Fleksjobbere mister tusindvis af kroner

En skolelærer, pædagog eller bankfuldmægtig i fleksjob står til at miste mellem 4- 5.000 kroner om måneden, hvis Velfærdskommissionens forslag bliver til noget, viser nye beregninger fra FTF. Samtidig ryger ledige fleksjobbere på kontanthjælp efter 2 ½ år. Socialdemokraterne siger nej.

Der er meget, der tyder på, at regeringen vil følge Velfærdskommissionens anbefalinger om at skære i fleksjob-ordningen. Et ministerielt udvalg under beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har nemlig tidligere på året barslet med en model, der ligner til forveksling. Det vil få store økonomiske konsekvenser for de over 30.000 mennesker, der i dag er i fleksjob, viser nye tal.

Med det nye forslag bliver det nemlig fremover antallet af timer, man arbejder, der bestemmer den enkelte fleksjobbers indtægt. I dag modtager man den samme løn, uanset hvor mange timer, man er visiteret til at kunne arbejde. Det betyder, at alle fleksjobbere kommer til at gå ned i løn, hvis forslaget bliver en realitet.

I kroner og ører vil en lærer, der i dag tjener ca. 275.000 om året i sit fleksjob, fx gå omkring 5.000 kroner ned om måneden i indtægt, hvis hun arbejder 18,5 timer om ugen, dvs. halv tid. For en pædagog, der i dag modtager 250.000 kroner, vil det dreje sig om knapt 4.000 kroner.

Fleksjobbere kan ikke bare arbejde mere

Det nye forslag skal få flere mennesker i beskæftigelse, siger Velfærdskommissionen. Men ifølge Jette Høy, konsulent i FTF, vil forslaget få den stik modsatte effekt.

”Det er et problem, at regeringen ønsker at straffe dem, der rent faktisk gør alt, hvad de kan for at blive på arbejdsmarkedet. Det er jo ikke et spørgsmål om, at så må fleksjobberne bare arbejde mere - for de kan jo ikke arbejde mere. Det er ikke deres vilje, men deres sygdom, der sætter grænserne for deres arbejde,” siger Jette Høy.

Socialdemokraterne siger lodret nej til forslaget fra Velfærdskommissionen.

Ifølge Thomas Adelskov, arbejdsmarkedsordfører for S, er det ”ikke et fremkommeligt forslag, som Velfærdskommissionen kommer med”.

”Det menneskelige i fleksjob-ordningen, der ligger i, at man yder det, man kan ud fra den restarbejdsevne, man har tilbage, skal vi bevare. Jeg synes, at det er en god måde at tænke på nedslidte mennesker, at de kompenseres økonomisk, og at der suppleres op, så de ikke mister deres livsgrundlag,” siger Thomas Adelskov.

Ordningen blev etableret i 1998 for at tilbyde personer med selv en meget lille arbejdsevne et fleksjob i stedet for livsvarig, passiv ydelse. Den daværende regering sigtede på at skabe 30-40.000 fleksjobs, og det mål er nået. I dag er ca. 33.000 i fleksjob.

På kontanthjælp efter 2½ års ledighed

Der ud over er der knapt 10.000 personer, der er visiteret til et fleksjob, men ikke har et job. Det vil sige, at omkring 20 procent af fleksjobberne er ledige. I dag er der en særlig ledighedsydelse på 91 procent af dagpengesatsen til dem. Men de må fremover regne med at komme på enten kontanthjælp eller ægtefælleforsørgelse, hvis de stadig er ledige efter 2 1/2 år – forudsat at forslaget gennemføres.

Det skal få folk til selv at finde et fleksjob, mener Velfærdskommissionen, hvis anbefalinger ligner dem, beskæftigelsesministeren kom med tidligere på året.

Det er problematisk, mener FTF:

”Der er jo ikke et arbejdsmarked for fleksjobbere svarende til det ordinære arbejdsmarked. Kommunerne er ikke gode nok til at finde fleksjobbene, og for den enkelte kan det være umuligt at finde et fleksjob. Jobbene står jo ikke i avisen”, siger Jette Høy fra FTF.

Ifølge Jette Høy er der typisk tale om personer, der tidligere var berettigede til førtidspension, men som er blevet lovet et fleksjob i stedet. I 2003 blev førtidspensionen ændret, så kun personer med næsten 100 procent tabt erhvervsevne er berettigede.

S: Stil krav til leverandører

Thomas Adelskov, arbejdsmarkedspolitisk ordfører for S, mener ikke, at det er ”økonomisk pisk”, der skal til for at skaffe flere fleksjobbere i job. Socialdemokraterne har for nyligt bragt diskussionen op i forhandlingerne i forbindelse med førtidspensionen.

”Kommunerne kan gøre meget mere for at skaffe flere fleksjob. Blandt andet ved at skabe formidlingsenheder, der skal scanne for, hvor der kunne være fleksjob, men også ved at stille krav til de virksomheder, der leverer ydelser til det offentlige om at skabe den slags job. Vi forestiller os, at det kan være et konkurrenceparameter fremover,” siger Thomas Adelskov.