Flere FTF’ere mobbes
Mobning foregår ikke kun i skolegården, men er et stigende problem på arbejdspladserne, også for FTF’erne. Stress, høje krav til den enkelte medarbejders resultater og nye samarbejdsformer giver et miljø, hvor mobningen kan finde sted
En tidligere undersøgelse fra 2002 har slået fast, at omkring hver femte FTF’er har oplevet mobning på sin arbejdsplads.
Hos flere af FTF’s medlemsorganisationer og i FTF’s arbejdsskadeordning ser man stigende problemer med seriøs mobning på arbejdspladsen.
”Der er ingen tvivl om at mobning er et stigende problem og vi har flere sager om emnet”, siger jurist fra FTF’s arbejdsskadeordning, Ole Hamer Tamberg. I ordningen fører man arbejdsskadesager for en række af medlemsorganisationerne. ”Der er kommet mere opmærksomhed omkring mobning og de voldsomme følger, som mobning kan have ”, tilføjer Ole Tamberg. ”Men der er givetvis mange sager som ikke kommer frem i lyset, fordi det ikke er legitimt at tale om mobning og følgevirkningen på samme måde som fx det fysiske arbejdsmiljø og fysiske arbejdsskader. Så der er lang vej endnu”.
En af årsagerne til at vi mobber eller bliver mobbet er det stigende arbejdspres og resultatorientering på FTF arbejdspladserne. Den store FTF-undersøgelse om det psykiske arbejdsmiljø ”FTF’ernes arbejde er udfordrende, men det slider på sjælen” fastslår, at i jo højere grad arbejdspladsen opfattes som konkurrencepræget, desto mere udbredt er mobning.
En anden årsag er, at man på mange FTF arbejdspladser skal arbejde tættere sammen, fx i teams eller projektgrupper. Bogen ”Arbejdets Nye Ansigter”, der udkom sidste år, advarer mod bagsiden af medaljen ved fx projektarbejde. De svage medarbejdere, fx dem med svage sociale kompetencer risikerer konstant at stå uden for, når projektgrupperne sammensættes eller blive frosset ud, fordi de tynger gruppen.
Langtidsvirkningen tæller
Eva Gemsøe Mikkelsen har skrevet flere videnskabelige artikler om mobning og arbejder i dag på CRECEA (en fusion mellem fire tidligere BST-enheder). Definitionen på mobning er i hendes udlægning at ”en person gentagne gange over en længere periode oplever ubehagelige, krænkende eller sårende handlinger, som han eller hun ikke kan forsvare sig mod”. Mobning er således ikke, at man en enkelt dag er ubehagelig over for en anden kollega. Eva Gemzøe Mikkelsen forklarer, at mobbe-handlinger kan være skæld-ud, overfusninger, bagtalelse, sladder, drillerier, sårende bemærkninger og personangreb.
Symptomer på mobning gennem længere tid kan være søvnbesvær, stress eller mavepine.
”Mange mobbede mister selvtilliden, arbejdsglæden og motivationen. Står mobningen på over længere tid, bliver den mobbede handlingslammet. I værste fald kan mobning ende med svære psykiske problemer såsom angst og depression. Måske belastes familien så meget, at den går i opløsning. Ikke overraskende er der mobbede, som overvejer selvmord”, siger Eva Gemzøe Mikkelsen.
Mobning har ikke alene store konsekvenser for den enkelte, men har i den sidste ende negativ betydning for produktiviteten på arbejdspladsen.
”Mobning er i sig selv medvirkende til at skabe et angstfyldt, fjendtligt og fremmedgjort arbejdsmiljø og binder energi, der ellers kunne være brugt på mere produktivt”, siger Eva Gemzøe Mikkelsen.
Ikke en anerkendt erhvervssygdom
Efter nytår udkommer en revideret liste over erhvervssygdomme med nye kriterier, betingelser for anerkendelse og nye anerkendte lidelser. Erhvervssygdomsudvalget har efter drøftelser besluttet at påvirkninger fra mobning og chikane ikke skal på den nye fortegnelse over erhvervssygdomme, der træder i kraft 1. januar 2005. Man mener ikke, der er tilstrækkelig medicinsk dokumentation for at optage disse påvirkninger.
Udgangspunktet er, at hvis en lidelse er med på fortegnelsen kan den anerkendes som en arbejdsskade. Hvis en lidelse ikke er med på listen, kan den kun anerkendes efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget.
”Det vil naturligvis altid være lettere for de arbejdsskadede, hvis deres lidelse figurerer på listen”, siger Ole Tamberg.
I de næste tre år har regeringen afsat omkring 10 millioner af de såkaldte satsmidler til at sætte mobning på dagsordenen med det formål at nedsætte sygefraværet.
”Der er ikke længere nogen tvivl om, at mobning er et stort problem ude på arbejdspladserne. Vi skal passe på ikke kun at tale om det. Det svære er at få gjort noget ved problemerne, fordi mobning er et meget følsomt emne. Mange arbejdsgivere mangler helt grundlæggende viden om det psykiske arbejdsmiljø. Det er nødvendigt, at lederne og sikkerhedsorganisationerne i langt højere grad uddannes i at afdække og forebygge problemer med det psykiske arbejdsmiljø, herunder mobning”, siger faglig sekretær i FTF, Gitte Daugaard, der har beskæftiget sig med psykiske arbejdsmiljø gennem en årrække.
