Flygtninge og indvandrere mangler kvalifikationer til offentlige jobs
Et faldende antal arbejdspladser har nytilkomne flygtninge og indvandrere ansat. De mangler kvalifikationer, siger arbejdsgiverne. Beskæftigelsesministeren opfordrer arbejdsgiverne til at få mere gang i opkvalificeringen af udlændingene. FTF foreslår, at loven skal give mulighed for længere opkvalificeringsforløb
Samtidig med at arbejdspladserne mangler uddannet arbejdskraft, er andelen af arbejdspladser, der har mindst én nytilkommen flygtning eller indvandrer ansat, faldet i de senere år. Det viser en særkørsel, som FTF har fået foretaget hos SFI om virksomheders sociale engagement.
Det gælder arbejdspladser i både kommunerne, de gamle amter og i det private. Kun i staten er andelen steget lidt.
Fra 2004 til 2007 faldt andelen af arbejdspladser i kommunerne således med mindst én flygtning/indvandrer ansat fra 37 til 33 procent af alle kommunale arbejdspladser. I de gamle amter faldt andelen fra 34 til kun 21 procent I det private faldt andelen fra 22 til 19 procent. I staten steg andelen fra 24 til 39 procent i perioden.
Minister: Virksomheder skal få gang i opkvalificeringen
Flygtninge og indvandreres kvalifikationer matcher ikke arbejdsgivernes krav - det er den forklaring, der oftest lyder fra arbejdspladser, der ikke har nogen fra denne gruppe ansat. Det gælder 55 procent af de statslige arbejdspladser, 34 procent af de amtslige og 48 procent af de kommunale. For de private virksomheder er andelen 38 procent.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen mener, at virksomheder, der mangler arbejdskraft, bør komme i gang med at bruge af de forskellige støtteordninger, der findes i forhold til opkvalificering af udlændinge.
”Flygtninge og indvandrere udgør en god arbejdskraftreserve. Den må virksomhederne bruge; de kan tale med jobcentrene om, hvilke muligheder de har for støtte”, siger beskæftigelsesministeren til Resonans.
”Der er jo sket en stor stigning i antallet af andengenerationsindvandrere, der med succes er kommet ud på arbejdsmarkedet, så det er da beklageligt, at der samtidig er sket et fald i andelen af virksomheder, der overhovedet har flygtninge og indvandrere ansat”, siger Claus Hjort Frederiksen.
De nytilkomne er problemet
Forskerne bag rapporten peger på samme modsætning: De er overraskede over faldet, fordi antallet af fuldtidsbeskæftigede indvandrere fra ikke-vestlige lande faktisk er steget i samme periode: Nemlig fra ca. 62.000 personer i 2004 til knap 73.000 i 2006.
De konkluderer, at besvarelsen her sandsynligvis først og fremmest handler om nytilkomne på arbejdsmarkedet. ”Det kan således tænkes, at en del flygtninge/indvandrere efterhånden har været så længe på de danske virksomheder og er så integrerede, at den personaleansvarlige udelukkende opfatter dem som medarbejdere og måske snarere forbinder betegnelsen flygtninge/indvandrere med personer i asylcentre og personer, der kun har været i landet i relativt kort tid”, som der står i rapporten.
Kemiingeniør bag taxarattet
Selv om flygtninge og indvandre ifølge arbejdsgiverne ikke matcher kvalifikationskravene på mange danske arbejdspladser, er det ikke kvalifikationer som sådan, de mangler: Mange af dem har masser af kvalifikationer med i bagagen fra deres hjemland.
En undersøgelse fra AKF fra 2006 viser, at indvandrere med en medbragt længere uddannelse i langt højere grad end danskere eller indvandrere med en dansk uddannelse har en tendens til at være overuddannede i forhold til det job, de bestrider.
Som det fremgår af tabellen, er indvandrere med medbragte erhvervsfaglige uddannelser eller korte videregående uddannelser ikke i samme grad overuddannede som indvandrere med længerevarende medbragte uddannelser.
Forskerne har målt overuddannelse ved at se på, hvilke uddannelser folk typisk har, når de bestrider bestemte stillinger. Til hver stillingsbetegnelse har man sat et interval for en uddannelseslængde, som dækker normalområdet. Uddannelseslængder, der ligger under eller over intervallet til en stillingsbetegnelse, giver hhv. under- eller overuddannelse.
Behov for længereforløb
Når flygtninge og indvandrere medbringer lange uddannelser, som ikke bliver brugt, samtidig med at mange arbejdspladser desperat mangler uddannet arbejdskraft – så er det et paradoks, der bør gøres noget ved mener FTF.
Et af midlerne kunne være længere opkvalificeringsforløb. I dag kan kommunerne tilbyde særlige opkvalificerende forløb af indtil tre måneders varighed til indvandrere med medbragte videregående uddannelser. Den periode er for kort, mener FTF.
”Vi ser gerne, at denne periode udvides til fx seks eller 12 måneder. På den måde vil samfundet få kvalificeret arbejdskraft indenfor mangelområderne med blot en forholdsvis kortvarig efter- eller videreuddannelsesindsats”, siger konsulent i FTF, Jørgen Pater.
For at kunne få et opkvalificeringsforløb kræves, at den enkelte indvandrer eller flygtning først har fået vurderet sine medbragte kompetencer.
I dag kan de nytilkomne få afklaret deres kompetencer hos CIRIUS, der er en styrelse under Videnskabsministeriet.
CIRIUS tager ikke selv initiativet – de personer, der får vurderet deres kompetence er typisk henvist fra deres bopælskommune eller lokale jobcenter.
For få får vurderet deres kompetencer
CIRIUS ekspederer ca. 1.400 konkrete vurderinger om året, siger specialkonsulent hos styrelsen Allan Bruun Pedersen.
Det er for få, mener forsker og vicedirektør i AKF, Hans Hummelgaard.
”Vi anbefaler generelt, at indvandrere i langt højere grad end i dag bliver kompetencevurderet”, siger han.
Hos CIRIUS siger Allan Bruun Pedersen, at styrelsen måske skal gøre noget for at være mere synlige.
”Kommuner og jobcentre skal være klar over, at de kan bruge muligheden for at få nyankomne udlændinge kompetencevurderet hos os. Vi har gennemført informationskampagner om vurderinger over for job- og integrationskonsulenter, og vi samarbejder med flere forskellige organisationer, eksempelvis DA, IDA og HK om konkrete projekter og information om vurderinger. Det er absolut en af vores prioriteringer at udbrede kendskabet til vores service”.
