Flere daginstitutioner lukker på hverdage

To ud af tre daginstitutioner har indenfor de sidste fem år indført lukkedage, hvor forældrene selv må passe deres børn. Det viser en rundspørge foretaget af Catinet. Lukkedage er blevet en populær måde at spare for de økonomisk trængte kommuner, siger flere organisationer. Og forældrene skal ikke regne med færre lukkedage efter den nye kommuneaftale. Dansk Arbejdsgiverforening mener, at det i sidste ende kan gå ud over vores vækst og velfærd.

Det er hverken weekend, jul eller påske, men en helt almindelig hverdag. Alligevel er døren låst og lyset slukket i mange af landets daginstitutioner, og der står ingen pædagoger klar til at tage imod børnene. En rundspørge foretaget for FTF’s blad Resonans af analysebureauet Catinét viser, at 66 procent af landets daginstitutioner har indført lukkedage indenfor de sidste fem år. Det vil sige hverdage, hvor institutionerne holder lukket for at spare løn, lys, vand og varme. Ifølge flere organisationer bekræfter tallene en tendens til, at kommunerne i stadigt større omfang griber til lukkedage, når de leder efter steder i budgettet, hvor de kan spare.

”Der er ingen tvivl om, at der er kommet langt flere lukkedage i daginstitutionerne over de sidste par år, og at vi vil se endnu flere i de kommende år. Den nye kommuneaftale giver i hvert fald ikke plads til serviceforbedringer, heller ikke når det handler om åbningstiderne,” siger Henning Pedersen, formand for pædagogernes fagforbund, BUPL.

I Projekt Børnepasning, der er en sammenslutning af organisationer, der samarbejder for længere åbningstider i daginstitutionerne, har man gjort sig de samme erfaringer:

”Vores erfaring er desværre, at tendensen går i retning af flere og flere lukkedage. Vi hører fra forældre, at nogle kommuner holder institutionerne lukkede i industriferien og i påske- og juleugen plus nogle andre dage i løbet af året. Typisk i forbindelse med helligdage, men også på helt almindelige hverdage, hvis personalet fx skal på efteruddannelse eller holde personaledag. Det løber mange steder op i 25 dage om året,” siger projektleder Lone Stensig Jakobsgaard.

Per. B. Christensen, formand for landets børne- og kulturchefer, er ikke overrasket over resultaterne af rundspørgen.

”Kommunerne har de sidste år været meget økonomisk klemte. De vækstrammer, der er sat for kommunernes økonomi, står slet ikke mål med den demografiske udvikling i kommunerne, slet ikke for de kommuner, der har mange tilflyttere. At indføre lukkedage er en af de måder, kommunerne kan spare på, som går mindst ud den pædagogiske kerneydelse og i det hele taget mindst ud over børn og personale,” siger Per B. Christensen.

Ifølge Per B. Christensen er der med den nye kommuneaftale ikke noget, der tyder på, at omfanget af lukkedage bliver mindre de kommende år.

”Med den nye aftale er der ikke megen plads til forbedringer i kommunernes økonomi,” siger Per B. Christensen.

Han erkender, at der er tale om en serviceforringelse for forældrene, men at kommunerne i høj grad tager hensyn til forældrenes behov for at passe deres arbejde.

”Kommunerne forsøger sammen med forældrene at placere lukkedagene, hvor de ikke generer så meget. Men jeg vil heller ikke afvise, at lukkedagene sætter nogle forældre i forlegenhed, især dem, der ikke har bedsteforældre i nærheden eller anden mulighed for pasning,” siger Per B. Christensen, der også er børne- og kulturchef i Næstved Kommune.

Et populært sted at spare

Ifølge BUPL er der ikke mange kommuner, der ikke har ændringer i åbningstiden, herunder indførelse af flere lukkedage, som ét forslag ud af mange i de såkaldte ”sparekataloger”, som kommunerne beder institutionerne vælge fra, når der skal skæres på budgettet til det kommende år.

”Det er typisk sådan, at kommunerne over en kam fastsætter tvungen ferielukning i en, to eller tre uger i sommerferien. Derudover beslutter forældrebestyrelsen måske tre-fem andre lukkedage i årets løb i takt med, at institutionernes budgetter bliver skåret,” siger Henning Petersen, formand for BUPL.

I forældrenes organisation, FOLA, er der en vis forståelse for, at kommunerne skærer i netop åbningstiden og indfører lukkedage, når de står overfor at skulle spare på budgetterne.

”Jeg kan godt forstå, at når kommunerne får udleveret en pose penge, der slet ikke rækker, at det så er nærliggende for dem at holde lukket nogle dage. Alternativet er endnu mere sparsom bemanding hele året rundt. Men som forælder betaler vi altså for en vare, som vi ikke får. Nemlig, at institutionen har åbent alle de hverdage, hvor vi har brug for det. Og den vare får vi ikke,” siger Lotte Hansen.

”Problemet er, at der simpelthen ikke længere er andre sparemål at ty til. Kolonierne er fjernet, eller betales af forældrene, det gælder også for frugt og mad, og smertegrænsen for, hvor få pædagoger der kan være til at tage sig af børnene, er i høj grad nået. Så sparer man på løn, lys og varme ved at holde institutionerne lukkede,” siger BUPL-formand Henning Pedersen.

Resonans offentliggjorde for 14 dage siden en undersøgelse, der dokumenterede et stort omfang af skjult brugerbetaling i daginstitutioner og skoler på grund af kommunernes klemte økonomi. 

DA: Det skader væksten

Omfanget af lukkedage skærer i ørerne hos Dansk Arbejdsgiverforening, DA, der mener, at det i sidste ende kan gå ud over arbejdsudbuddet, at forældre ikke kan få passet deres børn, når de samtidig skal passe deres arbejde.

”Det er jo fornuftigt nok, at kommunerne forsøger at tilpasse ressourcerne, fx ved at køre med mindre personale på dage, hvor behovet for pasning ikke er så stort. Men det er da bekymrende, at institutionerne holder lukket så mange dage, hvor folk forventes at gå på arbejde. Det er ekstremt vigtigt, at kommunerne har fokus på kunderne i denne her sag,” siger Stig Nørgaard, konsulent i DA.

Ifølge DA kan lukkedagene i sidste ende skade væksten i Danmark:

”Faren er jo, at det bliver for svært at få børnene passet, hvis begge forældre arbejder. Så vælger man måske at blive hjemme eller man trækker sig måske helt fra arbejdsmarkedet. Det skader i sidste ende væksten og velfærden i samfundet,” siger konsulent Stig Nørgaard.

Det afviser Per B. Christensen, formand for landets børne- og kulturchefer:

”Lukkedagene har overhovedet ikke et omfang, der kan påvirke arbejdsudbuddet,” siger Per B. Christensen.

Projekt Børnepasning mener, at tilbuddene på daginstitutionsområdet i højere grad skal afspejle behovene på arbejdsmarkedet:

”Fx er det helt urimeligt at lukke institutionerne i industriferien, da vi jo ikke lever i et industrisamfund mere. Fleksibiliteten i institutionerne må afspejle den fleksibilitet, der er på arbejdsmarkedet. Alternativt må arbejdsmarkedet tilpasse sig de tilbud, der rent faktisk er på institutionsområdet”, siger Lone Stensig Jakobsgaard, projektleder.

Forældre siger nej til nødpasning

Ifølge børne- og kulturcheferne, BUPL, Projekt Børnepasning og forældreorganisationen FOLA stiller kommunerne ofte alternativ pasning til rådighed på lukkedage for forældre, der ingen muligheder har for at passe børnene selv eller få dem passet af andre. Men hele vejen rundt er meldingen, at det er de færreste forældre, der takker ja.

”Det gør man simpelthen bare ikke. Slet ikke, hvis det er små børn, der skal passes et fremmed sted. Vores erfaring er, at forældrene ikke benytter sig af den nødpasning, der stilles til rådighed,” siger Lotte Hansen, sekretariatschef i FOLA, der er organisationen for forældre til børn i daginstitutioner.

”Vi ved jo, hvor meget forældrene og pædagoger gør ud af at køre børnene ind, når de starter i en ny institution. Derfor vælger mange forældre også at takke nej, hvis de bliver tilbudt nødpasning et andet sted. Hvis de altså overhovedet har mulighed for det. Jeg tror ikke, at det bliver brugt ret meget,” siger Henning Pedersen, formand for BUPL.

Heller ikke Dansk Arbejdsgiverforening mener, at den alternative pasning altid er et tilfredsstillende tilbud for mange forældre.

”De fleste forældre vil nok takke nej til at sende deres børn i en fremmed institution hos nogle fremmede mennesker. Især hvis vi taler om, at det er for en eller to dage, at børnene skal et andet sted hen. Der er det måske mere brugbart i de længere ferieperioder,” siger Stig Nørgaard, konsulent i DA.

En juridisk gråzone

I den lov, der dækker daginstitutioner, nemlig serviceloven, står der ikke noget om muligheden for at holde institutioner lukket på hverdage. Der står heller ikke noget om, at kommunerne skal tilbyde alternativ pasning.

Men i en vejledning fra Familie- og forbrugerministeriet hedder det, at ”kommunen kan træffe beslutning om ferielukning i dagtilbuddene. Men kommunen er imidlertid også i ferieperioder forpligtet til at sørge for det nødvendige antal pladser, dvs. at der skal være et andet tilbud til de forældre, der har brug for et pasningstilbud i den pågældende periode”.

Men advokat i FTF, Michael Møllegaard Jessen mener, at dette blot er én fortolkning blandt flere mulige. Det gør det vanskeligt for forældre, der bliver klemt af lukkedage.

”Hvis man går ud i kommunerne, vil man se, at de administrerer på hver sin måde. Som forælder er det umuligt at få en egentlig afklaring af, hvad der er rigtigt eller forkert. Det skyldes, at der er tale om en rammelovgivning. Noget af det eneste der er helt præcist beskrevet, når det kommer til dagtilbuddene, er faktisk forældrebetalingen,” siger Michael Møllegaard Jessen.

”Hvis man fx forestillede sig, at det samme gjaldt for lov om aktiv socialpolitik, så svarer det til, at der skulle stå i loven, at kommunerne har pligt til at udbetale penge til arbejdsløse, ikke hvor meget de skal betale,” siger Michael Møllegaard Jessen.