For få indvandrere i FTF-fag
Antallet af etniske studerende på uddannelserne til sygeplejerske, folkeskolelærer eller pædagog er stadig alt for lavt. Det mener FTF, der foreslår, at indsatsen for at få flere etniske studerende ind i FTF-fagene styrkes. Det samme gælder en øget indsats for at hjælpe de tosprogede gennem uddannelserne.
Chancen for at møde en FTF-uddannet indvandrer i sundhedsvæsenet, daginstitutionen, banken eller politiet er mindre, end den burde være. I hvert tilfælde hvis man ser på, hvor mange indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande der findes i den danske befolkning.
Og efterslæbet ses allerede på uddannelserne, hvor andelen af studerende med etnisk baggrund også halter bagefter inden for mange FTF-fag.
Blandt unge mellem 20 og 25 år er befolkningens andel af indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande 8,7 procent, men på de mellemlange, videregående uddannelser inden for de store FTF-fag såsom sygeplejerske, folkeskolelærer eller pædagog er andelen kun på mellem 4,4 og 5,0 procent. Samtidig er frafaldsprocenten generelt højere blandt de etniske studerende.
Ifølge FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, er det et problem af flere årsager:
”Det er et problem, hvis de mennesker, man møder i disse job, som er vigtige frontposter i velfærdssamfundet, ikke afspejler sammensætningen i befolkningen. Det er også et problem, fordi vi ved, at vi kommer til at mangle arbejdskraft fremover både på det offentlige og det private arbejdsmarked. Derfor må vi åbne op for disse grupper. Ellers risikerer det at gå ud over fx servicen i banken eller kvaliteten af ydelserne i den offentlige sektor,” advarer Bente Sorgenfrey.
Sprogproblemer største barriere
Barriererne for de etniske studerende er først og fremmest sproget. Der kræves på de videregående uddannelser et betydeligt abstraktions- og begrebsniveau på det danske sprog. Og hvis ikke de sproglige forudsætninger er gode nok, bliver det svært for de etniske studerende at klare sig både fagligt og socialt på studiet.
Det forklarer forsker Jill Mehlbye, som har undersøgt, hvordan de etniske studerende klarer sig på de tre sygeplejerske-uddannnelser i Sydjylland.
”Når der er tale om sværere fagligt tilgængelige tekster eller stof på uddannelsen, giver det problemer, hvis ikke de sproglige forudsætninger er gode nok. Samtidig bliver der arbejdet meget i grupper på disse uddannelser, så man er meget afhængig af at indgå i grupper, både socialt og fagligt. Men hvis man har sproglige problemer, får man svært ved at komme med i en gruppe, og så siver man ud af uddannelsen, fordi man bliver fravalgt,” siger Jill Mehlbye, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF).
Problemerne med at komme ind i studiegrupper skyldes ifølge hendes undersøgelse ikke, at de andre studerende er negative over for etniske studerende, men fordi man er usikker på, hvor folk står rent fagligt.
”Dette gælder også for fagligt svage, danske studerende, der har et lavt studentereksamensgennemsnit, mens de fagligt stærke studerende af etnisk herkomst overhovedet ikke har problemer med at komme ind i grupper og dermed holde ved studiet,” forklarer Jill Mehlbye.
Hun mener derfor, at de største faldgruber, hvor der bør sættes ind, er omkring adgangskriterierne, de sproglige forudsætninger og vejledningen af de studerende både før og under studiet, fx om folk ved nok om, hvilke krav der stilles på de enkelte uddannelser.
Brug for ekstra sprogstøtte og mere vejledning
Det er FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, enig i. Hun mener, at man fx bør indføre forforløb, som kan kvalificere de etniske studerende bedre sprogligt. Derudover bør man på selve studierne være opmærksom på de særlige problemer, der kan opstå for denne gruppe under uddannelsen.
”Man bør lave en tæt opfølgning af denne særlige gruppe studerende, fx efter et par måneder og løbende under hele uddannelsen, for at sikre sig, at de gennemfører. Det vil også være en god ide at stille rådgivning til rådighed, fx i studieteknik, og så skal bedre vejledning før studiet også prioriteres højt,” siger Bente Sorgenfrey.
På visse FTF-uddannelser er der dog allerede succes med at tiltrække og fastholde studerende med anden etnisk herkomst. Det gælder særligt FTF-fag af mere teknisk karakter, hvor andelen af etniske studerende på nogle uddannelser ligefrem er højere end befolkningsgennemsnittet på 8,7 procent. De mest populære fag blandt studerende med ikke-vestlig baggrund er farmakonom, tandplejer, bioanalytiker og bygningskonstruktør. Læs artiklen xx –link.
