Fire lande – én medarbejderforening

Medarbejderne i Nordea har skabt en multinational medarbejderforening. For når virksomheden er et multinationalt selskab og måske senere bliver omdannet til et europæisk selskab, så står medarbejderne sig bedst ved også at slå sig sammen på tværs af landegrænserne. Det er filosofien bag Nordea Union, der repræsenterer Nordeas medarbejderne i Danmark, Norge, Sverige og Finland over for koncernledelsen. Trods forskellig tradition og kultur på arbejdspladserne i de fire lande taler de med én stemme i forhold til koncernledelsen. ”Det er et logisk og fremadrettet træk”, siger specialist i europæiske fagforeningsforhold

Forskellige lande, forskellige overenskomstsystemer, forskellig national lovgivning om fx varsling af fyringer og ret til barselsorlov. Det er blot nogle af de mange forskelligheder, der findes mellem Nordea-arbejdspladser i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Alligevel har medarbejderne formået at lave et formelt samarbejde på tværs af landegrænser, som skal tale deres sag i forhold til topledelsen i Nordea.

”Nordea Union er talerør for alle medarbejdere i Nordea i de nordiske lande. Netop ved at vi har formaliseret samarbejdet på medarbejdersiden, står vi stærkere i forhold til ledelsen, når vi skal forhandle medarbejdervilkår igennem. Når en virksomhed som Nordea bliver dannet på tværs af landegrænser, så opstår der nogle unikke problemstillinger, som medarbejdernes repræsenter løser bedst, når de samarbejder ”, siger Majbritt Garbul Tobberup, der er formand for Nordkreds, der er den danske personaleforening i Nordea.

Som eksempel på effekten af Nordea Unions arbejde henviser Majbritt Garbul Tobberup til en sag om outsourcing af en del af Nordeas it i både Danmark, Norge, Sverige og Finland. Et nyt joint venture-selskab mellem Nordea og IBM blev skabt til at varetage it-opgaverne.

”Det var på grund af pres fra Nordea Union, at medarbejderne, der skulle lave det outsourcede arbejde, blev dækket af en kollektiv overenskomst”, siger Majbritt Garbul Tobberup”.

Kun formaliseret nordisk samarbejde

Nordea Union går ikke ind på de områder, som Finansforbundet og de øvrige nationale fagforeninger dækker fx i forhold til generelle krav ved overenskomstforhandlinger. Det er i høj grad mere de opgaver, som medarbejderforeningerne som fx danske Nordkreds tidligere har forhandlet i de nationale samarbejdsudvalg, som Nordea Union i dag har mandat til at forhandle på en række områder.

Nordea har også filialer i de baltiske lande og Polen. Medarbejderne herfra er ikke med i Nordea Union endnu.

”Opbygning af fagforeninger i fx de baltiske lande er endnu kun i en begyndende fase, lige som samarbejdet med ledelsen endnu ikke er udviklet. Derfor er de endnu ikke med i Nordea Union, men vi samarbejder med balterne og hjælper dem med at opbygge deres arbejde”, siger formanden for Nordkreds.

En lang proces

Hvert af de fire landes medarbejdere har i dag tre repræsentanter i bestyrelsen af Nordea Union. Hver anden uge holder de telefonmøder og cirka hver anden måned mødes de alle for at diskutere, hvilke emner der er vigtige på den fælles dagsorden. Der er også udarbejdet en fælles vision og mission for Nordea Union.

Det har været en lang proces at få skabt Nordea Union. Kort tid efter fusionen af svensk-finske Meritanordbanken, danske Unibank og lidt senere den norske Christiania Bank og Kreditkasse (CBK) begyndte samarbejdet mellem personalet i de forskellige lande.

”Det har været en lang proces at nå til et fælles udgangspunkt, hvor vi har fuld tillid til, at en medarbejderrepræsentant fra et land ikke kun forhandler på nationale vegne, men på vegne af medarbejderne i alle fire lande. Derfor har vi også brugt meget tid på at lære hinandens kulturer og traditioner at kende. For selv inden for nabolande i den finansielle sektor er der meget stor forskel på, hvilke spilleregler der gælder på arbejdsmarkedet ”, siger Majbritt Garbul Tobberup.

Et fremadrettet bud

Lektor fra Forskningscenter for Arbejdsmarked- og organisationsstudier ved Københavns Universitet, Søren Kaj Andersen, der forsker i arbejdsmarkedsforhold i EU, kender ikke til lignede eksempler i andre brancher, hvor samarbejdet har lignende formelle karakter.

”Det virker som et unikt tiltag, som er en logisk beslutning. Uden at kende til Nordea Unions arbejde i detaljer synes et formaliseret arbejde på tværs af landegrænser som et fremadrettet bud på, hvordan medarbejderne sikrer sig bedst muligt”, siger Søren Kaj Andersen.

Han hæfter sig også ved, at Nordea arbejder på at få status som europæisk selskab. Siden oktober sidste år har det været muligt for virksomheder i EU med afdelinger og filialer i flere medlemslande at skabe et selskab på tværs af landegrænser. Det giver blandt andet medarbejderne nye mulighed for høring, information og medbestemmelse.