Forligsmandsloven favoriserer de store

FTF vil have forligsmandsloven ændret, så den respektive hovedorganisation skal sige ja, inden afstemningen om overenskomster kædes sammen. I dag skal LO og DA blot nikke ja, og det betyder, at mindre FTF-organisationer risikerer at få trukket andre organisationers forhandlingsresultatet ned over hovedet – uden at de selv har været ved forhandlingsbordet. FTF vil derfor rejse sagen overfor beskæftigelsesministeren. For Socialdemokratiet vejer hensynet til at undgå storkonflikter tungt. Men S vil gerne tale med FTF

Den frie aftaleret er kernen i den særlige danske aftalemodel. Men igen i år vil en del overenskomstforhandlinger på det private område sandsynligvis blive afgjort i Forligsinstitutionen. Og det vil sandsynligvis – som tidligere år - betyde en sammenkædning af afstemningen om OK-resultater, så aftalen mellem LO og DA bliver overført på mindre organisationer, der ikke har været til reelle forhandlinger. Det ønsker FTF sat en stopper for.

”Det er nødvendigt at lave forligsmandsloven om, så alle aftaleberettigede organisationer fremover kan føre frie forhandlinger. Det er dybt utilfredsstilende, at nogle organisationer bliver påtvunget overenskomstresultater fra andre områder”, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

”Den særlige danske aftalemodel høster jo anerkendelse både herhjemme og i udlandet, hvor EU endda anbefaler den. Men hvis vi vil støtte og udbrede modellen, bliver det nødvendigt at standse den sammenkædning, der ofte sker fra Forligsinstitutionens side. Loven skal simpelthen laves om”, siger Bente Sorgenfrey.

FTF vil i første omgang rejse sagen overfor beskæftigelsesministeren. Hvad Claus Hjort Frederiksen mener om den sag, er svært at sige, for ministeren ønsker ikke at udtale sig om overenskomstspørgsmål under de igangværende overenskomstforhandlinger.

S: Det er et problem
Socialdemokratiet er ikke meget for at give opbakning til en ændring af forligsmandsloven:

”Vi har ikke noget forslag, der handler om at ændre på sammenkædningsreglerne. Jeg er enig i, at det er et problem, men det samfundsmæssige hensyn om at undgå storkonflikter vejer tungt for os. Vi skal sikre os, at samfundet kan varetage sine interesser”, siger Jan Petersen, arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokratiet.

FTF har medlemsorganisationer, der får påtvunget overenskomstresultater, de ikke kan bruge til noget. For eksempel Sø-Restaurations Foreningen, der sidste gang fik omsorgsdage, de ikke kan bruge til noget, fordi de er på søen. Og det ser jo ud til, at det altid er de samme grupper, der bliver sammenkædet. Hvad siger S til det?

”Det er et problem. Det kan jeg godt se. Det er en kedelig bivirkning ved loven. Jeg har bare ikke noget svar på en bedre løsning. Men vi er da parate til at høre efter, hvis for eksempel FTF har et bud”, siger Jan Petersen.

LO er jo ikke meget for at ændre loven. Det er jo ikke deres organisationer, der bliver sammenkædet?

”Der er vi jo så forpligtet som politikere til at høre på andre end LO. Jeg vil ikke stille noget i udsigt, men hvis vi får en henvendelse fra FTF, kan jeg sige, at vi som minimum gerne vil tale videre om det. Men det skal være efter, de igangværende overenskomstforhandlinger er slut”, siger Jan Petersen.

Dansk Folkeparti er mere indstillede på at ændre sammenkædningsreglerne, men det kræver enighed hele bordet rundt, mener arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted.

”Kravet skal komme fra organisationerne på både lønmodtager- og arbejdsgiverside. Det er jo ikke noget, vi kan ændre alene. Hvis der kommer et fælles ønske, er vi også indstillede på at kigge på det, og eventuelt også ændre i forligsmandsloven”, siger Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

”At FTF siger det, er jo ikke nok til at vi kigger på det. Det er nødvendigt, at alle parter har et ønske om at ændre på loven, men det bliver nok svært”, siger Bent Bøgsted.

FTF vil rejse sagen på det førstkommende møde med beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, og vil senere tage kontakt til andre partier i Folketinget om en ændring i sammenkædningsreglerne.