Forbedring af offentlig service må ske uden sygeplejersker

Regeringen har netop udsendt et oplæg om at forbedre sundhedssektoren, men der er ikke sygeplejersker nok til at skabe forbedringerne. Faggruppen har landets suverænt laveste ledighed. Alligevel prioriterer ingen af de nye beskæftigelsesregioner at få opkvalificeret flere til sygeplejerske, men satser i høj grad på håndværkere. Forklaringen fra direktøren for beskæftigelsesregionen for Storkøbenhavn og Sjælland lyder, at sygeplejerskemanglen er et uddannelsesspørgsmål, som flaskehalspuljen ikke er rettet imod

Med en ledighed på 0,2 procent råber landets sygehuse og kommuner allerede nu på flere sygeplejersker. En undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at der allerede på nuværende tidspunkt mangler 1.100 sygeplejersker. Samtidig har regeringen lige spillet ud med, at de offentlige velfærdsydelser skal forbedres og det betyder øget behov for sygeplejersker. Alligevel prioriterer ingen af de fire beskæftigelsesregioner at få uddannet flere sygeplejersker trods en særlig bevilling til flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet.

De Regionale Beskæftigelsesråd får i 2007 tildelt ca. 300 mio. kr. til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft i de brancher, hvor der er opstået flaskehalse. For at få penge til et flaskehalsforløb, skal et fagområde opfylde minimum fire betingelser:

* Det skal være et udbredt beskæftigelsesområde

* Der være lav ledighed

* Faget skal kunne bruges over alt i Danmark

* Arbejdsgiverne står og mangler medarbejdere på området

De kriterier opfylder sygeplejerskerne til fulde som det fag i landet, der har den absolut laveste ledighedsprocent - nemlig 0,2 procent. Elektrikerne har den næstlaveste ledighedsprocent, som er mere end fem gange så høj som sygeplejerskernes – nemlig på 1,1 procent. Samtidig har Arbejdsmarkedsstyrelsen i et notat til Beskæftigelsesrådet specifikt fremhævet, at netop sygeplejerskerne er en oplagt faggruppe for flaskehalspuljen.

Næstformand fra DSR og formand for Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, Grete Christensen mener, at der mangler sammenhæng mellem beskæftigelsespolitikken og den fremtidssikring af velfærdssamfundet, som er blevet vedtaget politisk.

”Når man så vedtager kommunalreform og velfærdsreform, hvor der i høj grad skal satses på forebyggelse og sundhed, så er der brug for flere sygeplejersker. Meget forskning viser nemlig, at dødeligheden blandt patienter og varigheden af hospitalsindlæggelser er omvendt proportional med antallet af sygeplejersker”, siger Grete Christensen.

”Allerede med en mangel på 1.100 stillinger bliver kvaliteten i sygeplejerskernes arbejde forringet, og arbejdsmiljøet bliver dårligere. Det får en del til at overveje jobbet”, fortsætter hun.

Mange ledige stillinger på Sjælland

I Region Sjælland har FTF-repræsentanterne i Det Regionale Beskæftigelsesråd bedt om at få svar på, hvorfor jobcentrene ikke kan få midler fra flaskehalspuljen til at få afhjulpet flaskehalsproblemet i forhold til sygeplejersker.

”Vi har fået den besked, at sygeplejerskerne ikke teknisk set falder ind under bevillingen til flaskehalse. Det virker ganske uforståeligt. Især når jeg ved, at der er mange ledige stillinger på Sjælland, som der ikke kan skaffes sygeplejersker til”, siger FTF-repræsentant Henrik Billehøj.

Direktør for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, Jan Hendeliowitz, bekræfter, at regionen vurderer, at sygeplejerskerne ikke falder ind under flaskehalsbevillingen. Heller ikke selv om Arbejdsmarkedsstyrelsen i et notat til Beskæftigelsesrådet for hele Danmark fremhæver sygeplejerskerne som en oplagt gruppe at bruge puljen til flaskehalse på.

”Det er rigtigt, at der er mangel på sygeplejersker, men vi vurderer det som et uddannelsesproblem og ikke et flaskehalsproblem som flaskehalspuljen retter sig mod. Derfor vil vi ikke bruge redskaberne som vi har til flaskehalsproblemer på sygeplejerskerne. Flaskehalsbevillingen skal være rettet mod ledige, der hurtigt kan komme i beskæftigelse – fx ved løntilskud. Det er et langt forløb at uddanne sig til sygeplejerske, som kræver mange kvalifikationer – fx en gymnasiel uddannelse, og det har mange af de ledige ikke. ”, siger Jan Hendeliowitz.

Regionen har foreløbigt valgt at satse på blandt andet at få uddannet flere murere, tømrere, elektrikere, blikkenslagere og SOSU-assistenter.

”Vi må vi se på hvilke ledige vi har, og hvordan det er realistisk at få dem opkvalificeret, så de kommer ind i arbejdsstyrken”, siger Jan Hendeloiwitz.

Genvej vej til sygeplejeske

Tidligere har uddannelsesvejen til sygeplejerske været afkortet i Sjællandsregionen, hvor blandt andet Sygeplejeskolen i Slagelse har udbudt et meritforløb for SOSU-assistenter, der i løbet af to og et halvt år kunne blive sygeplejerske.

Jan Hendeliowitz erkender, at de meritforløb som fx Sygeplejeskolen i Slagelse har stået for, kan være med at sætte gang i en rotation på arbejdsmarkedet, som kan afhjælpe flaskehalse.

”Men så er det ikke fra flaskehalspuljen pengene skal hentes, men fra fx Socialfondsmidler. Selv om sygeplejerskerne ikke står på listen til flaskehalspuljen, så er der ikke noget, der forhindrer jobcentrene i at forsøge at få opkvalificeret flere til sygeplejersker, hvis der er en arbejdsmarkedspolitisk begrundelse”, siger Jan Hendeliowitz.

Brug for central løsning

Næstformand fra DSR og formand for Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, Grete Christensen tror, at det bliver en helt umulig opgave for jobcentrene at opkvalificere flere til sygeplejersker, hvis de ikke får direkte støtte til projektet fra flaskehalspuljen.

”Jobcentrene dækker meget begrænsede områder, hvor der måske kun er to-tre potentielle ledige, der skal denne vej, og så det utopi at tro at der vil blive oprettet et specielt forløb på det enkelte jobcenter”, siger Grete Christensen.

Hun mener, at der er brug for en overordnet central indsats for, at manglen på sygeplejersker kan afhjælpes og ikke risikerer at blive større. Både ved hjælp af uddannelse og midler fra flaskehalspuljen.

”Sygeplejerskerne opfylder alle krav til at være et flaskehalsproblem, men måske kan beskæftigelsesregionerne ikke overskue området. Derfor mener vi, at der bør tages fat på problemet på centralt hold, så mangelsituationen ikke bliver værre og påvirker arbejdsmiljøet og kvaliteten i arbejdet yderligere”, siger Grete Christensen.

Hun peger på, at netop med et centralt overblik vil det måske være muligt at opkvalificere ledige, som ikke ønsker eller kan omplaceres som følge af kommunalreformen til sygeplejerske.

”Men igen så kræver det en national indsats”, siger Grete Christensen.

12 ud 14 regioner mangler sygeplejersker

Af den seneste arbejdsmarkedsredegørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen fra juli 2006 fremgår det også, at der er en landsdækkende mangel på sygeplejersker. Her har 12 ud af 14 AF-regioner udpeget flaskehalsproblemer i forhold til sygeplejersker.

En undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd (DSR), der blev offentliggjort lige før sommerferien viser, at der i januar i år var 1149 ledige ubesatte stillinger til sygeplejerske.

Flaskehalse for andre FTF’ere

Det er ikke kun sygeplejersker, der er mangel på blandt FTF-grupperne. I fem ud af 14 af de nuværende AF-regioner, viser den seneste arbejdsmarkedsredegørelse, at der er mangel på jordemødre, og fire ud af 14 mangler bioanalytikere og socialrådgivere. En enkelt region mangler folkeskolelærere, mens en anden mangler speciallærere og to regioner har brug for flere bygningskonstruktører.