Finansforbundet: Dansk model kan stå for fald på EU-niveau

Hvor går man hen, når de europæiske aftaler om stress og telearbejde ikke bliver implementeret som forventet? Lønmodtagerne i Danmark efterlyser et tvisteløsningssystem – og på sigt måske en arbejdsret - på EU-plan, der kan løse konflikter i transnationale virksomheder og sikre, at EU-aftaler overholdes. Det har lange udsigter, da arbejdsgiverne er imod. Finansforbundets næstformand er klar til at skrotte den danske aftalemodel til fordel for EU-direktiver, hvis ikke parterne selv sætter fut i processen.

”Den danske aftalemodel er som værktøj smuk og ideologisk rigtig. Men hvis vi ikke kan få virksomheder uden for Norden til at gøre brug af den, er den næppe værd at eksportere til resten af EU. Så skal vi hellere satse på EU-direktiver til at sikre lønmodtagernes rettigheder”.

Sådan siger næstformand i Finansforbundet, Kent Petersen. Han er ved at miste tålmodigheden med arbejdsmarkedets parters forhandlinger på europæisk plan og i transnationale selskaber.

EU Kommission vil sætte et arbejde i gang, hvor Kommissionens Komité for Den Sociale Dialog, som består af repræsentanter fra Kommissionen og arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau, skal aftale, hvordan man sikrer, at transnationale aftaler bliver juridisk gyldige. Det er de ikke i dag, selv om der både er indgået aftaler på omkring 60-70 store transnationale virksomheder og to aftaler på europæisk plan om stress og telearbejde.

Ifølge Kent Petersen fra Finansforbundet er processen med forhandling mellem parterne for langsommelig og afføder for få brugbare resultater. Fx har han som tidligere formand for Nordkreds i Danmark – Nordeas medarbejderforening – oplevet, at arbejdsgiveren kun var villig til at overholde aftalemodellen i de nordiske lande. Da virksomheden rykkede til de baltiske lande, der ikke havde samme tradition for kollektive aftaler, blev aftalemodellen glemt og medarbejderne fik mindre indflydelse.

”Det tager lang tid at få skabt det ideelle system for parterne. Og virkeligheden har overhalet den proces ude på virksomhederne. Hvis vi ikke kan få skabt et europæisk tvisteløsningssystem hurtigt, så er direktiv-vejen det bedste bud”, siger Kent Petersen.

Nationale forskelle i partsmodel

Globaliseringen og fusioner over landegrænser har bevirket, at der siden 2000 er kommet en række transnationale aftaler. Indtil videre har de hovedsageligt handlet om bløde emner som fx, at virksomheden er forpligtet til at arbejde efter bæredygtige principper - eller at medarbejderne i alle lande har samme grundlæggende rettigheder i forhold til virksomheden, fx samme sikkerhedsregler. Fremover vil det i langt højere grad blive hårde emner i de kollektive forhandlinger, som vil indgå i disse virksomhedsaftaler.

Netop derfor har EU Kommissionen lagt op til, at der muligvis skal fastlægges en rammeaftale, som de transnationale aftaler aftales inden for. De europæiske arbejdsgivere har allerede vendt tommelfingeren nedad i forhold til at få lavet en ramme. Det kom blandt andet frem på en konference som AC, LO og FTF afholdt for nylig om transnationale aftaler.

Underdirektør i DA, Jørgen Rønnest, som repræsenterede den europæiske arbejdsgiverorganisation UNICE på konferencen, var ikke begejstret for EU Kommissionens tiltag i forhold til at få skabt et system, der i højere grad er juridisk bindende end i dag. Og hvis aftalerne skal gøres juridisk bindende på europæisk plan, så kommer et konfliktløsende tvistesystem ifølge Jørgen Rønnest til at ligge langt fra den aftalemodel, vi bruger i Danmark. Det vil i langt højere grad blive baseret på lovgivning, som det er i en række af de store EU-lande som Frankrig og Tyskland, vurderer han.

Han understregede, at arbejdsgiverne tager de allerede indgåede aftaler alvorligt:

”Vi har investeret ufatteligt meget tid i at få indgået de to aftaler om stress og telearbejde på europæisk plan. Derfor er arbejdsgiversiden også interesseret i at få aftalerne til at fungere. Ellers havde vi ikke gået ind i arbejdet”, sagde Jørgen Rønnest på konferencen.

Vicegeneralsekretær Maria Helena André fra den europæiske lønmodtagerorganisation EFS var derimod opsat på at få en ramme, som kan sikre, at aftalerne bliver juridisk bindende, men understregede, at det europæiske niveau ikke måtte blive på bekostning af de nationale systemer i medlemslandene.

”I dag mangler vi en dør at banke på, når en aftale ikke bliver overholdt eller implementeret. Vi kan ikke gå til EF-domstolen, fordi aftalerne mangler juridisk tyngde, og vi har ikke noget andet system, som kan løse tvisterne”, sagde Maria Helene André.

Stor forskel på implementering

Der er stor forskel på, hvordan man i EU-landene har implementeret de europæiske aftaler. I Storbritannien har arbejdsmarkeds parter og regeringen implementeret den europæiske stressaftale ved at lave en folder, der beskriver aftalen. I flere af de nyeste EU-lande er aftalens mindstekrav blevet implementeret med lovgivning. Og selv om det er fire år siden, at parterne på det europæiske arbejdsmarked fik forhandlet aftalen om telearbejde på plads, er der alene i Danmark 100.000 akademikere, der endnu ikke er omfattet af aftalen.