Forældres uddannelsesniveau påvirker børnenes valg af uddannelse

Især mors men også fars uddannelsesniveau smitter af på børnenes valg af uddannelse. Har din mor en videregående uddannelse – altså en kvu, mvu eller lvu - så er sandsynligheden for, at du tager en mvu-uddannelse til fx sygeplejerske eller lærer 25 procent større, end hvis din mor er ufaglært. Sandsynligheden for at du tager en universitetsuddannelse er 48 procent større, hvis din mor har en videregående uddannelse frem for, hvis hun er ufaglært.

Skomagersønnen bliver i høj grad ved sin fars læst. Og ikke mindst sin mors. Når moren har en videregående uddannelse, så stiger sandsynligheden for, at hendes børn også får det kraftigt. Det viser en ny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI) om det kønsopdelte arbejdsmarked. Her bliver det blandt andet også belyst, hvordan fars og mors uddannelsesniveau fortsat påvirker døtre og sønners valg af uddannelse.

Sandsynligheden for en ung vælger en af de mellemlange videregående uddannelser, som dominerer FTF-området, stiger hvis især hendes mor selv har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det er 25,6 procent større sandsynlighed for, at den unge vælger en uddannelse til socialrådgiver, fysioterapeut, konstruktør eller en anden mvu-uddannelse, hvis hendes mor en videregående uddannelse, end hvis moren er ufaglært.

Undersøgelsen viser også, at MVU-uddannelserne i høj grad er med til at skabe den uddannelsesmæssige mobilitet, som regeringen vil sikre i forhold, at Danmark skal ruste sig til fremtidens velfærdsudfordringer og globalisering. Sandsynligheden for, at en ung med ufaglærte forældre vælger en MVU-uddannelse er næsten tre gange større end at den unge vælger et akademisk studium.

Opbakning vigtigere end økonomi

Sandsynligheden for, at unge tager en lang videregående uddannelse på fx et universitet eller en handelshøjskole er også langt højt højere, hvis forældrene i et eller andet omfang selv har en videregående uddannelse. For en søn eller datter med en mor med videregående uddannelse er sandsynligheden for at få en universitetsuddannelse 48 procent større, end hvis moren er ufaglært. Har faren en videregående uddannelse frem for at være ufaglært, så er der 35 procent større sandsynlighed for, at den unge får en universitetsuddannelse eller en anden akademisk uddannelse.

Ph.d.-studerende Mads Meier Jæger fra SFI er i gang med en afhandling, hvor han blandt andet skal forske i forældrenes indflydelse på deres børns uddannelsesniveau og valg af uddannelse.

Han mener, at et bud på, hvorfor børn af ufaglærte i langt højere grad foretrækker MVU-uddannelserne frem for et langt videregående studie, kan være professionsuddannelse som sygeplejerske, pædagog eller, lærer, mens LVU-uddannelserne mere er generalistuddannelser, hvor der er et mere uklart billede af, hvad uddannelsen kan bruges til.

”Mit umiddelbare bud vil være, at for børn af ufaglærte forældre repræsenterer MVU måske et mere overskueligt valg og et veldefineret spektrum af jobmuligheder end LVU’en”, siger Mads Meier Jæger

”I dag er det ikke økonomien, der afgør om man får en uddannelse eller ej, som det var tidligere. Det er den kulturelle kapital, som er vigtigt. Altså om forældrene er i stand til at motivere og hjælpe barnet igennem uddannelsessystemet. Og om man er opdraget til at tage en videregående uddannelse”, siger Mads Meier Jæger.

Faglært far trækker ned ad

Tallene fra SFI viser også, at når man har en faglært far, så er sandsynligheden for at begynde et universitetsstudie mindst. Sammenligner man en person, der har en far som har en videregående uddannelse med en person, der har en faglært far, så er der 39 procent større sandsynlighed for, at personen med faren med den videregående uddannelse fuldfører en universitetsuddannelse frem for en person med en far, der har en faglært baggrund.