Forældre vedligeholder skoler og daginstitutioner

Forældrene tager hammeren i egen hånd, når børnenes skole eller daginstitution trænger til udvendig og indvendig vedligeholdelse. Ifølge Resonans’ nye undersøgelse er der faktisk stor sandsynlighed for, at det er Benjamins far, der er i gang med at renovere legehuset – og ikke den lokale tømrer. Det er ikke OK, mener forældre, lærere og pædagoger, selvom der stadig skal være plads til, at forældre engagerer sig i deres børns hverdag.

I 71 procent af landets daginstitutioner bidrager forældrene med arbejdskraft, når institutionen trænger til indvendig eller udvendig vedligeholdelse. Det samme gælder for 35 procent af landets folkeskoler. Det viser en ny interview-undersøgelse foretaget af Catinét A/S for FTF’s magasin. Resonans. At omfanget er så højt, overrasker både de ansattes og forældrenes organisationer, selvom man godt er klar over, at far og mor ofte giver en hånd med, når legehuset giver børnene splinter bagi, puderummet mangler puder eller klasseværelset ikke inspirerer til leg og læring.

Hele vejen rundt er lærere, pædagoger og forældre bekymrede over tendensen til, at forældrene i stor stil løfter en opgave, som lokale håndværkere eller kommunens grønne mænd tidligere løftede, og som blev betalt af kommunen, som Lotte Hansen, sekretariatsleder i FOLA, udtrykker det.

”Hvis vi taler om en aktivitet, hvor børnene er i centrum, og man måske viser dem, hvordan man kan plante ud eller male rækværket, er det i orden. Forældreengagement og samarbejde på tværs af forældre, personale og børn er meget vigtigt. Men hvis selve formålet er at få sat legepladsen i stand, fordi budgettet ikke rummer plads til det, er det ikke en opgave, som forældrene skal tage sig af. Det er et skråplan,” siger Lotte Hansen.

Formand for pædagogernes fagforbund, BUPL, finder det også uhørt, at forældrene løser nogle opgaver, som er en helt elementær del af den kommunale drift.

”Det vidner jo om, at man har strammet skruen for meget. Det er et udtryk for, at der er nogle ting, der ellers ikke bliver vedligeholdt, fordi institutionerne ikke længere har råd til at få professionelle til det. Hvis det er det, det handler om, burde forældrene hellere formulere et brev til kommunen om, at budgetterne ikke rækker,” siger Henning Pedersen, formand for BUPL.

”Det er godt, at skolen åbner op for forældrene. Men det er ikke godt, hvis de fungerer som ekstra arbejdskraft for at få budgetterne til at hænge sammen,” siger Thomas Damkjær Petersen, formand for Skole&Samfund.

Hverken BUPL, Danmarks Lærerforening, FOLA eller Skole&Samfund mener, at forældre slet ikke må bidrage til deres børns skole eller daginstitution. Faktisk er det vigtigt, at forældrene viser deres børn, at de er engagerede i den skole eller institution, hvor de tilbringer deres hverdag. Grænsen går, hvor formålet er at sætte legepladsen i stand, fordi ellers bliver den det ikke.

”Man skal passe på ikke at gøre det for firkantet. Det er vigtigt, at forældrene er engagerede i deres børns skole, men det må ikke være afhængigt af forældrenes bidrag, om kolonien, turen ud af huset eller istandsættelsen af legepladsen bliver til noget,” siger Thomas Damkjær Petersen, formand for Skole&Samfund.

”Hvis forældrene eller institutionen konstaterer, at denne her legeplads ikke bliver sat i stand, hvis vi ikke gør det, fordi der ikke er plads i budgettet, så må man formulere det videre til kommunen. Det er deres ansvar,” siger Henning Petersen, formand for BUPL.

Undersøgelsen viser også, at forældrene i vid udstrækning deltager som gratis arbejdsplads på kolonier, lejrskoler og ture ud af huset, når personalet ikke rækker.