumentere overfor politikerne, at de har gjort deres bedste. Og hvis politikerne træffer nogle valg, som strider imod fagpersonernes vurdering, så kan kravene om dokumentation også bruges her – så man også kan dokumentere effekten af politikernes valg”, siger Gunnar Gjelstrup.
Alle risikerer at tabe
Hvis de faglige organisationer ikke griber ideen om at få indflydelse på valget af styringsredskaber i den offentlige sektor, så udvikler der sig ifølge Gunnar Gjelstrup et minus-sum-spil, hvor alle bliver tabere. Både medarbejderne, som oplever, at deres faglige kompetencer ikke udnyttes tilstrækkeligt - og de administrative ledere i den offentlige sektor, som ikke har det engagerede personale, der er nødvendigt for at udvikle den offentlige sektor. Det vil ikke mindst ramme borgerne, der ikke får velfærdsydelser af den kvalitet, som faktisk er mulig. Den chance mener Gunnar Gjelstrup ikke, at de faglige organisationer kan lade gå fra dem.
