Forældre pjækker, når børnene er syge

Tæt på hver fjerde forælder melder sig selv syg for at passe syge børn, hver tredje sender syge børn i institution eller skole, og hver femte lader syge børn være alene hjemme – fordi de ikke har andre muligheder. Ifølge en ny Gallup-undersøgelse har familierne store vanskeligheder med at få barnets 1. sygedag, som de fleste ansatte har krav på, til at slå til. FTF mener, at forældrene skal have bedre muligheder for at passe deres syge børn. Det er børnepsykolog og medlem af regeringens arbejdslivskommission, Margrethe Brun Hansen, enig i.

Reglerne er enkle: Langt de fleste danske forældre har ret til at blive hjemme på barnets første sygedag. Derefter er det tilbage på arbejdspladsen. Og hvis ikke junior bliver rask på rekordtid eller bedsteforældre eller andre træder til, er det nogle regler, der er til at få ondt i maven af. For hvad stiller man op med sit syge barn? Knap hver tredje forælder på arbejdsmarkedet – 32 procent – har trukket vejret dybt og sendt barnet i skole eller institution, selvom det ikke var helt rask, og hver femte har ladet sit syge barn passe sig selv derhjemme, fordi arbejdet ikke gjorde det muligt at passe det selv.

Men mange forældre vælger også at trodse reglerne, lyve for arbejdsgiveren og melde sig selv syge, når det i virkeligheden er et barn, der er det. Det gælder for næsten hver fjerde forælder – nemlig 23 procent. Mere end halvdelen har prøvet at snyde på anden vis ved at begge forældrene har taget ”barns 1. sygedag” – først den ene forælder og så den anden.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Gallup for Resonans. Undersøgelsen bygger på 1.028 telefon-interview med forældre.

Det overrasker ikke børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, der er medlem af arbejdslivskommission. Kommissionen skal inden årsskiftet komme med anbefalinger til regeringen om, hvordan man skaber bedre balance i folks arbejds- og familieliv:

”Ja, det er jo det, vi alle sammen godt ved, men som ingen rigtig tør sige højt. Forældre lægger sig selv syge, når de ikke kan få passet deres syge børn. Og hvis man spørger børnene, så er noget af det vigtigste netop, at mor eller far er hjemme hos dem, når de er syge og har feber og ikke kan klare livet selv,” siger Margrethe Brun Hansen.

”Enten må forældrene lyve overfor arbejdsgiveren, eller også sender man børnene af sted alligevel. Jeg kender godt tilfælde fra daginstitutionerne, hvor mor giver barnet en panodil med i madkassen og siger til pædagogerne, at de må ringe, hvis det bliver værre. Som forælder vil man hellere kontaktes på arbejdet, for så tæller det igen som barnets 1. sygedag, og så er det mere i orden at forlade kontoret,” siger Margrethe Brun Hansen.

Margrethe Brun Hansen mener, at det afhænger af barnets alder, hvornår børn kan være alene hjemme.

”Men de skal helt op i puberteten, før de kan være alene hjemme, hvis de ellers er feberfri. Store børn kan godt være alene hjemme den sidste dag, hvor man ser lidt fjernsyn og kommer til kræfter,” siger Margrethe Brun Hansen.

Børn bliver ikke raske på 1. dag

Undersøgelsen dokumenterer også, at børn som regel er syge i længere tid end det antal dage, deres forældre har ret til at blive hjemme og passe dem. Og det er dét, der skaber pasningsproblemet hos deres forældre. Hver tredje svarer i undersøgelsen, at deres børn sjældent eller aldrig bliver raske indenfor de dage, han eller hun har ret til at blive hjemme - og en anden lille tredjedel, nemlig 31 procent, svarer, at børnene ”sommetider” når at blive raske.   

Ifølge undersøgelsen er 13 procent af forældrene så heldige, at de selv bestemmer, hvor mange dage de vil passe syge børn. En stor del af den sjettedel, der mener, at børnene altid eller ofte bliver raske i løbet af den tid, arbejdspladsen giver fri til syge børn, hører ikke overraskende til i denne gruppe.

Langt den største del af forældrene har kun ret til frihed med løn på barnets 1. sygedag. Dette gælder for flere end syv ud af ti. Syv procent har ret til at passe barnet i to dage med løn, mens seks procent slet ikke har ret til at passe syge børn med løn. Det viser forældre-undersøgelsen.

FTF: Mere frihed til syge børn

Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der organiserer 450.000 offentligt og privat ansatte, understreger, at forældrene naturligvis skal følge de regler, som overenskomsten sætter for frihed ved børns sygdom. Men hun mener også, at der er på tide, at der bliver set på forældrenes vilkår, når det handler om pasning af syge børn:

”Selv om det er svært i praksis, bliver forældrene nødt til at følge reglerne. Men undersøgelsen viser, at vi har brug for mere fleksible muligheder for forældre med syge børn. Alternativet er jo, at flere vælger at drosle ned på arbejdsmarkedet netop i de her år, hvor manglen på arbejdskraft er stor både i den offentlige og private sektor. Hvis politikerne mener det for alvor, når de siger, at vi skal skabe bedre balance mellem folks familie- og arbejdsliv, er det her et område, det er oplagt at kigge nærmere på. Børn, der er syge, har brug for at blive passet af deres forældre eller andre nærtstående personer,” siger Bente Sorgenfrey.

Det mener Margrethe Brun Hansen, der er børnepsykolog og medlem af arbejdslivskommissionen, også:

”I arbejdslivskommissionen diskuterer vi for øjeblikket mulighederne for at give forældrene mere fri til at passe syge børn. Jeg kan ikke udtale mig på hele kommissionens vegne, men min holdning er, at det er umenneskeligt både overfor børnene og deres forældre, når reglerne i dag gør det så svært at få passet børnene, når de er syge. Jeg synes, at det må ind i overenskomsterne på den enkelte arbejdsplads, at forældre har lov til at blive hjemme, når deres børn er syge,” siger Margrethe Brun Hansen.

Ifølge FTF-formanden skal der afsættes de nødvendige ressourcer fra politisk side:
”Jeg kan godt forestille mig, at der bliver afsat penge til forskellige ordninger, som arbejdsmarkedets parter kunne råde over til at lave nogle modeller, der passer godt til de forskellige brancher. Sådan som vilkårene er i dag, skaber det i høj grad stress og ubalance for den enkelte familie. Og det taber samfundet også på”, siger Bente Sorgenfrey.

Ifølge undersøgelsen mener flere end seks ud af 10 forældre, at det ville skabe bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv, hvis der på arbejdspladsen var mere frihed til at passe syge børn.

Børn er en del af arbejdspladsen

Margrethe Brun Hansen mener, at arbejdspladserne i fremtiden bliver nødt til at tage langt større hensyn til deres ansattes børn.

”I dag er det jo nærmest skamfuldt at sige til sin arbejdsgiver, at man bliver nødt til at blive hjemme og passe syge børn. Det er noget, man skal dække over eller snyde sig til, og det er voldsomt stressende for forældrene. Vi bliver nødt til at betragte børnene som en del af arbejdspladsen, hvis vi vil bruge deres forældres arbejdskraft – også mødrenes. Hvad er det i øvrigt for en arbejdskraft, vi får ved disken eller på hospitalsgangen, hvis de ansatte hellere ville være hjemme og passe deres syge børn?” spørger Margrethe Brun Hansen.

Arbejdsmarkedet generelt skal blive meget mere forstående overfor, at børn bliver syge, og at nogle børn i en periode er meget syge.

”Vi ved jo, at især små børn kan være meget syge i perioder, og at nogle børn er mere syge end andre - fx allergibørn og ørebørn. Samtidig vil der altid være nogle få, der misbruger de fælles goder, men det må være en ledelsesmæssig opgave at tage hånd om. Langt hovedparten af forældrene har brug for mere frihed og større forståelse i forhold til deres børn”, siger Margrethe Brun Hansen, der ikke tror på de forslag, der har været fremme om korps af kommunalt ansatte ”bedstemødre”, der kan rykke ud og passe børn hos forældre, der skal på arbejde.

”Det er en smuk tanke, men man kan godt høre, at den er sat i gang af en voksen. Børn vil have et menneske, der står dem nær, når de er syge. Mor, far eller en moster eller bedsteforælder, de er vant til fra deres hverdag,” siger Margrethe Brun Hansen.

Mange står uden hjælp

For hver fjerde af de danske familier er kunsten at få passet syge børn en ensom affære, for 25 procent har ifølge undersøgelsen ingen, der kan træde til, når feberen stiger og de små kinder bliver røde.

Af de 75 procent, der modtager hjælp udefra, kommer langt den største del af hjælpen fra bedsteforældre. Det gælder for knap ni ud af 10. Hver femte af dem, der får hjælp, får det fra andre familiemedlemmer end bedsteforældre, mens fire procent betaler sig til hjælp til pasning af syge små.